Stop regeringens støtte til folkemordet i Gaza! For revolution og et frit Palæstina!
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
I snart et år har et blodbad uden sidestykke udspillet sig i Gaza. Israelske bomber har reduceret Gazastriben til murbrokker, og med sin blokade af nødhjælp sulter den israelske regering palæstinenserne ihjel. Vi i den kommunistiske generation sidder med en brændende følelse af vrede og foragt over massakren i Gaza. Vi ønsker inderligt en afslutning på krigen og et frit Palæstina. Uge efter uge har vi været på gaden og demonstreret i solidaritet med det undertrykte palæstinensiske folk. Alligevel fortsætter blodbadet. Hvordan er verden kommet hertil, og hvad kan vi gøre ved det?
Liberal Alliances motto om frihed er et tyndt dække for deres kapitalistiske og kvindefjendske idéer
- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray
Er man ung i 2024, er Liberal Alliance og Alex Vanopslagh ikke til at komme udenom. På TikTok fører partiet sig frem med budskaber om den enkeltes frihed og liberalisme som løsningen på alverdens problemer. Til skolevalget tidligere på året høstede de intet mindre end 30% af stemmerne og løb med titlen som det største parti blandt 8., 9. og 10. klasseselever. Vi er mange, der i afsky og frustration har været vidne til LA’s fremgang blandt især vores egen generation. Hvorfor er det, at unge søger mod LA og Vanopslagh som et forbillede for frihed? Er det faktisk, hvad deres liberalistiske ideologi tilbyder? Og hvad skal vi som venstreorienterede gøre for at vælte LA af pinden som unges go-to-parti?
En kommunistisk løsning på folkemordet i Gaza
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Lenin forklarede, at kapitalismen er rædsel uden ende, og de sidste ti måneders blodbad i Gaza har endnu en gang bekræftet dette. Før at gøre en ende på den israelske stats ensidige krig mod det fattige og undertrykte palæstinensiske folk er der brug for en revolution på tværs af Mellemøsten. Men revolutionen kan ikke begrænses til Mellemøsten alene. Imperialismen må væltes over hele verden. Det er derfor nødvendigt, at vi organiserer os og bygger et revolutionært parti, der kan være spydspidsen i kampen for at vælte vores egne imperialistiske magthavere og deres system. Ikke en krone, ikke en patron til den israelske krigsmaskine! Stop massakren i Gaza! Ned med bødlerne på Christiansborg! For et frit Palæstina! Intifada indtil sejr! For en socialistisk føderation i Mellemøsten! Længe leve den kommunistiske verdensrevolution!
Palæstina, Pride og pinkwashing
- Detaljer
- Skrevet af Adrian S.
En efter en har de største og mest toneangivende sponsorer trukket sig fra Copenhagen Pride. Det sker, efter at Priden bad sponsorerne opklare de interesser og aktiviteter, de har i Israel og Palæstina. Det var åbenbart for meget for både Dansk Industri, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, der alle efterfølgende har trukket deres sponsorater fra Priden. Der har i flere år været en udbredt utilfredshed med virksomhedernes indflydelse på Priden, i LGBTQ-miljøet, der har oplevet, at virksomhederne korrumperer og udnytter Priden til deres egne snævre formål. Blodbadet i Gaza åbner for en ny diskussion om vejen frem for Copenhagen Pride. Men hvorfor kommer dette brud netop nu, og hvad betyder det for kampen mod undertrykkelse?
Bangladesh: Sheikh Hasina er væltet! Al magt til arbejder- og studenterkomiteerne!
- Detaljer
- Skrevet af In Defence of Marxism
De revolutionære masser har væltet Hasina og gjort en ende på hendes 16 år lange, brutale styre! I går gik millioner på gaden i Dhaka, og masserne stormede premierministerens bolig. Kl. 14:25 lokal tid blev Sheikh Hasina sammen med sin søster fløjet til flybasen i Kurmitola, hvorfra de flygtede fra landet. Men i hæren planlægges det at stjæle folkets sejr. Masserne må være mere på vagt nu end nogensinde før! Vi siger: al magt til arbejder- og studenterkomiteerne! Ned med Hasinas system! Ingen tillid til hæren! Ingen tillid til den herskende klasses partier! Al magt til arbejder- og studenterkomiteerne! Arbejdere i alle lande — forén jer!
Ned med det morderiske Hasina-regime! Sejr til de studerende i Bangladesh! - Udtalelse fra RCI
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionary Communist International
Revolutionary Communist International udtrykker sin dybe respekt for det inspirerende mod hos de studerende i Bangladesh. Deres bevægelse, som begyndte i protest mod et råddent kvotesystem, er eskaleret til at kræve det morderiske Hasina-regimes afgang. Vores kammerater i over 40 lande verden over står sammen med jer i fuld solidaritet. Sejr til de studerende i Bangladesh! Længe leve den internationale solidaritet! Ned med Hasina-regimet! Ned med kapitalismen!
“En tomme fra borgerkrig”: en farlig forbier for amerikansk kapitalisme
- Detaljer
- Skrevet af Ben Curry
Attentatforsøget på Donald Trump har accelereret polariseringen i det amerikanske samfund efter den republikanske præsidentkandidat undslap døden med den snævrest mulige margin. Men det var ikke kun Trump, der undgik en kugle. Hele landet nåede helt ud på kanten til en afgrund, inden det tog et kollektivt halvt skridt tilbage. Som titlen på en artikel i Financial Times formulerede det: “USA stirrer ned i afgrunden”.
Malthus i dag: Overbefolkning, eller et døende system?
- Detaljer
- Skrevet af Freddi Dinsen
I årtier har kapitalismens evangelister insisteret på, at skylden for den stigende fattigdom på verdensplan ikke ligger ved fødderne af det system, de forsvarer. I stedet skydes skylden på de fattige selv; de får simpelthen for mange børn! Men i virkeligheden er denne fortælling blot genfærdet af de for længst begravede overbefolkningsteorier, der forsøger at distrahere fra hvordan historisk uset rigdom kan eksistere side om side med sult, sygdom og fattigdom.
Staten fordrer frygt — vi forbereder os på klassekampen
- Detaljer
- Skrevet af Max Wellejus
På et pressemøde den 15. juni præsenterede forsvarsministeren og direktør for Beredskabsstyrelsen en ny pjece til danskerne: "Forberedt på kriser." Heri står råd til, hvordan man i sin husstand kan forberede sig på en unavngiven krise, der medfører nedbrud i infrastrukturen. Rådene indbefatter bl.a., at husstande skal have et lager af drikkevand, mad og medicin, så de kan klare sig selv i tre dage. Hvorfor kommer denne anbefaling netop nu?