Indkaldelsen af en landsdækkende demonstrationsdag den 2. oktober er et fuldstændigt nødvendigt skridt. Vi oplever i disse år et frontalangreb på velfærdssamfundet. Alle de mest basale velfærdsrettigheder – fri uddannelse, hospitaler og sundhedssystem, børnepasning, ældrepleje, osv. står for skud i Fogh-regeringens nedskærings og privatiseringsvanvid.
Især uddannelserne rammes hårdt.Finansloven anno 2008 indebærer, at der spares ca. 1400 kr. pr. elev i gymnasierne og på universiteterne er bevillingerne pr. studerende faldet de sidste 10 år i træk.
Den borgerlige regering har tydeligt vist, at den ikke lytter til protesterne: Da tusinder af pædagoger og offentligt ansatte sidste efterår strejkede og demonstrerede i landets kommuner, fordi de ikke ville finde sig i besparelser, gik Fogh ud og kaldte dem ”socialistiske ballademagere”. Elever og studerende har i mange år demonstreret mod nedskæringer, stigende klassekvotienter osv., men nedskæringerne er fortsat.
Derfor er det ikke nok kun at demonstrere den 2. oktober. Vi vil ikke bare vise, vi er utilfredse, vi vil stoppe nedskæringerne. Derfor må vi vælte den borgerlige regering. For at kunne det er det nødvendigt at vi kæmper og organiserer os samlet. Alternativet er dog ikke en ny socialdemokratisk-radikal nedskæringsregering som i 1990’erne. Alternativet er en arbejderregering bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som fører en ægte socialistisk politik, og gennemfører velfærdskravene.
Demonstrationen den 2. oktober må ikke blive endnu en én-dagsbegivenhed, som bagefter går i glemmebogen. Den må være starten på en bevægelse. Straks efter demonstrationen må der indkaldes til et landsdækkende møde med valgte repræsentanter, fra alle offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, så vi kan samle kampene og diskutere, hvordan vi vinder.
Pædagogerne i København vandt en delsejr, da Borgerrepræsentationen tog besparelserne af bordet i sidste uge. Det skete netop, fordi de formåede at stå sammen, aktionere i gaderne sammen med forældrene OG med truslen om strejker.
Det viser, at bevægelsen har styrken til at sætte regeringen på plads. Men kun hvis der er en plan og et perspektiv for, hvordan kampen kan føres videre og få nedskæringerne taget af bordet. Det er ikke nok at vise sin utilfredshed. I sidste ende er det ikke nok at demonstrere. Hvis Fogh ikke vil lytte til protester, må der sættes magt bag ordene – en bevægelse med landsdækkende, koordinerede strejker, kan give de borgerlige tørt på.
– For en fortsættelse af bevægelsen efter den 2. oktober – indkald til et nationalt møde!
– Stop nedskæringerne – vælt Fogh!
– For en arbejder-regering på et socialistisk program!
