Når jeg tænker på min skole, Randersgades Skole, så er det først og
fremmest for det positive, nemlig vores gode sammenhold, vores
engagerede lærere og vores tolerance overfor hinanden.

Det
er bare svært at være positiv og se klart i øjeblikket med alt den
varme luft, som politikerne på Christiansborg lukker ud. Som en tyk
tåge kryber besparelserne ind over os, og prøver at kvæle al ånd og
engagement. Kendsgerningerne er nemlig:

Stressede lærer
Ingen lejerskole
Dårligere undervisningsmiljø
Ingen integration af vores etniske kammerater, fordi tolærerordningerne også forsvinder

Hvordan skal lærerne lige forklare det til os elever?
At de voksne ikke kan regne?

Det
er de store pædagogiske talegaver der skal foldes ud, så det ikke ender
med en lektie i løgne, løftebrud og letsindig omgang med pengene.

Vi
er blevet taget til fange, som i sangen ’bro, bro brille’, sidder vi nu
i den sorte gryde. Kigger på vores fangevogtere og ser kun kommunale
politikere og ministre, der ikke vil bruge bare en lille del af de
mange milliarder, som Thor Petersen har pralet med. Vi er bagbundet!
Kan ikke røres os ud af flækken, hverken nu, eller i fremtiden, hvis de
planlagte besparelser bliver fastholdt.
Udflugter og spændende og alternative uddannelsesmetoder hører fortiden til.

Det
er os, elever, der er den kommende drivkraft i vores samfund. Det er os
elever der er fremtiden! Det er derfor uforståeligt at det netop er
vores folkeskole, der bliver nedprioriteret.
Motivation er nøgleordet, men der er bare ikke megen motivation i udsigten til, at modtage røv til stol undervisning.
For
det er konsekvenserne af nedskæringerne, nemlig at lærerne skal løbe
stærkere, de bliver mere stressede, og resultatet bliver sygemeldinger
i hobetal. For os elever betyder det, at vi står tilbage med en vikar,
der giver os fritime. Det styrker ikke fagligheden i folkeskolen. Som
sloganet lyder: ’Faglighed for alle’ jeg vil snarere sige ’Tarvelighed
for alle’!

Mange års pres og nedslidning på skolerne, har sat
sine tydelige spor. Når man kigger ind i et hvert kommunalt
klasselokale, ser man forældede verdenskort, ødelagte tavler og
smadrede bøger, der minder om den jeg står med her! (viser bog)
Dette
pres har både forældre, elever og lærer mærket, men nu har vi fået nok!
Sammen har elever, lærer og forældre i de sidste par uger blokeret for
undervisningen på de Københavnske folkeskoler. Det er nemlig ikke kun
lærerne det går ud over.
Det er ikke kun eleverne det går ud over.
Det er ikke kun forældrene det går ud over.
Det
er os alle sammen, og det er hele samfundet det går ud over. Det her er
en fælles kamp, som alle må tag stilling til og deltage i!

Vi
er rigtig, rigtig mange samlet her i dag, i håbet om at vi i fællesskab
kan råbe politikerne op. Vi skal huske, at denne kamp ikke slutter i
dag når vi går hjem. Eller i morgen når vi sidder i klasselokalet, på
lærerværelset eller på kontoret. Den slutter først, når vi har nået
vores mål nemlig; ikke flere nedskæringer på de Københavnske
folkeskoler.

Det kræver vi, hvis vi skal opfylde politikernes ønske om, at 90 % af den danske ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

Jeg
synes at det er på tide at regeringen smager sin egen medicin – de
taler så meget om deres ’noget for noget’ -politik. Vi synes at det er
et meget rimeligt krag, at hvis vi, elever, skal uddanne os, så vi kan
sikre velfærdsstaten og sikre at vi kan gøre os gældende på det
internationale marked, så skal vi have en folkeskole der er
tidssvarende både hvad angår bygninger og bøger!

Det er da meget rimeligt, er det ikk’?!?