Socialistisk Standpunkt har været på besøg i børnehaven Hjorten i Albertslund og interviewet lederen Anna og tillidsmanden Lise om arbejdsforholdene, som begge mener er kritiske.

Lise er uddannet pædagog og tillidsmand for pædagogerne i børnehaven Hjorten. Hun blev uddannet i 1965 og har på nær 2 år altid arbejdet. Anna er også uddannet pædagog og blev færdig i 1980. Har arbejdet i Hjorten i 13 år og været leder for institutionen de 12 af årene.

Hvordan er jeres arbejdsforhold – bliver de bedre eller hvad?

Lise: Det har aldrig været så hårdt at være pædagog, som det er idag. Mange pædagoger har oparbejdet en pukkel med afspadsering, som de ikke ved hvordan de skal komme af med. Kommunen har skåret ned på deres personale og i decentraliseringens hellige navn givet os de administrative opgaver, hvilket gør, at alle skal løbe hurtigere.

Anna: De har indført salamimetoden – de tager hele tiden en bid af æblet, og nu har de nået skroget. Vi får flere administrative opgaver, hvilket går ud over den tid, der er til børnene. Vi skal på leder-heldagskurser i forbindelse med ny løn, der har været tre dages administrative temadage og så videre. Alle disse kurser gør, at personale ryger væk fra institutionen, men vi får ikke nogen vikardækning. Det går ud over resten, der er på arbejde. Samtidig hober de administrative opgaver sig op.

Lise: Det er også hårdt og frustrerende, fordi vi ikke får tid til de store problemer, som børn har i dag. Børnenes tid med voksne er meget kneben, derfor er det vigtigt, at vi har tid – hvilket vi ikke har. Alle er stressede; os, forældrene og også børnene.

Anna: Kommunen siger nogle ting, som ikke er i overenstemmelse med den virkelighed der er. De siger, at lederen frit kan tilrettelægge sin arbejdstid. Men sker der nogle akutte ting, skal lederen træde til. Man bliver bedt om at møde før, men man kan ikke bare gå før – for så er der ikke nok personale. Man bliver aldrig tilfreds og får aldrig lavet det, man kan. Man får ikke tid til at være pædagog.

Anna har selv været på efteruddannelse og mener, at det er en god ting, men siger: “Men sålænge at der ikke er vikardækning, så er det en belastning for institutionen.”

Hvad mener i om Ny løn?

Anna: Det gamle system var firkantet og betød blandt andet, at man som fyrreårig skulle stå på samme løntrin, til man gik på pension. Men det nye bruger en masse ressourcer i administration, men det giver ikke rigtigt noget i lønningsposen. I stedet burde man have et solidarisk, åbent og ærligt lønsystem.

Lise er endnu mere præcis: Alle her på institutionen er imod. Der er flertal i Albertslund imod den nye løn. Den er usolidarisk – alles kamp mod alle. Det burde ikke være, fordi man vil have løntillæg, at man gør noget for børnene. Men nu hvor det er indført, bliver vi jo nødt til at arbejde med det. Jeg har selv lige været på kursus. I Albetslund prøver vi at få aftalt så mange forhåndsaftaler med kommunen, så vi undgår for mange diskussioner mellem de ansatte på de forskellige institutioner.

Hvad er jeres forhold til fagforeningen?

Lise: I stedet for at bruge så meget tid på Ny løn, så skulle de hellere bruge noget tid på arbejdsforholdene, så normeringerne bliver bedre. Ansæt flere og put færre børn i grupperne. I BUPL Albertslund gør de meget for, at vi skal holde os til arbejdstidsreglerne. Men gjorde vi det, ville det blive kaos. Det gør vi ikke, vi er jo mennesker, og derfor bliver vi slidt ned.

Anna: Fagforeningen har ikke gjort det godt nok. De har romantiseret den Nye løn – de ser ikke virkeligheden i øjnene. Burde gå til aviserne og forklare, hvor meget vi laver.

Hvis I kunne sige noget direkte til politikerne, hvad skulle det så være?

Anna: Prøv vores vilkår bare i en måned, eller bare en uge. Så ville tingene ændre sig. Efter en dag med 20 unger ville de være færdige. Forresten er det fyringsgrundlag, hvis vi snakker direkte til politikerne og uden om børneforvaltningen.

Lise: Afsæt flere penge til mere personale og sænk antallet af børn til 15 pr. gruppe. De siger, at vi skal lære børnene dansk og gøre dem skoleklar, men det kan vi ikke uden bedre normeringer. Derudover skal vikarbudgettet være langt større.

Anna mener desuden, at alle ansatte i en børneinstitution bør være uddannede: Vi underviser børn hver dag – i livet. Men dem der er sammen med børnene er ufaglærte, der kommer lige ind fra gaden, mens vi, der er uddannede til at arbejde med børn, skal bruge alle vores kræfter på administration – hvor vi er ufaglærte. Jeg vil også opfordre unge, der vil tage pædagoguddannelsen, til at prøve nogle sjove ting, inden de bliver uddannet. Der bliver krævet meget. Man skal kunne arbejdet med det samme. Hvis ikke man har noget ballast knækker man.