Tirsdag den 23. september afholdte Danske gymnasieelevers sammenslutning (DGS) elevkonference med omkring 200 deltagere. Der var repræsentanter fra hele landet og selve meningen med mødet var at evaluere oven på den landsdækkende gymnasiestrejke der fandt sted den 10. september.
På mødet var det meningen at elevrådsrepræsentanter fra hele landet skulle evaluere på strejken den 10. september og diskutere det fremtidige perspektiv for kampen mod nedskæringerne. Det ”perspektiv” som DGS havde sendt ud til debat, var også det som der i store træk blev vedtaget, dog med en udvidelse omkring SU-problematikken. En af de gode ting ved dette perspektiv var, at DGS lagde op til at ”vi som gymnasieelever ikke ville ud i en slåskamp med andre velfærdsgrupper om de midler der”. Dette er faktisk en enorm vigtig pointe i strategi-diskussionen om hvordan gymnasieeleverne må kæmpe. Sætningen er fantastisk god, men mangler en klokkeklar konklusion, der skitserer hvordan man rent faktisk undgår en sådan slåskamp om midler. De repræsentanter, der støttede Socialistisk Standpunkt på mødet, fremførte kravet om fælles kamp med de offentligt ansatte, som mange også sympatiserede med. Tønder gymnasium fremførte en udtalelse der foreslog en aktionsdag mere, sammen med de offentlige ansatte, som dog blev stemt ned. Men det skyldtes snarere elevrådsrepræsentanternes manglende tro på endnu en aktionsdag, end det grundlæggende perspektiv om fælles kamp med arbejderklassen.
Vi må ikke glemme, at selvom det er gymnasieeleverne, der på nuværende tidspunkt er på gaderne, så eksisterer det omkringliggende samfund stadigvæk. Socialistisk Standpunkt har gentagne gange fremført parolen om kampenhed med arbejderklassen i en generel kamp for bevarelse og udvidelse af velfærdssamfundet. Denne parole kommer ikke ud af ingenting, men baserer sig på de konkrete erfaringer med kampen for forbedringer i de sidste 150 år. Det har altid været arbejderklassen der har haft det største repressionsmiddel i klassekampen. Når arbejderklassen strejker er der intet der fungerer i samfundet og man rammer den herskende klasse der hvor det gør allermest ondt: På pengepungen. Arbejderklassen er den mest magtfulde gruppe i samfundet og indser den først sin egen styrke, kan den gennemtrumfe ethvert krav. Derfor er ikke alene smart for de studerende, at alliere sig med arbejderklassen i solidaritetens navn, men også bydende nødvendigt at rene strategiske overvejelser.
Det er muligt at der nu vil komme et lille pusterum i gymnasiekampen, men langt fra sikkert. Om kampen fortsætter eller går i sig selv, har vi ikke den store indflydelse på. Men uanset hvad, er det nødvendigt, at der bliver ført en diskussion om perspektivet for de kommende kampe mod de nedskæringer der givetvis vil komme. I en sådan diskussion er det endnu mere vigtigt at de bedste og mest bevidste gymnasieelever går med i kampen for at vinde elev- og arbejderbevægelsen tilbage på et kæmpende socialistisk program.
Vi appellerer til alle velmenende elevrådsaktive i hele landet om at kontakte os og høre hvordan man kan gå med i denne kamp!
