(Læs særavisen i pdf eller se mere om situationen i kommunerne på vores tema-side.)
Der hænger fortsat tunge skyer hen over Ny Roskilde kommune. Det er korrekt at udsigterne er blevet væsentligt forbedret for en række områder efter budgetseminaret. Med 50. mio. kroner ekstra i kassebeholdningen er der lagt op til, at Vor Frue skole og Sct. Georggården undgår lukning.
Samtidig ser ældreområdet ud til at få lidt flere penge, end først antaget. Disse nye meldinger har fået flere medlemmer af Sammenlægningsudvalget og Roskilde Avis til at tale om afblæsning af enhver snak om krisestemning i Ny Roskilde kommune. Denne fordrejning af kendsgerningerne er de fleste af os ansatte bestemt ikke enige i.
Smertegrænsen er nået - for længst
Arbejdspresset indenfor det offentlige har aldrig været hårdere. I de seneste mange år er byens skoler, daginstitutioner og ældrepleje blevet udsultet.
Det har på folkeskolerne medvirket til en stigning i klassekvotienterne og meget færre penge til bøger og lærernes efteruddannelse. Samtidig er mange skoler ramt af nedslidning og skimmelsvamp, der undergraver arbejdsmiljøet for lærere og elever.
I byens daginstitutioner er der ligesom i resten af landet bare proppet flere og flere børn ind uden at der er fulgt ekstra voksne med. Samtidig er der indført en model med at ’pengene følger barnet’, som reguleres løbende henover året. Det har til tider betydet kaotiske forhold for institutionsledelserne og os ansatte, i og med at man hele tiden har været tvunget til at have et fast børnetal for ikke lige pludselig at skulle ud og fyre personale.
Indenfor det seneste år har institutionerne i Roskilde desuden skullet stå model til både indefrysning af opsparede midler og et ansættelsesstop.
Ældreplejen har igennem en årrække konsekvent være underbudgetteret med 20. mio. kroner i Roskilde. Der er ved at blive rettet op nu, men følgerne af de mangeårige besparelser er langt fra udbedret. Hver dag vender de ansatte hjem fra arbejde, og er helt flade. Det er et hårdt og stressende arbejde både fysisk og psykisk. Selvom man til hverdag ikke støder på forhold a la Fælledgården i København, mærker man alligevel presset. De ansatte har ikke lyst til at komme i en situation hvor De ikke længere kan se de gamle i øjnene fordi De bliver tvunget til at behandle dem som et arbejde der skal overstås så hurtigt som muligt, så man kan nå videre til den næste.
Ældrepleje er ligesom børnepasning og uddannelse ikke samlebåndsarbejde og skal heller ikke gøres til det.
Stadig udsigt til store besparelser
Indenfor ældreområdet er der udsigt til at man kan fortsætte med det samme budget som hidtil. Dette bliver fremstillet som en sejr. Det må dog siges at være en meget mærkelig form for sejr. Fordi faktum er, at selv hvis man beholder et status q budget, så vil det i hverdagen komme til at opleves som en forringelse. Det skyldes at pengene ikke stiger i takt med inflationen på ca. 2 procent. Der vil derfor ikke være tilstrækkelig med ressourcer til at dække de stigende udgifter. På skole- og børneområdet fastholdes rammebesparelserne på et par procent. Indenfor daginstitutionsområdet har FOA og BUPL’s beregninger vist, at man skulle tilføre 5 procent mere, bare for at kunne fastholde det serviceniveau som man har i dag.
De planlagte besparelser vil betyde afskedigelse af adskillige lærere og pædagogisk personale. For børnene i institutioner og skoler vil forringelserne klart kunne mærkes. Der bliver mindre tid til det enkelte barn og det vil deres udvikling klart lide under. For de børn der har brug for ekstra støtte, bliver der endnu mindre mulighed for hjælp. Antallet af støttepædagoger skæres og hele specialområdet bliver barberet langt under hvad det egentlige behov er.
Det er på tide, at vores krav bliver taget seriøst
For os ansatte, så er grænsen nået for hvad vi kan klare af arbejdsopgaver og for hvad vi kan byde overfor børn, unge og ældre. Med det rige samfund vi har, så er der ingen undskyldning for at skulle spare. Andet end at man ønsker at favorisere de store virksomheder med skattelettelser. Den vej ønsker vi ikke. Vores krav er ikke urimelige. Det eneste vi beder om er et nogenlunde anstændigt arbejdsliv, så man ikke bliver syg af stress og nogle værdige forhold for børn og ældre. Det er på tide at vi bliver taget seriøst, når vi siger at ”Nu er det nok”. Derfor må vi sætte handling bag ordene. En arbejdsnedlæggelse for alle offentligt ansatte i Ny Roskilde kommune vil kunne vise at vi mener det seriøst. De lokale politikere må tvinges til at kræve flere penge fra staten.
De lokale kampe må forbindes nationalt
I Århus, hvor der er stor demonstration den 12. september, planlægger flere daginstitutioner at strejke. I andre jyske kommuner er der også protester og demonstrationer. Og her på sjælland har vi udover Roskilde også set demonstrationer i bl.a. Holbæk. Samtidig hører man regeringen snakke om, at den giver 1. mia. kroner mere til offentlig service næste år. Dette modsvarer på ingen måde behovet.
En undersøgelse viser, at der samlet skal spares omkring 3,4 mia. kroner rundt om i landets kommuner. Der er al mulig grund til, at de nationale fagforbund påtager sig deres ansvar og samler de forskellige kampe der foregår rundt omkring. Regeringen må presses til at give kommunerne flere penge. Hvis det skal lykkes, så vil det være nødvendigt at diskutere skridt som arbejdsnedlæggelser, som man allerede har gjort i Århus og nu i Roskilde. Hvis vi sætter samfundet i stå, så bliver regeringen nødt til tage vores krav seriøst. Det er vejen frem. Vi har magten i vores hænder. Det er nu der må handles.
