Tirsdag eftermiddag åbnedes Verdens Sociale Forum i Caracas med afholdelsen af en demonstration med omkring 20.000 mennesker. Fra starten var dette forum præget af den enorme bølge af oprør som kendetegner det latinamerikanske kontinent i disse dage. Et af de faste kampråb i optoget og i forummet de efterfølgende dage var, “Alerta, alerta, alerta que camina / la espada de Bolívar por América Latina” (Alarm, Alarm, hvilken vej / Bolivars sværd til Latinamerika).
Hundredevis af boder med politisk materiale, med alt fra Greenpeace til Marxistisk-leninistiske organisationer blev slået op langs Avenida Bolivar, i området omkring Taressa Carreño og Hotel Hilton, hvor langt de fleste af begivenhederne fandt sted.
På trods af store problemer med en ødelagt bro-konstruktion som fører ind til byen fra lufthavnen, og en noget kaotisk organisering op til forummet, ankom tusinder af venezuelanere og udlændinge for at deltage i dagene 24.-28. Januar. Deltagerantallet svinger meget, alt efter hvilke kilder, men minimum 40.000 har deltaget i forummet. Mange af disse deltagere var bosat i ungdomslejren i Carabobo parken eller i andre fælles logi-projekter, som arrangørerne tilbød.
En af de største begivenheder var torsdag aften hvor Chavez klokken otte, venezuelansk tid, gik på scenen i stadionsanlægget Poliedro. Han blev hyldet af omkring 15.000 tilhørere som åbnede mødet ved at synge Internationale og råbe ”de vender ikke tilbage”, med henblik på bagmændene bag det kup-forsøg som den venezuelanske højrefløjsopposition, med støtte fra CIA, udførte i April 2002.
Chavez gav en følelsesladet tale, hvor han forklarede den anti-imperialistiske kamps historie i Latinamerika. Ifølge præsidenten var der positive tegn på at kampen imod imperialisme i 2006 kan tage nye skridt fremad. ”Imperiet er ikke uovervindeligt”, konstaterede han, henvisende til den modstand der er begyndt at vokse frem i den amerikanske befolkning. Hans skarpe kritik af Bush, som han kaldte Mr. Danger, gik ikke kun på krigen i Irak, men også på den manglende indsats under naturkatastrofen Kathrina, hvor tusinder af fattige, især sorte, blev efterladt uden nødhjælp. Han mente at Verdens Sociale Forum i den anti-imperialistiske kamp spillede en vigtig rolle, men at man samtidig måtte passe på at tiden ikke spildes; Chavez undrede sig over manglen på fælles konklusioner på WSF, og mente at det var nødvendigt at lave en samlet handlingsplan for alle de sociale og poliske bevægelser.
Chavez’ afsluttende pointe, var at spørgsmålet foran menneskeheden, refererende til Karl Marx og Rosa Luxemborg, var ”socialisme eller død”. Han slog fast at kapitalismen ødelægger planetens miljø. Hvis alle de ressourcer og den teknologi som i dag er tilgængelig, blev brugt til at udrydde fattigdom og sult, ville der ikke være grund til den nød og elendighed som millioner af mennesker lever i.
Mens mange af de indkaldte møder handlede om internationale emner, var det bemærkelsesværdigt hvor meget selve værtslandet fyldte i billedet. Mange møder var dedikeret til at debattere emner som den revolutionære proces i Venezuela selv har skudt op; Bevægelsen for arbejderkontrol, debatten om socialisme i det 21. århundrede, lokaldemokrati i nabokvartererne, etc. var alle emner på dagsordenen. Især fra Latinamerika var tusinder af politisk aktive fra organisationer, partier, fagforeninger, m.v. taget til Caracas for at lære om den revolutionære proces.
Søndag blev forummet lukket ned efter fem intense dage fuld af aktiviteter og diskussioner. En række forsamlinger imellem bevægelser markerede afslutningen på forummet, såvel som en TV-transmitteret debat imellem Chavez og forskellige internationale gæster, direkte fra Miraflores paladset. Chavez selv, slog på at Verdens Sociale Forum var en vigtig begivenhed, men mente at den måtte ses i sammenhæng med en strategi for at overtage magten. ”Tænk hvis ikke vi [Evo Morales og Chavez, red.], havde haft magten. Da ville vi ikke kunne have gjort noget for at løse de brændende problemer i vore lande”.
For alle revolutionære var det sjette Verdens Sociale Forum absolut en positiv oplevelse, især fordi at begivenheden var præget af de omgivelser som den blev holdt i: Et land, og endda et helt kontinent i revolution.
