I løbet af de sidste tre uger er det græske samfund blevet rystet i dets grundvold af den største mobilisering af universitetsstuderende siden 1981. Nu er denne bevægelse på sit højeste med 345 besatte universitetsfakulteter. Samlet set har 100.000 studerende taget del i de største studenterforsamlinger de sidste ti år. Vi har også set massive demonstrationer, hvor af den største fandt sted sidste torsdag med over 40.000 marcherende studerende i centrum af Athen.

Gnisten som fremprovokerede denne bevægelse er en ny lov om universiteterne, som har til sigte at omforme universiteterne til private virksomheder med virksomhedsledere. Den nye lov ville udelukke de studerende fra at have noget at skulle have sagt. Studerende er allerede tvunget til at tage jobs for at finansiere deres studier, hvilket giver dem meget lidt tid til noget som helst andet.

En anden vigtig faktor i igangsættelsen af denne bevægelse har været Nyt Demokrati-regeringens beslutning om at ændre Forfatningen så den tillader, at der oprettes private universiteter. Selv om dette er vigtige faktorer, er den underliggende årsag for denne bevægelse det ophobede pres på leveforholdene for arbejdere og fattige familier i Grækenland, som er under konstante angreb fra regeringen og det græske borgerskab,
Denne bevægelse er et sigende svar på de småborgerlige intellektuelle, som har karakteriseret ungdommen som apatisk og apolitisk. Begivenhederne i de sidste uger har vist, hvordan tingene kan bevæge sig meget hurtigt. Da bevægelsen først var skudt i gang, var der en rivende interesse fra ungdommen på universiteterne i politik og et massivt ryk til venstre.

Vi står her overfor et pludseligt og skarpt vendepunkt. En vigtig rolle har været spillet af politiet, som har brugt brutale undertrykkende tiltag og mange studerende er blevet arresteret, såret og bragt til hospitalet. Det har åbnet øjnene for tusinder af unge og afsløret den borgerlige stats egentlige natur, og det har også fået flertallet i samfundet til sympatisere med de studerende.

Oprindeligt var ledelsen af bevægelsen domineret af uafhængige venstregrupper og studenterfløjen af Synaspismos partiet [en rød-grøn alliance på mange måder svarende til Enhedslisten i Danmark, red.]. Først var ledelse af studenterfronten i KKE (kommunistpartiet) imod bevægelsen, men da de fandt ud af, at deres egne medlemmer spontant tog del i den, blev de nødt til at ændre deres holdning. Ledelsen af PASOK [Det græske socialdemokrati, red.] har ikke sagt et eneste støttende ord for bevægelsen. Faktisk har det i nogen tid stemt for skabelsen af private universiteter. Studenterfronten i PASOK på universiteterne er nu delte, nogle støtter bevægelsen og andre ikke.

Stående overfor det enorme pres fra neden, har regeringen allerede antydet igennem den borgerlige presse, at den måske tilbageholder loven i nogle måneder. De er skræmte af en gentagelse af den franske bevægelse. Allerede under den franske bevægelse talte de borgerlige medier i Grækenland om den franske smitte. Nu er den ankommet!

Presset fra de studerende er stigende. De kræver af de ledende organer af GSEE [det græske LO, red.] indkalder til generalstrejke for at støtte de studerende. De studerende forstår instinktivt, at en generalstrejke i virkeligheden er det eneste måde, at regeringen kan overvindes.
Der er indkaldt til en ny demonstration på torsdag i denne uge. Vi tror på, at den bliver endnu større end den foregående. Den marxistiske tendens i Grækenland, som er samlet omkring avisen “Marxistiki Foni”, intervenerer aktivt i bevægelsen i tre områder, Athen, Chalkida og Komotini. Vi har også været til stede ved at de store demonstrationer og interveneret i forsamlingerne på seks universitetsfakulteter. Vores hovedvægt har været at rejse spørgsmålet om at sammenkæde studenterbevægelsen med arbejderklassen og behovet for en generalstrejke for at forsvar statslig uddannelse.
Athen, 12. Juni, 2006