Arbejdernes kamp i Baluchistan i Pakistan har taget en dramatisk ny drejning i de sidste par dage. Onsdag den 5. juni blev hele Quetta (provinshovedstaden i Baluchistan) lammet af generalstrejke. Indkaldelsen til strejken kom fra alle de politiske oppositionspartier. Disse partier omfattede ARD, der ledes af PPP (Pakistan People’s Party), de nationalistiske partier og endda de religiøse partier. Det skete som følge af det intense pres, som arbejdernes kamp har lagt på fagforeningernes og de politiske partiers ledelse nedefra. Butikker blev lukket, og andre aktiviteter i byen gik i stå.
Den 24. maj kom de nationale ledere af den officielle fagforeningssammenslutning til Quetta for at forhandle med myndighederne. Arbejderne havde håbet og forventet, at de ville starte en landsdækkende bevægelse til støtte for strejken, men de gik på kompromis med kampen under forhandlingerne med Baluchistans provinsregering, og de erklærede, at strejken skulle stoppe. Denne handling gjorde arbejderne rasende – både dem der sidder i fængsel, og dem der står over for fyringer eller bliver tvunget til at underskrive ydmygende undskyldninger. Det var et stort slag, og på overfladen så det ud til, at strejken ville lide et alvorligt nederlag. Staten, medierne og regimets lakajer i fagforeningerne begyndte at sprede en opgivende stemning. Der har næsten været total censur over for nyheder om strejkebevægelsen, og generalstrejken den 5. juni i Quetta er der ikke blevet fortalt om i én eneste større avis i Pakistan. Så meget for pressefriheden! Og for “ærlig” journalistik. Den pakistanske presse er domineret af fej, vulgær og korrupt journalistik.
Men til manges store overraskelse fandt strejkebevægelsen ny fart, og arbejderne nægtede at trække sig tilbage eller bøje sig. Det lagde enormt pres på fagforeningsledelsen i Baluchistan. På grund af dette pres brød BLF (Baluchistan Labour Federation), som er Baluchistans afdeling af fagforeningssammenslutningen, med sammenslutningens ledelse. BLF-ledelsen gik i sultestrejke fra den 2. juni af. Den 4. juni begyndte det at gå fysisk ned ad bakke for en af lederne af BLF, Khair Mohammed Foreman, og han blev bragt på hospitalet. Han er over 60 år gammel, og sultestrejken tog hårdt på ham.
Hameed Khan og de andre ledere og arbejdere, som sidder i fængsel, har ikke givet efter. De har nægtet at underskrive undskyldninger, og Hameed Khan nægtede at blive løsladt mod kaution, før alle de 197 arresterede arbejdere blev løsladt.
Arbejderne og de revolutionære lederes beslutsomhed, mod og fasthed gav et nyt skub fremad til strejkebevægelsen. Det at de politiske partier involveres i kampen, viser, hvordan arbejdernes beslutsomhed i kamp kan ændre hele atmosfæren. Alt dette sker i en situation, hvor Pakistan er på randen af krig, og faren for en atomkatastrofe lurer i baggrunden. Staten bruger alle disse trusler og den ydre fare til at knuse arbejdernes kamp. Men det nye opsving i bevægelsen viser, at en klasse, der er forenet i kamp med en modig ledelse, kan overvinde de største forhindringer.
Denne kamp er blevet isoleret i Baluchistan, både af staten og fagforeningernes topledelse. Det eneste, de nationale fagforeningsledere gjorde, var at tage til Quetta og gå på kompromis med strejkebevægelsen. De eneste i arbejderbevægelsen, der har startet en landsdækkende kamp til støtte for arbejderne i Baluchistan, er PTUDC (Kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger). Protestdemonstrationer og møder er blevet organiseret over hele landet. I alle større byer er der blevet mobiliseret støtte til strejkebevægelsen af PTUDC. Arbejderne og lederne af strejken vil sent glemme disse kendsgerninger.
Men frem for alt har den internationale kampagne og støttemeddelelserne fra hele verden betydet en stor opmuntring til arbejderne midt i den statslige undertrykkelse i kampens hede. De internationale protestbreve og solidaritetserklæringer har også en virkning på staten. Der er nu klare tegn på, at myndighederne begynder at vakle.
Kammerat Hameed Khan, PTUDC-organisator i Quetta, har sendt en hilsen med revolutionær taknemmelighed fra fængslet i Quetta til alle de fagligt aktive, arbejdere og politiske aktivister i Europa og andre steder, som er gået frem i arbejderklassens internationale ånd for at støtte kampen og protestere imod diktaturets undertrykkelse af arbejderne i Quetta.
Kampen er nu gået ind i en vanskelig og afgørende fase. Der er planlagt et stort offentligt møde i Quettas bymidte i dag (6. juni) for at lægge pres på myndighederne om at løslade de fængslede arbejdere og acceptere strejkens krav. Der er kaldt til en ny strejke for hele byen den 10. juni. Myndighederne kan nu mærke kampens hede om sig. Det vil blive meget svært for dem at opretholde undertrykkelsen. Det er ikke muligt at knuse en bevægelse, som har klaret sig igennem forræderi, og som har trodset ubærlig undertrykkelse og stadig kæmper videre med endnu større overbevisning.
Betingelsesløs frigivelse af alle de arresterede kammerater, genansættelse af alle arbejderne uden repressalier og seriøse forhandlinger om de lovede lønforhøjelser – det ville være en vigtig sejr, der ville lægge grunden for yderligere fremskridt i klassekampen i den turbulente periode, der ligger forude.