I oktober 2004 underskrev EU\’s stats- og regeringschefer en \”Traktat om en forfatning for Europa\”. Siden da blev forfatningen forsøgt indført, men efter den blev nedstemt ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland er den blevet ”revideret” og denne gang er politikerne fast besluttet på at undgå folkeafstemninger. De borgerlige prøver på at affeje debatten ved ordkløveri om at det ikke er en forfatning eller grundlov, men en hel speciel ”forfatningstraktat”, dog uden at fortælle hvad forskellen skulle være.
EU – en borgerlig institution
EU har fra sin start været et instrument til at hjælpe arbejdsgiverne med at forøge deres profitter og lave deres angreb på arbejderklassen. EU blev dannet af Vesteuropas kapitalister som en blok imod konkurrence fra USA og Japan og som fælles blok imod den europæiske arbejderklasse. Med det indre marked blev de sikret fordele når de skal handle overgrænser eller endnu vigtigere når de skal transporte billig arbejdskraft. De fire ”friheder”, betyder kun frihed for øget ubytning af den europæiske arbejderklasse og de store staters frihed til at diktere de mindre.
En fællesgrundlov
Fra de danske arbejdsgiveres politiske repræsentanter er der kommet meget propaganda der forsøger at få det til at ligne ”endnu en EU-traktat”, men det er helt klart at dette er en forfatning eller retter sagt en grundlov. EU forfatningen anerkender Danmarks ret til at reguler visse områder igennem arbejdsmarksaftaler dog sætter den en tidsfrist på hvornår disse skal være i overensstemmelse med forfatningen(!), men EU forsøger at gøre arbejdsdagens længde til et lovgivningsspørgsmål og dermed fjernet fagforeningernes mulighed for at kræve den sænket.
De såkaldte ”minimumsstandarder” betyder, at man forsøger at overføre de dårligste forhold i unionen til andre EU-lande. Hermed ikke sagt at vi går ind for hovedaftalen, som gang på gang har undermineret den danske arbejderklasses kamp, ved at indskrænke strejkeretten, men hvis det danske arbejdsmarked skal styres af virkelighedsfjerne slipsedrenge i Bruxelles med Polen som forbillede og for hvem 80 år anses for en realistisk tilbagetrækningsalder så går det da først helt galt!
Kæmp for en folkeafstemning
Fagbevægelsen og arbejderpartierne må kræve en folkeafstemning om forfatningen. En folkeafstemning burde være en selvfølge ved så vigtige spørgsmål, men for de borgerlige politikere er demokrati kun et helligt princip når man skal holde lange taler, men når det komme til praksis, fjerner de det så snart det kommer på tværs af deres baglands interesser.
For et socialistisk Europa
Kampen mod EU og kampen for socialistisk arbejderdemokrati kan ikke adskilles, for så længe at arbejdsgiverne og pengefyrsterne sidder på den økonomiske og politiske magt så længe vil de gør alt for at øge deres profiter på bekostning af verdens arbejdere og fattige. Det gælder uanset om de sidder i Bruxelles eller København. Et nej til traktaten løser derfor ikke det grundlæggende problem. Det kapitalistisk system har ingen interesse for lokaldemokrati kun profit, det bekymrer sig ikke om almindelige mennesker, kun erhvervslivet og bankdirektørerne. Den eneste løsning er at kæmpe imod kapitalismen, EU og det borgerlige skindemokrati for et socialistisk Europa i en demokratisk socialistisk verden.
Nej til EU-forfatningen og fjernelse af forbeholdene!
Nej til et kapitalistisk Europa – for et Europa styret af arbejderklassen!
