EU-topmøde 2002




2 minutter

I midten af december kulminerer det danske formandskab for EU med et stort anlagt topmøde, hvor de europæiske regeringsledere skal diskutere alverdens vigtige emner, i sikker afstand fra almindelige mennesker, der har en noget anden opfattelse af, hvad der er vigtigt for fremtidens Europa. Ekstra kontrol ved grænserne, mediehistorier om påståede terroraktioner og voldspsykopater, voldsomt politiopbud og meget mere understreger endnu engang afstanden mellem befolkningernes krav og det, som EU-bureaukraterne sidder og fifler med.

EU ynder at fremstå som demokratiets vogter og meget andet godt, men i praksis er det finanskapitalens og erhvervslivets lobbyorganisationer, der bestemmer spillets regler, mens arbejderklassens og ungdommens reelle indflydelse kan ligge på et meget lille sted. En eventuel ny EU-traktat eller forfatning vil ikke løse nogen problemer i den retning, men kun underlægge befolkningerne EU’s udemokratiske styre endnu mere.

Udvidelse mod øst

Det helt store tema omkring topmødet har været udvidelsen af EU med en række østeuropæiske stater og Cypern og Malta, og evt. på sigt Tyrkiet. Det er blevet fremstillet som et fredens og solidaritetens projekt, men det er det langt fra. Især de tyske kapitalister har presset på for at få de østlige stater, som i forvejen er dybt afhængige af tysk kapital, endnu mere under kontrol. Udvidelsen er ikke en håndsrækning til befolkningen i Østeuropa, men kun til kapitalisterne, som vil få udvidet deres markeder osv. Almindelige arbejdere og bønder i Polen og de andre østeuropæiske lande har lidt store tab under overgangen fra planøkonomi til kapitalisme, og det er mere af den slags, de nu skal udsættes for – arbejdsløsheden, som allerede er skyhøj, vil stige, og landbruget undermineres.

Socialister og internationalisme

Socialister har til alle tider været internationalister. Vi går ind for en europæisk union, men det skal være i form af Europas forenede socialistiske stater. Grunden til, at vi er imod EU, er ikke det, at det er en union eller et overstatsligt samarbejde. Det er, fordi EU er en kapitalistisk konstruktion, som de europæiske kapitalister har skabt imod de europæiske arbejdere. Socialister går imod EU, ligesom vi går imod alle tiltag, kapitalistklassen bruger til at angribe arbejderklassen med, men vi forstår, at det ikke er det, der er problemets rod: med eller uden EU ville kapitalisterne skulle skære ned, og med eller uden EU vil arbejderne blive tvunget i kamp for bedre forhold. Det er kapitalismen, der har spillet fallit, og løsningen er et brud med den.