Dramatiske begivenheder udfolder sig i Iran. Hundredetusinder af mennesker marcherede i stilhed gennem det centrale Teheran mandag for at protestere imod Irans omdiskuterede præsidentvalg i en ekstraordinær opvisning af modstand, der ser ud til at være den største anti-regerings demonstration i Iran siden revolutionen i 1979

Tilhængere af Irans besejrede præsidentkandidat, Mir Hussein Moussavi er strømmet ud i gaderne i Teheran og andre byer for at protestere over det meget omdiskuterede valg, efter at præsident Mahmoud Ahmedinejad, der står for en hård linje, igen kom til magten.

Demonstrationen begyndte timer efter at Irans højeste leder Ayatollah Ali Khamenei opfordrede til en undersøgelse af oppositionens påstande om valgsvindel til fordel for præsident Mahmoud Ahmedinejad. Massebevægelsen har chokeret ledelsen og forstørret de interne modsætninger i regimet. Det statslige fjernsyn meddelte, at den højeste leder Ayatollah Ali Khamenei, der har støttet valgets resultat, opfordrede de 12 medlemmer af Vogternes Råd om at ”nøje at overveje” klagerne. Det er en grafisk indikation på regimets krise.

Ayatollahens meddelelse, der blev gentaget hvert 15. minut på iransk statsradio i løbet af dagen, var det første tegn på, at Irans øverste ledelse måske genovervejer sin holdning til valgene. Hr. Khamenei meddelte lørdag, at valgresultatet, der gav jordskredssejr til Ahmedinejad, var retfærdigt, men om søndagen mødtes han med Mir Hussein Moussavi, den tidligere moderate premierminister, der var oppositionens spidskandidat, for at høre på hans bekymringer.

En talsmand for rådet, der formelt skal godkende valgresultatet, sagde, at de ville mødes med Moussavi tirsdag. De forventes at tage en beslutning vedrørende klagerne i næste uge. Men den revolutionære bevægelse samler et sådan momentum, at selv hvis de beslutter at annullere resultatet og udskrive et nyt valg, er det ikke klart, om det vil være nok til at stoppe bevægelsen.

Regimet forsøger undertrykkelse
Som aftenen faldt på, rapporterede det iranske statslige fjernsyn, at der var blevet affyret skud på demonstranterne, og The Associated Press rapporterede at skuddene tilsyneladende var faldet efter at en gruppe demonstranter med forsøgte at sætte ild til en bygning, der huser en frivillig milits med forbindelse til Irans magtfulde Revolutionære garde. Mindst en person er rapporteret dræbt.

Det var umuligt uafhængigt at bekræfte disse rapporter, der kom efter en dag, hvor regeringens sikkerhedsstyrker stod i udkanten af boulevarderne og tillod demonstranterne at strømme forbi.

Den stille march var en slående kontrast til de sidste få dages kaos, hvor uro-politiet sprayede tåregas og slog med knipler for at sprede mindre grupper af vrede og skræmte unge mennesker. I Isfahan syd for hovedstaden brød der mere vold ud mandag, hvor politiet angreb en gruppe på flere tusinde oppositionsdemonstranter med stave og tåregas, og uromagere satte ild i dele af byen.

Udenfor hovedstaden har demonstrationerne ifølge rapporter spredt sig til mindst syv provinsbyer. Protesterne har været den mest alvorlige opvisning af utilfredshed i den islamiske republik i årevis. Massebevægelsens bredde er hidtil uset. Det er et pludseligt udbrud af alle den ophobede vrede og frustration, der er blevet akkumuleret i de sidste 30 år.

De iranske myndigheder har ifølge rapporter blokeret modstandere af præsident Ahmedinejad fra at sende emails og at gå ind på visse hjemmesider, men lige nu forbliver Twitter åben som et redskab i protesterne. Demonstranterne bruger tilsyneladende Twitter til at ytre deres modstand mod sidste uges officielle valgresultat, der gav sejren til Ahmedinejad over udfordreren Mir Hossein Mousavi.

Regimet forsøger at bruge undertrykkelse for at stoppe massebevægelsen. Reuters rapporterede: ”Irans hardline islamiske Basij militsmænd dræbte mindst en person mandag og sårede flere da deres bygninger blev angrebet af demonstranter der protesterede imod et valg, som de sagde var blevet stjålet af præsident Mahmoud Ahmedinejad.”

Når uro-politiet svinger med kniplerne og angriber med skjoldene forrest, løber folk ned af gaderne for at flygte. Komentator Linsay Hilsum fra den engelske Kanal 4 i Teheran siger: ”De sortklædte uropatruljer bevæger sig i formation på motorcykler, kører op på fortorvet og slår på forbipasserende. Man behøver ikke at være demonstrant for at blive ramt.”

Hun fortsætter: ”Søndag morgen endte vi med at løbe med en flok og gemme os i en trappeskakt. En ung mand inviterede os ovenpå i sit kontor. Som mange andre iranere, jeg har mødt de sidste få dage, havde han fået nok af den gamle orden og havde stemt på Mir Hossein Mousavi, den alternative kandidat. Men han var ikke blandt de unge på gaderne, der kaster med sten mod politiet, fordi han ikke havde nogen forhåbning om at ville bringe forandring.”

”Der er ikke nogen ledelse,” sagde han ”Hr. Moussavi vil ikke lede os, fordi dem, der kontrollerer landet, er mere magtfulde end ham. Alt er i hænderne på den højeste leder.” Men det er ikke længere sandt. Situationen er ikke længere i hænderne på den højeste leder eller Moussavi. Magten løber gennem ledernes rystende fingre og videre til gaderne.

De reformistiske ledere, der indtil for nylig var en del af eliten, er uden tvivl skrækslagne over de kræfter, de har sluppet løs. Moussavi er blevet tvunget til at sætte sig selv i spidsen for bevægelsen i et forsøg på at lede den ind i sikre kanaler. Men selv han kontrollerer ikke begivenhederne. De kontrollerer snarere ham.

På gaderne er der et stemningsskift. Der er rapporter om en stigende selvtillid og militans blandt demonstranterne. Nogle rapporter siger, at demonstranterne har angrebet den forhadte Revolutionære Gardes kontorer. Dette er en ekstraordinær og hidtil uset udvikling. Det viser, at når først folket rejser sig og siger ”nej”, kan ingen magt på jorden stoppe dem.

Bevægelsen spreder sig nu til arbejderklassen. Der er rapporter om, at en anden massedemonstration og en landsdækkende strejke planlægges til i morgen [i dag tirsdag- red]. Strejken har været under udarbejdelse siden tidligt i går, men nu kommer er der forlydender om en ny massedemonstration i morgen. ”Ifølge kilden vil der være en demonstration for Moussavi i morgen kl. 17 på Vali Asr pladsen. og der vil være en national strejke blandt alle Moussavis tilhængere.”

Situationen ændrer sig, ikke dag for dag, men time for time. Som en tung sten kastet ned i en stille sø, har Ahmedinejads kup rystet det iranske samfund dybt. Ingen kan sige, hvor begivenhederne vil ende. Men en ting er sikker: Iran vil aldrig være det samme igen. Masserne begynder at bevæge sig, og bevægelsen vil ikke kunne stoppes nemt. Vi kan, fyldt med tillid, erklære: den iranske revolution er begyndt!