I disse dage er der meget snak om USA’s
nyvalgte præsident, Barack Obama. Mange amerikanske arbejdere og unge har
illusioner til ham og håber på at han vil ændre samfundet i den rigtige
retning, sætte en stopper for krigene, føre en mere solidarisk
omfordelingspolitik i USA, osv. Der er sågar mange på venstrefløjen, både i
Danmark og USA, som har støttet ham. I stedet for at arbejde for dannelsen af
et uafhængigt arbejderparti, der kan bryde med de to borgerlige partiers
dominans, har de kastet håndklædet i ringen og arbejder nu for at ”den mindste
onde” sejrer.
Som vi har forklaret i flere artikler, er
dette en absolut forkert strategi, som ikke vil føre til forbedringer for
arbejderklassen og ungdommen, i og med at Demokraterne er et helt igennem
kapitalistisk parti, designet til at tjene de store banker og multinationale
selskabers interesser. Mange venstreorienteredes støtte til Obama og
Demokraterne er imidlertid baseret på en demoraliseret tilgang til situationen
i USA. Da der ikke eksisterer et reelt alternativ lige nu, drager de den
forkerte konklusion.
Arbejdernes traditioner i USA
amerikanske arbejderklasse rent faktisk har en lang kamptradition, en historie
fyldt med begivenheder og klassekampe, som giver et andet billede end det vi er
vant til. Fagforeningskampe, strejker, bevægelse for de sortes rettigheder,
antikigsprotester har ofte været hverdag i USA i det 20. århundrede. En glimrende
bog til forståelse af det emne, er James Cannon’s ”History of American
Trotskyism”.
James Cannon (1890-1974) var en vigtig
skikkelse i den amerikanske arbejderbevægelse. Som 18-årig gik han i 1908 med i
det amerikanske socialistparti, hvor han tilhørte den yderste venstrefløj. Han
blev hurtigt involveret i IWW (Industrial Workers of the World), hvor han
arbejdede som fagforeningsorganisator. Efter den russiske revolution i 1917,
var han med til at stifte det amerikanske kommunistpati og var en af dets centrale
ledere. Han deltog også i den Kommunistiske Internationales (Kominterns) møder,
bl.a. i 1922 og 1928, hvor han lærte både Lenin og Trotskij at kende. På
Kominterns sjette kongres i 1928, fik han ved et tilfælde fat i en udgave af
Trotskijs kritik af det nye udkast til program, som var præget af Stalins idé
om ”Socialisme i et land” og deslige. Cannon besluttede derefter at organisere
en opposition i det amerikanske kommunistparti, på linje med
Venstreoppositionen i Rusland. Dette var starten på den trotskistiske bevægelse
i USA.
Kommunisternes succes
Vor anmeldte bog består af transkriptionerne
af 12 offentlige taler, som Cannon holdt i 1942. Han begynder med kommunistpartiets
første periode fra 1917 til 1928. Dels følger vi de interne kampe i
kommunistpartiet, uenigheder om hvilke metoder, der skal tages i brug for at få
gennemført en socialistisk revolution i USA. Dels følger vi kommunistpartiets
succes i de første år. På trods af hård repression fra den herskende klasses
side, når partiet ud til tusinder af arbejdere, udgiver 15 dagblade,
organiserer arbejdsløse i en enorm bevægelse, osv.
Cannon forklarer, hvordan de tiltagende
fraktionskampe, får en ny betydning, da han og en håndfuld andre partiledere
beslutter at forsvare Trotskijs og den russiske oppositions synspunkter og
fordømme det stalinistiske bureaukrati i USSR. Selvom de ekskluderes fra
partiet i 1928, opfatter de sig selv som en fraktion, en opposition inde i
kommunistpartiet. De begynder at udgive bladet ”Militant”, som hurtigt vækker
stor interesse iblandt medlemmer af kommunistpartiet.
The Militant
Forfatteren giver os et indblik i deres
situation i 1928; En lille håndfuld revolutionære, uden ressourcer, uden
udadvendt organ, og som tilmed er blevet ekskluderet fra det parti, som de
fleste radikaliserede arbejdere tilhører. Det er fascinerende, hvordan de
alligevel formår at vende kæmpe sig igennem den første svære periode. I årene
1928-1933 forbliver de en lille gruppe på 100-200. Han forklarer alle
problemerne, som en lille propagandagruppe gennemgår, inden den formår at vinde
indhug i den bredde arbejderbevægelse. Cannon ligger bl.a. vægt på avisens
rolle, The Militant og forklarer hvordan de brugte dette organ som en
organisator, til at gruppere og træne de første kadrer.
Fra 1933 ændrer situationen i USA sig drastisk.
Dels drager mange arbejdere konklusioner af Hitlers sejr i Tyskland og dels
begynder der vigtige strejkebevægelser, hvor arbejderne svarer igen imod den
økonomiske krises konsekvenser. Cannon forklarer, hvordan trotskisterne drager
fordel af dette, blandt andet ved at lave offentlige møder om nederlaget i
Tyskland og Trotskijs alternativ til at undgå fascismen.
Et særligt bemærkelsesværdigt kapitel handler
om de store chauffør-strejker i Minneapolis i sommeren 1934, som udfolder sig
under ledelse af trotskisterne. Cannon giver en grundig indsigt i den taktik,
som trotskisterne benytter sig af, for at organisere denne omfattende strejke,
hvor tusinder af arbejdere trodser skruebrækkeri og politivold, for til sidst
at vinde en sejr, hvor de fleste krav bliver indfriet.
Et solidt bidrag
De sidste par kapitler bruger Cannon på at
udrede trotskisternes taktiske drejninger, som bl.a. betyder sammenlægning med
et centristisk parti (American Workers’ Party) og dernæst en orientering imod
den fremvoksende venstrefløj i det amerikanske socialistparti. Denne
fleksibilitet i taktik betyder, at trotskisterne i 1938 kan danne Socialist
Workers’ Party med op imod 1.500 medlemmer og vigtige fagforeningsstøtter i
mange dele af andet.
Bogen er en glimrende introduktion til
partiopbygning og forsyner læseren med mange værdifulde erfaringer. Der er enkelt
anke, som man kan gøre imod bogen. Af og til bliver Cannon en smule firkantet
og forfalder til at karakterisere denne eller hint person en smule bombastisk.
Men i det store hele er det en troværdig beretning og et solidt bidrag til den
marxistiske bogreol.
At Cannon og det amerikanske SWP efter
Trotskijs død degenererede og smed de marxistiske ideer ud med badevandet, er
en anden historie, som vi ikke kan gå i dybden med her. Det ændrer imidlertid
ikke på, at den periode som Cannon dækker her – 1928 til 1938 – udgjorde et
heroisk forsøg på at opbygge et revolutionært socialistisk parti i USA.
James P. Cannon: History of American Trotskyism,
