Den 26. marts organiserede Sindicato de Estudiantes (den spanske elev- og studenterorganisation), sammen med andre studenterorganisationer, en mobilisering mod krigen. Vi organiserede en studentergeneralstrejke på gymnasier og universiteter og demonstrationer i mere end 70 forskellige byer over hele Spanien. Fremmødet var utroligt stort. Masser af studerende deltog i strejken (mere end 90%), både fra skoler og universiteter. I demonstrationerne deltog mere end en million elever og studerende.
Den største demonstration var i Madrid med omkring 250.000 deltagere. Andre store demonstrationer var Barcelona med 150.000, Sevilla med 30.000, Valencia 25.000, Bilbao over 15.000, Tarragona mere end 10.000, Oviedo 10.000, Santiago 7.000, Salamanca 5.000, Gijon, Granada og Vitoria med mere end 2.000…
Dette var den fjerde elev/studentergeneralstrejke, som er blevet organiseret af Sindicato de Estudiantes mod den imperialistiske krig. Antikrigsbevægelsen vokser og hver succesfuld mobilisering er mere militant end den forrige. For første gang var der et stort fremmøde af universitetsstuderende ved denne demo. I Madrid var der tre for-demonstrationer fra Atocha, Ciudad Universitaria og Recoletos, som alle endte ved Puerta del Sol. Det var en eksemplarisk fredelig demonstration. Denne massive mobilisering af hundrede tusinder af unge på gaderne, som krævede en ende på den imperialistiske nedslagtning af det uskyldige irakiske folk, var det bedste svar til regeringen, som har prøvet at provokere og skræmme bevægelsen.
Sintel-arbejderne var også til stede, og de kom med deres hilsner til demonstrationen. Sintel-arbejderne har lige været involveret i en lang kamp for ordentlige arbejdsforhold. Der var også repræsentanter fra IU (Det Forenede Venstre), og fagforbundene CCOO, UGT og STES. Efterhånden som demonstrationen gik fremad, begyndte flere ældre folk at tilslutte sig.
En indikation på den militant antikrigsstemning var de slogans, der blev brugt ved demoen, såsom: “Det er ikke humanitært, det er imperialistisk”, “Ikke mere blod for olie”. Andre fordømte den borgerlige PP-regering for at være ansvarlige for nedslagtningen i Irak: “Hvis skyld er det? Det er PP-regeringens skyld!”, “Udskriv valg nu, hvis I tør!”. Der var også slogans mod politiets undertrykkelse af bevægelsen: “De kalder det demokrati, men det er det ikke!”, “Ansuategui, gå af!”. Et fælles krav for alle demonstranterne var, at fagforbundene CCOO og UGT må indkalde til en generalstrejke: “Det, vi har brug for, er en generalstrejke!”, “Giv ikke op, generalstrejke mod krigen!”.
Der var et enstemmigt krav i alle disse demonstrationer om, at lederne i CCOO og UGT skal indkalde til en 24-timers generalstrejke nu! Formålet med sådan en generalstrejke må være, at tropperne skal hentes hjem, at regeringen ikke skal have mere at gøre med krigen, og at premierminister Aznar skal gå af. Den massive støtte til de 15 minutters strejker, som fagforeningerne har kaldt til, viser, at betingelserne for og viljen til en generalstrejke eksisterer. Arbejdere, der har været involveret i bygning af krigsskibe, har også strejket. Dette eksempel viser helt klart arbejderklassens evne til at få landet til at stå stille, og til at stoppe krigen. Det er den vej, vi må gå. En generalstrejke ville tvinge PP-regeringen tilbage. Det kunne endda vælte regeringen, noget som det helt klare flertal af befolkningen ønsker.
Derudover ville en generalstrejke være et middel til at fordømme de brutale angreb fra politiet, som parerer ordrer fra indenrigsministeren i et forsøg på at skræmme arbejdere og unge, der går på gaden mod regeringen. I virkeligheden opnår de det modsatte af, hvad de ønsker. I dag gav vi dem en lektion i, hvordan vi kæmper, selvom vi også må fordømme politiets provokerende adfærd i flere af demonstrationerne, specielt i Barcelona, Saragossa, Salamanca og Reus. Det er derfor, vi kræver, at indenrigsminister Acebes øjeblikkeligt træder tilbage, ligesom vi forlanger det samme af Aznar og hele hans regering.
Efter den succes, som dagens mobiliseringer var, ønsker Sindicato de Estudiantes endnu engang at understrege vores fulde støtte til de demonstrationer, som er blevet holdt. Vi planlægger også at kalde til endnu flere i fremtiden.
Imperialismen afslører nu sine ondsindede planer. De ønsker at ødelægge et land og dets befolkning for at frarøve dem deres olieressourcer. For Bush og den amerikanske imperialisme er demokrati et ord uden nogen praktisk betydning. Deres allierede i regionen er blodtørstige diktatorer, som udbytter deres folk, og vi ved, at den samme skæbne venter det irakiske folk, hvis Bagdad bliver indtaget. Det er derfor, Sindicato de Estudiantes ikke kan være neutral stillet over for den nedslagtning, der foregår i Irak. Vi er på det irakiske folks side mod den fremmede indtrængende fjende. Rent faktisk var et af sloganene i demonstrationerne: “Irak! Gør modstand! Verden rejser sig! “. Demonstrationerne den 15. februar viste, at det er muligt at koordinere på internationalt plan. Hvem kan betvivle, at en international generalstrejke, indkaldt af CCOO og UGT i Spanien, af CGIL i Italien, af TUC I England og af AFL-CIO i USA, osv., ville kunne stoppe krigen? En massiv mobilisering af arbejdere og unge er vejen til at stoppe imperialismen!
