I år er det fem år siden, at Black Lives Matter bevægelsen spredte sig til Danmark. Titusindvis af arbejdere og unge gik på gaden mod diskrimination og undertrykkelse, men politivold og racisme er fortsat en realitet i dagens Danmark. 

En festlig weekendtur til Aalborg for at fejre afslutningen af 13 års skolegang, endte som et mareridt for den 18-årige Gabriel Matembera, en ung sort mand med norsk statsborgerskab. Natten til søndag den 15. juni blev han, efter en diskussion med en dørmand, antastet af politiet og lagt i noget, som han selv beskriver som et “kampsportsgreb”. Det næste Gabriel husker er at vågne op på et hospital til en ny, forfærdende virkelighed: ude af stand til at bevæge sig, lammet fra halsen og ned.

En hasteoperation gav ham delvist førligheden tilbage, men Gabriels fremtid er knust, og årsagen er politiets voldelige og groteske behandling. Episoden i Aalborg er blot et af de seneste grelle eksempler på den racisme, som gennemsyrer det danske politi og resten af den danske stat.

Kun enkelte rådne æbler?

Gabriels sag er chokerende, men desværre langt fra et enkeltstående tilfælde. Han overlevede mødet med politiet, men andre har ikke været nær så heldige. Eksempelvis døde den 23-årige mand, Ekrem Sahin, i Kolding arrest i 2011, efter flere fængselsbetjente satte sig på ham i 13 minutter. Det er veldokumenteret, at politiet retter uforholdsmæssig mistanke mod folk med minoritetsbaggrund og udsætter dem for ekstremt hårdhændet behandling. For eksempel har en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om etnisk profilering afdækket, at politiet begår systematisk forskelsbehandling: Sandsynligheden for at blive sigtet for en forbrydelse, man senere frikendes for, er 27% højere for indvandrere og hele 45% højere for efterkommere, end for folk med dansk oprindelse.

Hændelser som den i Aalborg er altså ikke isolerede fejl begået af enkelte “rådne æbler”, men en konsekvens af politiets funktion og deres voldsmonopol i det nuværende kapitalistiske samfund, der er bygget på et lille mindretals udbytning af det store flertal. Så længe samfundet er inddelt i klasser, med et lille stenrigt mindretal i toppen, vil dette mindretal have brug for en stat til at forsvare sin ejendom og privilegier – et apparat bestående af bevæbnede mænd, fængsler og domstole. Undertrykkelse og politivold er derfor uadskillelige fra kapitalismen og klassesamfundet, eftersom staten i sin essens er et instrument til én klasses undertrykkelse af en anden.

Men det er ikke en hvilken som helst stat, det danske politi er en del af. Det er en stat, som ledes af en flok politikere på Christiansborg, der fører en racistisk politik og konstant dæmoniserer indvandrere for at bruge dem som syndebukke. Ghettoloven, hvor man bruger etnicitet som argument for at rive boliger ned, er blot ét eksempel på deres diskriminerende politik. Dertil kommer den ydmygende smykkelov og de konstante stramninger af udlændingepolitikken. Hvor ofte taler de ikke om, at unge muslimske mænd gør nattelivet eller S-togene usikre?

Racisme er i årevis sivet ud fra Christiansborg som slam fra en kloak, og det gennemvæder alle dele af staten. Den konstante politiske hetz mod bestemte grupper, der gøres til syndebukke for samfundets problemer, skaber et klima af mistillid, der uundgåeligt siver ned i politiet. Det afspejles grafisk i etnisk profilering og hændelser som den i Aalborg.

Det er ikke tilfældigt, at racismen fra Christiansborg nærmest sætter rekord på ugentlig basis. Kapitalismen er i krise og kan ikke tilbyde andet end nedskæringer og tilbagegang for det store flertal, og derfor skruer politikerne på Borgen mere og mere op for deres racisme i forsøget på at splitte arbejderklassen på hudfarve, herkomst og religion. Politikerne bruger deres syndebukke til at distrahere arbejdere og unge fra det faktum, at det er de selvsamme politikere, som smadrer leveforholdene for det store flertal. Det er en klassisk “del og hersk”-strategi, der sikrer, at vreden rettes nedad mod andre grupper af arbejdere i stedet for opad mod de ansvarlige politikere og kapitalister.

Systemet er problemet!

Hændelser som den i Aalborg, der ødelagde en uskyldig 18-årig mands liv, afslører endnu en gang, at politiet ikke eksisterer for at beskytte befolkningen. Dets primære rolle er at forsvare staten og kapitalisternes udbytning af arbejderklassen med al den brutalitet, det indebærer.

Hvis dit blod koger af vrede, og hvis din retfærdighedssans skriger, når du hører om historier som Gabriels, så ved du nøjagtigt, hvordan vi har det i RKP. Men vrede alene er ikke nok; vi må omsætte den til organiseret handling! I RKP nægter vi at acceptere denne uretfærdighed og se passivt på – det kan vi ikke, og det vil vi ikke.

Hvis du har det på samme måde, så er du en af os! Vores løsning på statens vold og racisme er organiseret, revolutionær modstand. For splittede er vi magtesløse, men organiseret kan vi ændre historiens gang. Derfor skal du gå med i kampen for at vælte den borgerlige stat og det system, den forsvarer. Systemet kan ikke reformeres – det må væltes!