Hvis et samfund ikke kan tilbyde børn en sikker og tryg opvækst, må det så ikke betegnes som underudviklet. Men det er ellers ikke det, man plejer at kalde Danmark. Alligevel skærer den borgerlige regering i år over 200 mio. kr. på professionshøjskolerne, herunder pædagogseminarerne. I dag (9. april) protesterede pædagogstuderende landet over mod disse angreb på deres uddannelse og hele velfærdssamfundet.
Der var protester i Aalborg, Århus, Horsens, Odense, Nykøbing Falser og i København, hvor omkring 350 pædagogstuderende samledes til masseforelæsning på Christiansborg Slotsplads. Flere steder i landet er der blevet indført undervisningsfri måned og mange timer bliver aflyst. Sædvanen tro var der derfor også blevet inviteret vikarer til dagens forelæsninger.
Lektor Michael Rothstein forklarede forskellen på forelæsninger og undervisninger. At blive uddannet til pædagog er ikke noget man bliver udelukkende gennem teoretisk belæring, der er behov for kritisk stillingtagen, diskussion og efterprøvning i praksis. Alle ting der i dag ikke er plads til på seminarerne.
Der skæres ned på helt basale ting. På Gedvedseminaret i Horsens er studievejledningen blevet fjernet. Flere steder har man afskaffet rektorstillingen. Samfundsfag er blevet taget af skemaet. De studerende skal skrive opgaver om at skrive opgaver, som de selv skal evaluere, da der ikke er nok læretimer til det. Det eneste der er tid til, er forelæsninger for flere hundrede studerende i stedet for den tidligere holdundervisning.
Også de kreative fag som musik, der er en stor del af børns udvikling, er blevet fjernet eller kraftigt beskåret på flere seminarer. Det på trods af indførelsen af brugerbetaling, hvor de studerende i København i år allerede har betalt 800 kr. i såkaldt “kopiafgift”.
Helt horribelt er det dog, at de studerende nu selv skal betale for deres førstehjælpskursus. I fremtiden kan man altså stå i situationer, hvor pædagoger ikke kan hjælpe børn med sukkersyge eller som er ved at blive kvalt.
Villy Søvndahl, som også var indkaldt til vikar, fik store klapsalver, da han sagde, at SF ville knokle for de pædagogstuderendes og børnenes krav. Det største bifald fik dog Anne Marie Helger, da hun gik lige i kødet på den borgerlige regering, og hånende betegnede Christiansborg som “Blinde- og døveinstituttet”.
Der var ingen tvivl om, at kampviljen blandt de pædagogstuderende er stor. Det der er brug for, er at kampen samles og føres sammen med resten af ungdommen og arbejderklassen, som også oplever forringelser af deres arbejds- og leveforhold. Bertel Haarder blev konsekvent omtalt som Fakta-Bertel, der vil indføre discountuddannelse og lavprispædagoger. Faktisk hele 8000 kr. billigere end i 2001.
Men det var ikke sortsyn det hele. Morten fra Fyns Pædagogseminarium udtaler for eksempel på løbesedlen “Fakta – om pædagoguddannelsen”:
“Jeg får ingen tilbagemelding på mine opgaver. Det gør studiet ekstra spændende, at jeg selv skal gætte, hvad jeg gør rigtigt og forkert.”
