I weekenden 19.-21. April afholdt Danmarks Elev Organisation (DEO) sin årlige kongres i Kolding. DEO er organisationen bygget for at varetage de danske folkeskoleelever, privatskoleelever og efterskoleelevers interesser. DEO har de sidste par år været præget af en gruppe elever, der har kørt DEO som en slags “service-organisation”. Det har betydet, at DEO ikke har fungeret som elevernes kamporganisation, men mere har været en organisation, som har “serviceret” de enkelte elevråd. På den måde har man spredt kampene i stedet for at samle dem.
Men at dømme ud fra den seneste tids store protester og resultaterne af kongressen, er der nu ved at vokse mere bevidste kræfter frem i organisationen, der på sigt kan trække den i en mere progressiv retning.
Kongressen
Selve kongressen blev afholdt på Bakkeskolen i Kolding, hvor over 200 delegerede elever var mødt op for at repræsentere eleverne på deres skoler. Hovedemnerne på kongressen var behandling af et nyt principprogram, samt vedtagelse af arbejdsprogram for det kommende år. Derudover blev der behandlet en række forslag til politiske udtalelser, og der var valg til tillidsposter, herunder formand og næstformand.
Antallet af delegerede var forholdsvist højt, taget i betragtning af at prisen var 350 kr. pr. deltager samt penge til rejsen derudover. Dette forårsagede, at mange elevråd undlod at sende delegerede til at repræsentere dem på kongressen. Samtidig var alle papirerne til mødet blevet udsendt under en uge før kongressen. Derfor var det svært at nå at diskutere tingene igennem på de enkelte skoler.
Det er også vigtigt at nævne, at flere af de folkeskoleelever, der havde ledet strejken i København i januar, var taget med på kongressen. Strejken, som omfattede talrige folkeskoler i København, og som var vendt mod besparelser fra kommunen, havde ikke været under DEO’s ledelse. Faktisk havde DEO været forholdsvis passive i den sammenhæng. Derfor var flere elever fra det strejkeråd, der havde ledt strejkerne, taget med for at ændre DEO i en bedre retning. Det var også dem, der fremsatte mange af de gode forslag.
Gæstetale fra Venstre
En række organisationer, der samarbejder med DEO, var inviteret til at overbringe en hilsen. Blandt andre var der gæster fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Danmarks Lærerforening (DL).
Men meget mærkværdigt var det, at Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech var inviteret til at overbringe en hilsen. Hun udtalte blandt andet at: “Jeg kan måske endda godt være enig med DEO i enkelte punkter af jeres politik”, og at “Der skal være en computer pr. elev i folkeskolen”.
Men hendes tilstedeværelse faldt hverken i de andre gæsters eller i de delegeredes smag. En elev kommenterede på talerstolen hendes gæstetale med et retorisk spørgsmål: “Hvor vil I få penge til de computere fra, når I hele tiden giver færre penge til uddannelsessystemet?”.
Venstre ordførerens tale var genstand for massiv kritik, hvilket også er helt berettiget.
At bestyrelsen for DEO inviterer en person fra et parti, som på alle fronter har ført en direkte elev-fjendsk politik, er dybt absurd. Men at partiet Venstre møder så stor modstand fra almindelige elever, må opfattes som et klart signal om, at eleverne er bevidste og godt kan gennemskue, hvad der ligger bag de flotte ord.
Arbejdsprogrammet
En vigtig beslutning, der skulle tages på kongressen, var om arbejdet det næste år. Næstformand Anne Bie havde lavet bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for DEO det næste år. Programmet omhandlede en masse organisatoriske initiativer, mens de politiske aktiviteter nærmest var ikke-eksisterende. Det resulterede i, at en gruppe delegerede fremsatte et ændringsforslag om at indføje et punkt, der hed “nej til forringelser”. Det handlede om, at DEO skulle gå offensivt ind i finansloven og kommunernes forhandlinger, og kæmpe mod forringelser og økonomiske nedskæringer.
Dette forslag blev vedtaget, på trods af at næstformanden og andre bestyrelsesmedlemmer talte imod. Forslaget forpligter også bestyrelsen til hovedsageligt at arbejde parlamentarisk, men også udenomsparlamentarisk, hvis det vil gavne kampen mod forringelser.
Dette er et stort fremskridt. Det pålægger bestyrelsen at gå ind i kampen mod de forringelser, der uden tvivl vil komme.
Principprogrammet
Måske den vigtigste diskussion på kongressen var om vedtagelsen af et nyt principprogram. Begrundelsen var at det gamle program var for rodet, og kravene var forældede, m.v.
