Torsdag aften samlede demonstranter sig i protest foran den egyptiske ambassade i København. Politiet anslår, at der var 200 deltagere. Manifestationen, der var indkaldt af Initiativet for arabisk Frihed, som Socialistisk Standpunkt var med til at stifte, krævede, at Danmark afbryder de diplomatiske forbindelser med arabiske diktaturer, fordømte Mubaraks blodige regime og hyldede den arabiske revolution.
Med det tunesiske flag blafrende, var kravet fra demonstranterne ikke til at tage fejl af. Mubarak skal væk. Hans regime skal smadres. Bødlerne skal stilles til ansvar for deres forbrydelser imod folket.
Deltagerne var en god blanding af danskere og arabere, blandt andet var der en gruppe irakere, der havde taget et banner med, med en tekst om, at irakerne støtter deres egyptiske broderfolk. Stemningen var tydeligt internationalistisk og revolutionær. Det blev afspejlet i talerne og deltagernes reaktion. Det var kendetegnende, at desto mere radikale, talerne var, jo større var bifaldene. Dertil kom den store respekt og støtte til det tunesiske folks revolution og Mohamed Bouazizi, den tunesiske martyr, der tændte den revolutionære ild i hele den arabiske verden.
“Yasqod Hosni Mubarak”
Den første taler var Nadia Galal, en ung egypter. Hun takkede den palæstinensiske ungdomsorganisation PalUng, Socialistisk Standpunkt, Egyptisk Netværk og Hands off Venezuela for at have taget initiativ til dagens manifestation. Hun fordømte Hosni Mubaraks regime og krævede, at Hosni Mubarak går af. sin meget følelsesladede tale nægtede hun at anerkende politikerne fra regimet som repræsentanter for det egyptiske folk.
Talerne blev hele tiden afbrudt af forskellige slagord på arabisk. Det mest populære var ”Yasqod, yasqod Hosni Mubarak!”, der betyder ”Ned med, ned med Hosni Mubarak!”
Efter Nadia gik en egyptisk mand fra den ældre generation på talerstolen. Han talte på arabisk og sagde, at den unge generation nu må gennemføre det, som hans egern generation ikke fuldførte i de revolutionære år under Gamal Abdel Nasser. Han understregede, at det arabiske folk er ét folk, og at grænserne mellem de forskellige lande er kunstige og ubetydelige. Han understregede derfor også, at revolutionen er international.
Trine Mach, der er folketingsmedlem for SF og leder af Mellemfolkeligt Samvirke, understregede i sin tale, at demokrati ikke kun skal være et argument for borgerlige politikere, når de skal slagte uskyldige i Irak og Afghanistan. Hun sagde, at det egyptiske folk ligesom resten af det arabiske folk, har fået nok af diktatur, fattigdom og ydmygelse, og at de nu selv vil bestemme, hvad der skal ske med deres land og deres fremtid. Hun sagde, at der er brug for politikere i Vesten, der vil støtte folket i stedet for diktatorerne, og hun høstede et flot bifald. Man kunne mærke på deltagerne, at de følte en stor glæde over at se danske politikere, der utvetydigt stiller sig på revolutionens side imod de kapitalistiske diktatorer.
Direkte forbindelse til revolutionen
Da der pludselig kom direkte forbindelse til Tahrir Square, blev stemningen intens. Folk lyttede til den telefonforbindelse, som blev holdt hen til mikrofonen. En ung mand beskrev følelsen af revolutionen og egypternes stålsatte vilje til at vælte, smadre og sønderslå det gamle regime. Alle lyttede og svarede entusiastisk
Ali Nooshini talte for Socialistisk Standpunkt. I talen beskrev han indgående Mohamed Bouazizis liv. Han beskrev, hvordan fattigdommen og de evige ydmygelser er et grundvilkår for masserne i hele den arabiske verden og i hele Mellemøsten. Han beskrev, hvordan Mohamed Bouazizi som treårig begyndte at arbejde for at tjene penge til familien, hvordan han som 10-årig blev familiens hovedforsørger og som 19-årig måtte droppe ud af skolen for at sælge frugt og grøntsager. Politiets konstante chikane, der findes i alle disse lande, gik hårdt ud over Mohamed Bouazizi. Kort tid inden, han satte ild til sig selv, havde han fået en bøde på to månedslønninger for at sælge frugt uden tilladelse i et land, hvor alle sælger uden tilladelse, fordi systemet er korrupt og det ikke er til at klare sig på anden vis.
Ali beskrev, hvordan løgnene om, at folket ikke selv kan styre samfundet, er blevet tilbagevist af revolutionen. I de områder i Tunesien og Egypten, der er under kontrol af folkelige komiteer, har der aldrig tidligere været så lidt kriminalitet, som nu. Alle de ”kloge eksperter”, der har styret sikkerhed og økonomi, har vist sig at være aldeles overflødige. Ali Nooshini understregede, at man ikke kan have tillid til den ”loyale opposition” og de professionelle politikere, men kun til masserne selv. Han sagde, at en grundlovsgivende forsamling må baseres på og indkaldes af disse komiteer i boligområderne, på arbejdspladserne, universiteterne, kasernerne og så videre. Bifaldet var meget stort og kraftfuldt.
Demonstrationen sluttede med optræden af rapperne Vakili, Tempo Bang og Zaki, der selv har egyptisk baggrund. En ung mand, der netop er kommet hjem fra Egypten, insisterede på at tale, og han overbragte en meget følelsesladet hilsen til deltagerne i manifestationen.
Lørdag er der endnu en demonstration, denne gang på Rådhuspladsen i København. Det er klokken 15. Mens disse linjer skrives, er de revolutionære masser igen i offensiven i Cairo, og det er uvist, hvad der vil ske. Dagen er døbt ”dagen for Mubaraks afgang”. Denne bøddel-præsident har tidligere sagt, at han vil dø på egyptisk jord. Mange egyptere håber utvivlsomt, at dette vil indtræffe tidligere, end han regner med.