Løbeseddel til DGS landsmøde 2005: FOR ET SAMLET DGS!

Dette Landsmøde i DGS bliver vigtigt. Der skal både evalueres på store kampe og lægges en strategi for de kommende kampe. Men ikke nok med det.
I indkaldelsen til dette møde har det været temmelig uklart om Landsmødet i virkeligheden var en ”sammenlægningskongres”, som der står på DGS’ hjemmeside – sagt med andre ord; om der i virkeligheden er tale om at vi skal danne en ny organisation? Dette spørgsmål er yderst vigtigt – har vi efter denne weekend stadig DGS som vi kender det i dag – en stærk kamporganisation for gymnasieeleverne?

Enhed skaber styrke
Et gammelt slogan siger at “enhed skaber styrke”, og det er fuldstændig korrekt – men hvordan sikres den største enhed? Og kan alle gymnasieeleverne samles om hvilken vej DGS skal tage?
Hvis enhed reelt skal skabe styrke, skal det være en enhed baseret på enighed i grundlæggende spørgsmål. En enhed der kun er formel men ikke er baseret på grundlæggende enighed vil i stedet betyde at en organisation fuldstændig lammes med endeløse diskussioner. Men i sidste ende betyder det også endnu flere splittelser end man startede ud med – hvis et lille mindretal kan splitte ud og derefter få særstatus, er det jo meget nemmere at splitte ud når man er i mindretal, end at kæmpe for flertallet ligesom alle andre.

GLO
GLO er i gang med at nedlægge sig selv, diskussionen på dette stormøde er så; hvor mange indrømmelser skal man give GLO; skal man ændre navn, tilforordne dem i DGS’ demokratiske organer o.l.?
Diskussionen om GLO har stået på i mange år, højst sandsynligt lige så længe de har eksisteret. De seneste år er GLO svundet ind til absolut ingenting, og det er en af grundene til at de nedlægger sig selv. GLO blev dannet af borgerlige unge der var imod DGS politik og har aktivt gået imod at gymnasieeleverne demonstrerer og protesterer fx i 1999 og senest i STOP-NU. Samtidig er GLO gennem tiden blevet brugt af forskellige regeringer til at legitimere nedskæringer, bl.a. af Bertel Haarder i 80’erne.

Ingen indrømmelser
At det er blevet sværere og sværere for GLO at spille en rolle skyldes den politik DGS har ført i de sidste år. I stedet for at give indrømmelser til GLO har man opbygget et stærkt DGS som kæmpede for eleverne, og som flere og flere elever kender, og ser som deres organisation. Det gjorde man bl.a. ved indkalde til og koordinere landsdækkende demonstrationer og protester imod nedskæringer, samle elever på forskellige uddannelser i kamp og starte et samarbejde med fagbevægelsen. På den måde blev GLO reduceret til absolut ingenting. Den linie må vi fortsætte – vi må opbygge et endnu stærkere DGS, som i endnu højere grad end nu kæmper elevernes sag! Vi kan ikke give indrømmelser til en lille ubetydelig organisation.

Det er dybt udemokratisk i forhold til flertallet af eleverne at give indrømmelser til GLO. Hvis GLO så gerne vil have enhed kan de jo kæmpe i elevrådene for flertal ligesom alle andre elever. Om dette reelt er en sammenlægning eller at GLO ”bare” nedlægger har før Landsmødet været temmelig uklart – dette er uacceptabelt. Der må være åbenhed om diskussionen og det må fremlægges klart til elevrådene, så det demokratisk kan diskuteres.

Borgerlige ideer
Det er et stort fremskridt hvis GLO bliver nedlagt helt, og der kun eksisterer DGS som organiserer gymnasieleverne. Men man skal ikke tor at det betyder at alle elever dermed er enige. Der vil altid eksistere gymnasieelever som er borgerlige, som ikke vil demonstrere og som er villige til at give politikerne en undskyldning for at skære ned.
Da Bertel Haarder sidst var undervisningsminister brugte han i høj grad GLO, og hvis ikke GLO eksisterer nu, vil der højst sandsynligt opstå noget andet lignende. Der er ingen tvivl om at vi vil opleve nedskæringer i den kommende periode. Den bedste måde at bekæmpe dem er gennem kamp – ikke gennem indrømmelser til et lille mindretal af elever.
Hvis DGS og GLO bliver lagt sammen vil trække DGS til højre. I DGS er alle jo heller ikke enige – i de sidste års kampe har vi set utallige diskussioner af hvordan kampene skulle føres, og STOP NU blev stoppet efter én demonstration, uden nogen sejre var vundet. Hvis GLO og DGS lægges sammen vil det styrke de elementer som uden tvivl også findes i DGS som synes det er lettere at stoppe kampene frem for at kæmpe dem til ende. DGS skal gå den vej som flertallet af elever ønsker – ikke føje et lille mindretal som vil den modsatte vej.

Enhed gennem kamp
DGS har de seneste år været inde i en meget positiv udvikling. Gymnasieeleverne har gang på gang været i spidsen for protester mod forringelser af uddannelserne og velfærden. DGS har været med til at stå i spidsen for disse kampe. Men de sidste år har også vist at vi må lære af erfaringerne.
At demonstrere en dag har de sidste år ikke været nok. Løsningen er så ikke at lade være med at demonstrere men at have en plan for hvordan kampene vindes. Hvordan de optrappes og udvides – Først og fremmest ved at inddrage flere og flere grupper af elever og studerende. Men også ved at kampene udvides til andre grupper i samfundet – først og fremmest lærerne og de andre offentligt ansatte som rammes ligeså hårdt af nedskæringerne på velfærden. Men dette er ikke nok – for at vinde kræves der opbakning og fælles kamp med alle dem der hver der går på arbejde – alle dem der kan true regeringen og de store firmaer på pengepungen hvis de strejker.
DGS’ opgave at stå i spidsen for gymnasielevernes kamp; samle kampene, og føre dem fremad. Vi har en organisation og en ledelse for at organisere og lede så vi kan forbedre vores vilkår. DGS har gennemgået en stor udvikling. Denne udvikling må tages et skridt videre – vi må lære af de sidste års erfaringer. Vi har fået endnu en borgerlig regering og må forvente nedskæringer i massevis, samtidig er ungdommen radikaliseret. Der er altså masser af potentiale for at vinde sejre. Enheden vinder vi gennem den fælles kamp.