De største diskussioner om principprogrammet var om karakterer og niveauopdeling. Der var stillet forslag om, at DEO skulle være mod brugen af karakterer og for mundtlige og skriftlige evalueringer. Dette forslag blev efter en lang debat forkastet, og i stedet står der nu i principprogrammet, at DEO er for karakterer, hvis de gives for flere forskellige egenskaber, og hvis de suppleres af en skriftlig evaluering.
Debatten om niveauopdeling endte med en konklusion om, at eleverne ikke skal splittes, og at der er mange forskellige egenskaber, der skal ligge til grund for, hvem der er dygtige. Derfor er DEO nu imod at niveauopdele eleverne.
I forslaget til nyt principprogram var et vigtigt afsnit om DEO’s ret til at forholde sig til resten af uddannelsessystemet, fra det gamle program, blevet slettet. En gruppe delegerede foreslog derfor, at afsnittet også kom med i det nye program. Det medførte en lang diskussion om, hvorvidt DEO kun skal beskæftige sig med uddannelsespolitik inden for grundskoleområdet, eller om man godt må tage en holdning til, hvordan de andre uddannelser skulle være.
Det er selvfølgelig klart, at DEO primært skal koncentrere sig om, hvordan grundskolerne fungerer. Men som det står i vedtægterne, så “skal DEO varetage grundskoleelevernes uddannelsespolitiske interesser”. Og det er også i grundskoleelevernes uddannelsespolitiske interesse, at de får nogle gode uddannelser efter de har afsluttet grundskolen. Som en delegeret sagde fra talerstolen: “Det er vores fremtid – må vi ikke have en holdning til den?” Det blev da også vedtaget, at afsnittet også skulle med i det nye principprogram.
Politiske udtalelser
Kongressen vedtog også en række eksterne udtalelser. Blandt andet at DEO skal arbejde for mere elevdemokrati, at elevbevægelsen skal styrkes og stå samlet, og at 10. klasse skal bibeholdes som et frivilligt år for elever, der behøver det. Altså en udtalelse mod Venstres planer om at indskrænke 10. klasse, så det bliver en “dumme-skole” for svage elever – i stedet for et tilbud om et ekstra år til at overveje sin fremtid og udvikle sine faglige evner i.
Alt i alt må man sige, at kongressen var et skridt fremad mod en bedre elevorganisation. Men der er stadig mange problemer i DEO: Rod i økonomien, mangel på politisk perspektiv, dårlig kontakt til medlemsskolerne og generelt til de almindelige elever, etc. Folkeskoleeleverne har ikke den samme militante kamptradition som f.eks. gymnasieeleverne har. Men i flere tilfælde har de alligevel vist deres kampvilje, sidst ved strejkerne og demonstrationerne i januar. Hvis de har en landsdækkende organisation, der altid er klar til at kæmpe for deres rettigheder og bruge de metoder, som kampen kræver, vil de kunne vinde kampen. En kamporganisation vil kunne skabe gode og demokratiske skoler i hele Danmark.
Men DEO bliver kun til sådan en kamporganisation, hvis der er socialister, der går ind i DEO og kæmper for det. Der er nu kommet mere bevidste kræfter ind i DEO, det så vi på kongressen. Men hvis de radikalt skal kunne ændre DEO, har de brug for et klart perspektiv.
Kapitalismen skaber nedskæringerne
For det er klart, at der er et kæmpe behov for et kæmpende DEO. Folkeskolerne ligger under kommunernes ansvarsområde. Desværre har Kommunernes Landsforening meldt ud, at de anbefaler de enkelte kommuner at skære ned på folkeskolerne. De fleste steder trænger folkeskolerne i forvejen tværtimod til et ordentligt økonomisk løft. Dårligt arbejdsmiljø, forældede undervisningsmaterialer og manglende elevindflydelse er hverdag for eleverne på de danske folkeskoler.
Grunden til, at kommunerne bliver nød til at skære ned, er, at de bliver skåret i deres tilskud fra staten. Men grunden til, at staten ikke har nok penge til ordentlige uddannelser, skal findes i selve systemet. I Danmark har vi et samfund, der baserer sig på en lille gruppe menneskers ret til at eje næsten alle værdierne, mens de arbejdere, der skaber værdierne, ikke får andel i dem. Så længe værdierne ryger i lommen på en lille gruppe kapitalister – i stedet for at de går til velfærd – så vil der komme nedskæringer.
Derfor kan kampen for gode og demokratiske uddannelser ikke adskilles fra kampen for et socialistisk samfund. Derfor er det alle oprigtige socialisters opgave at gå ind i elevbevægelsen og tålmodigt forklare, hvordan samfundet hænger sammen, hvordan det påvirker uddannelserne, og hvordan man kan vende den udvikling.
