Toppen af dansk fagbevægelse er tilsyneladende ved at få medietække. I hvert fald har man på det seneste set den ene faglige leder efter den anden stå fra med diverse forskellige synspunkter.
HK: de arbejdsløse medlemmer må ikke stemme!
For nylig kom det frem, at Hovedbestyrelsen i HK ikke længere ville give de arbejdsløse medlemmer ret til at stemme om overenskomsterne. Dette begrundede formanden for HK Handel med, at de arbejdsløse jo alligevel ikke arbejdede efter overenskomsten, da de jo var uden for arbejdsmarkedet! Havde han sagt sandheden, ville han have sagt at de arbejdsløse medlemmer havde oplevet den sure side af det danske arbejdsmarked, og derfor ville være mere tilbøjelige til at stemme nej til den kommende overenskomst. Det ville tvinge Ledelsen af HK til at skulle stå i spidsen for en konflikt, hvilket slet ikke harmonerer med deres tætte samarbejde med arbejdsgiverne.
Selvfølgelig skal arbejdsløse medlemmer have ret til at stemme om en overenskomst. Bare fordi de er arbejdsløse, behøver de jo ikke at være det resten af livet. Med dette forslag berøver HK tusindvis af mangeårige medlemmer med stor erfaring fra arbejdsmarkedet deres demokratiske ret til at bestemme om en overenskomst er god eller ej. Det er et fundamentalt angreb på demokratiet i fagbevægelsen. Hvad bliver det næste? At ældre medlemmer ikke må stemme, da de snart skal på pension, eller unge ikke må da de ikke har nok erfaring? Eller hvad med bare at lade det være op til forhandlerne selv at bestemme, da de tilsyneladende ved bedst? Denne beslutning må omgøres så hurtigt som muligt, og det job kan kun udføres af HKs medlemmer der må kæmpe for en ledelse, der kæmper for medlemmerne og ikke forringer deres demokratiske rettigheder.
FOA: I forhandling med kristne arbejdsgiver. Pris: Ingen strejkeret!
Også formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte Dennis Kristensen kom på forsiden af aviserne. Han er nemlig gået i forhandling med den kristelige Arbejdsgiverforening om retten til at organisere udliciterede hjemmehjælps opgaver. Prisen for det er bare at FOA opgiver strejkeretten inden for området! De danske faglige ledere har så travlt med at holde medlemmerne væk fra de kristelige fagforeninger at det tilsyneladende ikke gør noget, at det sker ved at gøre den danske fagbevægelse om til en stor Kristelig fagbevægelse. Og det er da også rigtigt, at LO ville udkonkurrere den kristelige fagbevægelse ved at kopiere den fuldstændigt. Problemet er bare, at LO ville være dødt og den kristelige fagbevægelses skruebrækkermetoder ville stå sejrrigt tilbage.
Hvis FOA tror, at de kun kan få medlemmer ved at forhandle sig frem til dem med de kristelige, så har de misforstået noget. Tværtimod er der ingen tvivl om at det vil møde massiv modstand fra alle fagligt bevidste medlemmer af FOA. Strejkeretten er i forvejen så begrænset, at yderlige begrænsninger kun viser en ting. At FOAs ledelse ved det skridt har omdannet sig selv fra en kamporganisation til en kristelig fagforening.
Dette er ikke vejen frem. I stedet bør FOA bekæmpe de Kristelige arbejdsgivere og fagforeningerne ved at kæmpe for en udvidet strejke- og blokaderet. Sådan og kun sådan er det hidtil lykkedes at bekæmpe den kristelige fagbevægelse.
BUPL: 4.4 millioner til 3 chefer i BUPL som har valgt at sige op!
Også Børne og Ungdoms Pædagogernes Landsforbunds nyafgåede formand Bente Sorgenfrey har været i medierne. Dette fordi at 3 tidligere ansatte i BUPLs forbund tilsammen har fået 4.4 mio. kroner for at sige op! Dette mener Bente Sorgenfrey er uheldigt, fordi hendes medlemmer vil have svært ved at forstå det. Det uheldige er altså åbenbart, at det er kommet frem, og ikke så meget at medlemmernes surt optjente kontingentkroner er blevet smidt i nakken på nogle som selv har sagt op. Når en overenskomst er forhandlet igennem kommer de faglige ledere ofte frem med begrundelser for at godkende forliget. Noget af det er, at man ikke bare kan kræve og kræve, og at for høje lønstigninger til medlemmerne vil være skadelig for samfundsøkonomien. Er man ansat i et fagforbund er sagen åbenbart anderledes.
Denne sag viser, hvor relevant kravet om arbejderledere på arbejderløn er. Det er fuldstændigt absurd, at faglige ledere forhandler småbeløb hjem til deres medlemmer samtidig med at de selv kaster rundt medmedlemmernes penge. Hvis de faglige leder fik samme løn som deres medlemmer ville de give dem de samme interesser for at forhandle et godt resultat hjem og ellers være parate til at kæmpe for det.
Behov for en ny ledelse
Dette er blot de sidste nye “initiativer” fra den danske arbejderbevægelses top. Dette samtidig med at de undrer sig over at medlemmerne melder sig ud i frustration. Det er mange årtier siden at angrebene på de danske arbejdere (eller lønmodtagere for dem der bedre kan lide dette ord) har været så hårde. Årsagen skyldes ledelsen af arbejderbevægelsens inkompetente politik. I stedet for at kæmpe for medlemmerne, få væltet den borgerlige regering, sat arbejdsgiverne på plads med storkonflikt og arbejde for et socialistisk program for arbejderpartierne, vælger de nu at indgå kompromiser og studehandler, hvor medlemmerne betaler for konsekvenserne.
Konklusionen er klar: der er behov for at arbejderne igen bliver aktive i deres organisationer og kæmper for en ny ledelse, der tør og vil slås.
