Stemningen blandt strejkede pædagoger fra LFS var stor, da
600-800 fredag cyklede i demonstration fra Frederiksberg Rådhus over Rådhuspladsen
til Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen kom på tiende dag for strejken
og det kunne mærkes. Der var udbredt stolthed over, at kæmpe for at få
anerkendt sit fag og sine krav. Både fra talerstolen og blandt de fremmødt fra
blev kravet om 15 procent lønstigning understreget som et minimum og kun det
først skridt i kampen.

Samtidig var der kun hån til overs for de fine politikere og
økonomer som påstår, at der ikke er råd. De ville ikke arbejde i bare 5
minutter for den løn vi får, var beskeden fra Slotspladsen. Uden god løn og
gode arbejdsforhold er der ingen velfærd

Glæden var også stor over den enorme støtte i befolkningen;
op imod 80 procent. Det samme gjaldt solidariteten fra både strejkende SOSU’erne
og sygeplejerskerne, hvis gæstetalere blev modtaget med store bifald.

Men mellem bifaldene, sangene og kampråbene kunne man også spore
en ulmende uro. Vi har nu strejket i 10 dage, men hvad har det ført til? Hvad
er det næste skridt? Hvordan vinder vi strejken?

Svaret var klart; samlet
kamp mellem alle offentligt ansatte. At 12.000 flere FOA-medlemmer går med
i strejken mandag blev set som et skridt i den rigtige retning, mens også krav
om fælles demonstrationer med SOSU’erne og sygeplejerskerne blev rejst.

I Socialistisk Standpunkt er vi fuldstændig enig i, at vejen
frem er samlet kamp. Enhed har altid været arbejderklassens eneste styrke. Når arbejdsgiverne
i KL truer med lock-out, truer vi med sympatistrejker. I dag på Christiansborgs
Slotsplads blev det fuldstændig klart, at strejken både handler om ordentlig
løn for offentligt ansatte, men også om god velfærd til alle arbejdere og unge.

Sygeplejersketillidskvinden Anna-Mette Nielsen, som selv
ikke kunne strejke, da de kun lige præcis kunne dække nødberedskabet, opfordrede
til, at der også blev arrangeret demonstrationer efter arbejdstid, så alle
kunne vise deres støtte. Dette er et fuldstændig rigtig skridt fremad. Kun ved
at sprede strejken og protesterne kan kampen vindes. Kampen om ordentlig løn
til offentligt ansatte og bedre velfærd er klassekamp. De rige arbejdsgivere
sidder tungt på deres pengetanke. Kun gennem strejker kan de åbnes!