DGS kan ikke være upolitisk


Marie Frederiksen



4 minutter

I marts afholdt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Landsmøde. Her blev der vedtaget en ny arbejdsplan, ny bestyrelse, samt meget andet.

Arbejdsplanens hovedprioriteter er to kampagner; en antiracistisk skolestartskampagne, der skal foregå i samarbejde med Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Landsorganisationen for Handelsskoleelever (LH) og Danmarks Elevorganisation (DEO) samt en ”nej til nedskærings” kampagne i november. Derudover er der en række andre områder i forhold til gymnasierne som DGS vil tage fat på. Disse indebærer bl.a.

– Folketingsvalget samt kommunal- og amtsvalget: Her vil DGS føre en offensiv kampagne sammen med de andre elev- og studenterorganisationer, inklusiv de borgerlige, for at få sat uddannelsespolitik på dagsordenen, med fokus på levevilkår og boligproblemet.

– Lærernes overenskomst: I foråret 1999 fik gymnasielærerne en overenskomst, der åbnede op for en række nedskæringer. De nedskæringer der indtil videre er foretaget er sket på de sociale aktiviteter, såsom studieture og introture. Derudover indgik en decentralisering af overenskomstforhandlingerne, der betød at det bliver lettere for amterne at skære ned. Gymnasielærerne skal i foråret 2002 forhandle ny overenskomst. Det ser ikke ud til de store nedskæringer i denne omgang, men det ser samtidig heller ikke ud til at lærernes fagforening GL, vil kæmpe imod decentraliseringen, der skader både lærere og elever.

– Undervisningsmiljøloven: Folketinget har for nylig vedtaget en undervisningsmiljølov, der ikke indeholdt nogle konkrete forbedringer for gymnasieeleverne (eller andre elever og studerende), og som ikke afsatte nogle midler til forbedringer. Arbejdsmiljøet på gymnasierne trænger gevaldigt til en forbedring, men der sker i øjeblikket intet. DGS vil arbejde for at uddanne elever i arbejdsmiljøuddannelsen (§9-uddannelsen), samt lave en håndbog i rettigheder i samarbejde med GL.

Disse områder er af stor vigtighed for gymnasieelevernes vilkår, og kampagnerne kan sagtens blive gode og progressive. Men de kan alle tillægges forskelligt indhold, alt efter hvilken politisk overbevisning man har. I dette tilfælde først og fremmest hvilken politisk overbevisning DGS’ bestyrelse har, og i tilfældet med antiracisme kampagnen også hvilken politisk overbevisning bestyrelserne for EEO, LH og DEO har.

DGS må tage et politisk standpunkt
Desværre findes der i DGS og især i DGS’ bestyrelse en tendens til ikke at ville bekende sin politiske holdning. Et af DGS’ principper er at være tværpolitisk, hvilket bliver slået fast i vedtægterne, men at være tværpolitisk betyder ikke at man er upolitisk. Det er umuligt at være upolitisk i forhold til uddannelsespolitik. Hvis man siger, at man ikke har en holdning til et spørgsmål, er det en stiltiende accept af hvad der foregår, hvilket i høj grad også er politisk. Den generelle holdning i DGS er, at det tværpolitiske skal tolkes som at man ikke må være partipolitisk. Dette er for så vidt et udmærket princip, da det er vigtigt, at DGS kan tage stilling i de enkelte sager, til hvem der vil være samarbejdspartnere. Men hvis man ser på DGS principprogram, er det tydeligt at i langt de fleste tilfælde, er det på venstrefløjen, at DGS kan finde støtte for sine principper, og det må DGS og dens bestyrelse stå ved. Ellers betyder det, at gymnasieeleverne bliver stukket blår i øjnene og tror, at en borgerlig regering vil føre en politik med forbedringer for eleverne, hvilket historien viser at den ikke vil.

Derudover er det nødvendigt at være politisk, hvis man vil ændre på gymnasieelevernes vilkår. Man bliver nødt til at forklare, hvorfor der kommer nedskæringer, og hvordan disse undgås. Hvis ikke dette gøres, vil kampen blive en endeløs kamp, uden nogensinde at komme særlig langt.

Grunden til gymnasieelevernes problemer, nedskæringerne, racismen osv. grunder i kapitalismen, og kampen kan kun endelig vindes ved at kapitalismen erstattes af socialisme. Flertallet af gymnasieeleverne i dag er ikke socialister, og DGS kan derfor ikke være socialistisk. Men hvis gymnasieeleverne nogensinde skal blive socialister, er det nødvendigt, at nogen står frem som socialister og forklarer hvad grunden til problemerne er samt løsningen på dem, og socialister er de eneste, der reelt kan forklare disse ting.

DGS kan altså ikke tage et socialistisk standpunkt før der er flertal for dette, men det er nødvendigt, at dette flertal kommer. Flertallet kommer ikke ved, at venstrefløjen går ind og kupper DGS, hvilket der har været snak om i flere omgange. Flertallet kommer i stedet ved, at de gymnasieelever der er socialister og de forskellige socialistiske ungdomsorganisationer, kæmper for at få flertal på de forskellige gymnasier for et socialistisk program, hvilket betyder at de står klart frem med deres holdninger.

For at kunne gøre dette er det nødvendigt med en venstreopposition i DGS, der står klart frem med gymnasieelevernes konkrete krav, forklarer hvad problemerne skyldes og hvordan de løses, og som står for en klar klassepolitik, hvor samarbejdet med arbejderklassen er den eneste måde hvorpå problemerne kan løses. Derudover må alle i en sådan venstreopposition vise, at de er parate til at kæmpe for selv den mindste forbedring for gymnasieeleverne, også selvom det er surt slid, da det er den eneste måde hvorpå, man kan få tillid til sin person og opbakning til ideerne.

For en socialistisk ungdom og et socialistisk DGS!