De danske politikere ynder at bryste sig af deres milliard store støtte til Ukraine, som præsenteres som gavmilde gaver. Men hvad de sjældent taler højt om er, at den finansielle støtte ikke er pengegaver, men derimod lån.
Disse lån skal betales tilbage, med renter, hvilket den ukrainske stat med sin økonomi i ruiner ikke er i stand til. Ukraine er derfor i øjeblikket ved at blive fanget i en gældsspiral, hvor den ukrainske stat optager nye lån, for bare at kunne betale renterne til deres kreditorer; herunder den “generøse” danske stat.
De danske lån kommer desuden med betingelser om, at det ukrainske styre skal implementere økonomiske reformer, herunder privatiseringer af statslige banker og flere tusinder offentligt ejede selskaber. Den danske stat tvinger altså med deres “støtte” den ukrainske stat til at åbne sin økonomi og frasælge sine værdifulde virksomheder og ressourcer.
Resultatet er, som vi så med erhvervsfremstødet i november, at danske virksomheder nu opkøber alt af værdi til spotpris, og tilmed med eksportstøtte fra den danske stat i ryggen. Det er altså den danske stat, som i høj grad betaler regningen for de danske kapitalisters udplyndring af Ukraine.
Den danske stats ageren overfor Ukraine er et klassisk eksempel på, hvordan avancerede kapitalistiske lande, på imperialistisk vis, bruger eksport af kapital til at få økonomisk indflydelse i et land og gennemtvinge sin vilje. Det danske etablissement fremfører sig på kynisk vis som venner af det ukrainske folk, men deres handlinger leder tankerne over på ordsproget: Med sådanne venner, hvem har så brug for fjender?