Den borgerlige regering lancerede for nylig sit forslag til finanslov for år 2003 – en finanslov, som de havde omtalt som “ungdommens finanslov”. Men da forslaget endelig blev fremlagt, viste det sig, at al snakken om forbedringer for de unge – som så meget andet med den borgerlige regering – ikke var andet end fup og fiduser. Endnu engang er det tid til kamp, og vi må arbejde for enhed mod forringelserne, både mellem alle unge under uddannelse og mellem elever/studerende og arbejderbevægelsen. Kun gennem en konsekvent modstand mod alle nedskæringer og kamp for et virkeligt velfærdssamfund, hvor det store arbejdende flertal af befolkningen selv bestemmer, hvad ressourcerne skal bruges til, kan vi bygge et rigtigt alternativ til de borgerlige og deres sparekniv.
Der er brug for flere ressourcer!
De danske uddannelsesinstitutioner er ikke i særlig god stand. Det kan alle elever og studerende snakke med om. Mange steder er der elendigt arbejdsmiljø, mangelfuld undervisning med lærere, der mangler forberedelsestid og efteruddannelse, bøger, der er gamle, og alt for mange elever i klasserne. Disse forhold er opnået gennem flere års nedskæringer og manglende vedligeholdelse af uddannelserne. De borgerliges forslag til finanslov laver ikke om på dette. De foreslår tværtimod, at de store besparelser og forringelser, som lå i sidste års finanslov, skal fortsætte fremover, og antallet af penge pr. elev eller studerende fortsætter med at falde. Især bliver VUC ramt hårdt, i form af øget brugerbetaling, og de tekniske skoler får også en ordentlig én på hatten.
Regeringen er bange for ungdommens protester, og derfor har de uddelegeret meget til kommunerne og amterne. De har lavet en aftale med amter og kommuner om den fremtidige økonomi, og den er så stram, at der også vil komme masser af nedskæringer på den front, hvilket også vil ramme unge under uddannelse. Vi vil på f.eks. gymnasierne kunne blive udsat for højere klassekvotienter, mere brugerbetaling, mindre vedligeholdelse, færre idrætslærere, ingen studieture.
Brug for samlet kamp
Udviklingen med mere og mere udsultning af uddannelsesområdet må og skal stoppes. Det kræver aktive protester og mobilisering af hele ungdommen. Selvom måske ikke alle uddannelser eller alle amter bliver ramt lige meget, er det altafgørende, at kampen samles. Bliver man ikke ramt i dag, kan man være sikker på, at man bliver det senere. Hvis ikke den danske ungdom sætter sig til modværge mod de borgerliges sparekniv, vil det kun give regeringen endnu mere blod på tanden.
Vi kan opnå meget ved store demonstrationer og protester, men det er nødvendigt, at ledelsen for elev- og studenterorganisationerne har en klar plan for at føre kampen videre. Det nytter ikke noget at hive folk ud til protester et par gange om året og så tro, at det var det. Kampen må optrappes og udvides. Kampagner må føres ud på skolerne, der må holdes politiske møder på alle skoler, hvor situationen og løsningen på den diskuteres. Og først og fremmest er det nødvendigt at forene ungdommens protester med arbejderbevægelsen og opbygge en generel bevægelse mod alle forringelser af velfærden.
Elever/studerende og arbejdere i samme kamp
Når den offentlige uddannelse forringes, er det især børn og unge fra arbejderklassen, der rammes. De riges unger går alligevel i dyre privatskoler og har råd til at kompensere for forringelserne. Når der kommer flere elever i klasserne, når lærerne får mindre tid til hver elev, når undervisningsmaterialet er forældet og dårligt – så rammer det hårdest på dem, der ikke har penge, tid og overskud til at sørge for en anden løsning. Forringelser af det offentlige uddannelsessystem er forringelser for hele arbejderklassen, det store flertal af den danske befolkning.
Unge under uddannelse har allerede vist stor vilje til at slås for bedre forhold i den sidste tid. Kæmpe demonstrationer og protester kan tvinge politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de skærer ned. Men det er nødvendigt at gøre kampen endnu mere effektiv. Elever og studerende må kæmpe sammen med lærerne og de andre ansatte på skolerne, for forringelserne går også ud over dem. Eleverne må få deres forældre med i kampen – de kan heller ikke være tjent med dårlige forhold for deres børn og unge. Skal kampen være effektiv, må den samle stadig større dele af arbejderklassen til modstand mod forringelserne.
Det er arbejderklassen, der driver samfundet. Uden arbejderklassen er der ingenting, der kører. Hvis arbejderbevægelsens ledelse var villig til at kæmpe mod forringelserne og sætte fagforeningerne i bevægelse for dette, så kunne man tvinge regeringen til at trække alle angrebene på velfærden tilbage på ganske kort tid.
Det er nødvendigt at kæmpe klart imod alle forringelserne og bruge ungdommens og arbejderbevægelsens organisationer til det, de er beregnet til: Til at slås mod dårlige forhold og for et ordentligt samfund, hvor man kan få velfærd i stedet for nedskæringer.
Der er råd til forbedringer
Det samfund, vi lever i i dag, er helt vanvittigt. Danske arbejdere knokler hårdt hver dag, og der bliver produceret masser af værdier. Den danske arbejderklasse kan sagtens producere nok til at sikre et godt velfærdssamfund med forbedringer i stedet for nedskæringer. Problemet er, at vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor de værdier, der skabes, ryger i lommen på et lille fåtal af kapitalister og ikke bruges til at forbedre forholdene på skolerne, hospitalerne osv. Når økonomien er på vej i krise, som den er for øjeblikket, bliver situationen blot endnu værre.
Løsningen er at, arbejderklassen selv tager kontrollen over økonomien og samfundet, og selv demokratisk bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Kun sådan kan vi få et samfund, hvor skolerne får penge nok til at sikre en ordentlig uddannelse, og hvor eleverne kan få rigtig indflydelse på deres egen skole.
Vær med til at arbejde for, at vores elevorganisationer sammen med fagforeningerne og arbejderpartierne begynder at kæmpe seriøst imod nedskæringerne og for et socialistisk velfærdssamfund. Kontakt Socialistisk Standpunkt og vær med til at opbygge en socialistisk opposition i elev- og fagbevægelsen.