Share

[Udtalelse fra Hands Off Venezuela-kampagnen om det seneste kupforsøg i Venezuela]

Nyt kupforsøg i Venezuela mod den bolivariske revolutionHOV logo BANNER

Torsdag d. 12. februar offentliggjorde de venezuelanske myndigheder anholdelsen af 7 officerer i det venezuelanske luftvåben, som var involverede i kupplaner for at afsætte den demokratisk valgte præsident Maduros regering og i stedet indsætte en ”overgangsregering”.

Ifølge præsident Maduro involverede planen aktive samt pensionerede militærofficerer såvel som nogle oppositionsfolk. Han forklarede desuden, at nogle af plotmagerne var blevet lovet visa til USA, hvis plottet skulle slå fejl, og at de var blevet betalt i amerikanske dollars, hvilket afslørede den amerikanske imperialismes involvering.

Hands Off Venezuela-kampagnen tager skarpt afstand fra dette seneste forsøg på, med magt, at omstyrte den bolivariske revolution. Det venezuelanske folk har demokratisk udtrykt deres støtte for både præsident Chavez og nu præsident Maduros mål gennem adskillige valg og folkeafstemninger gennem de sidste 16 år.

Mens de gentagne gange har tabt valg på valg, fortsætter det Venezuelanske oligarki sammen med amerikansk imperialisme at lave plotplaner og forsøge at smadre revolutionen med alle midler (gadeoptøjer, militærkup, politiske snigmord osv.).

Ved enhver af disse lejligheder har den bevidste mobilisering af det venezuelanske folk besejret dem.

Vi retter også opmærksomheden mod det faktum, at de tre ledende oppositionsfigurer (Maria Corina Machado, Leopoldo López og Antonio Ledezma), som har appelleret for en ”National Overgangsaftale” samtidig med denne kupplan, var involveret i kuppet i april 2002.

På dette tidspunkt ønsker vi at slå vores støtte til forsvaret af den bolivariske revolution fast. Vi opfordrer til den bredest mulige mobilisering af arbejderbevægelsen og den progressive offentlighed til forsvar for det venezuelanske folks demokratiske vilje mod oligarkiets og imperialismens rænkespil.

Vi siger:

USA – Hans off Venezuela!

Respekter det venezuelanske folks demokratiske vilje!

Forsvar og fuldfør den bolivariske revolution!

Ikke mere straffrihed!

16. februar 2015

 

 

Yderligere information