Da de borgerlige genvandt regeringsmagten ved folketingsvalget i 2005, lovede de ikke at skære ned på børn og ældre. Men de nuværende budgetforhandlinger i landets kommuner viser tydeligt, at det de sagde dengang, var løgn.
Budgetterne for kommunerne for 2007 er enormt pressede. Dette skyldes først og fremmest, at statstilskuddet ikke vokser i takt med dels inflationen og dels udgifterne til sammenlægningerne i de nye storkommuner (læs denne artikel). Overalt i landet forhandles der netop nu budgetforlig for 2007, men det sker inden for ekstremt snævre rammer, der tvinger kommunerne til at skære ned.
I det såkaldte kommunale selvstyre overlades der intet råderum til en fremadrettet udvikling af velfærden i kommunerne. Tværtimod står en lang række kommuner landet over i en situation, hvor de er tvunget til at gennemføre nedskæringer, med mindre de vil hæve skatterne. Med andre ord står kommunerne overfor valget mellem pest eller kolera.
Størstedelen af kommunerne ser ud til at blive ramt. Det er arbejdere, børn og unge, der kommer til at betale prisen for nedskæringerne i form af øget arbejdstempo og nedslidning inden for det offentlige samt dårligere daginstitutioner og skoler.
Fogh sliber sparekniven
Dette har fået socialdemokratiske og selv borgerlige borgmestre i en række kommuner til at kritisere regeringen for at være skyld i nedskæringerne. Forleden gik statsministeren så til angreb på kritikerne ved at true med at inddrage det kommunale selvstyre. På venstres jubilæumskonference udtalte han, at han følte sig dårligt behandlet og at "Det her får et efterspil. Vi er nødt til at tage en meget alvorlig samtale med KL, for vi vil have klarhed over, om aftalesystemet kan fortsætte eller ej. Det giver kun mening for regeringen at indgå en aftale, hvis aftalen bliver loyalt overholdt. "
Mens sparekniven slibes og holdes for struben af kommunerne, truer statsministeren altså med at inddrage deres selvstyre. Dette er i sig selv absurd, men det mest himmelråbende er, at nedskæringerne i kommunerne er en direkte konsekvens af regeringens egen økonomiske politik.
Regeringen har med strukturreformen forrige år og med rammeaftalen for næste år har valgt at tvinge kommunerne til at skære ned på velfærden. Dette har været regeringens plan hele vejen igennem og nu stiller Statsministeren sig så op og tuder over at en række borgmestre kritiserer ham og hans regering.
I samme håndevending truer han med at inddrage kommunernes selvstyre. Men hvis kommunerne overholder de økonomiske aftaler med den borgerlige regering, er de alligevel i en så stram økonomisk spændetrøje, er det er svært at tale om kommunalt selvstyre.
Et økonomisk spørgsmål
I sidste ende er politik koncentreret økonomi. Det betyder, at de politiske beslutninger afhænger direkte af de økonomiske faktorer. Men i den nuværende situation er det ikke økonomien, som tvinger kommunerne til at spare på daginstitutionerne, skolerne og plejehjemmene. Tværtimod. Der er et forventet overskud på 86 mia. kr. i statskassen, der er rekordlav arbejdsløshed og rekordhøje profitter i virksomhederne.
Nej, de borgerlige har i lang tid været på korstogt imod velfærdsstaten. De fører økonomisk politik til fordel for deres bagland i virksomhederne og på direktørgangene som altid hungrer efter mere profit, mens pædagogerne, skolelærerne og børnefamilierne betaler prisen i form af øget arbejdspres og dårligere børnepasning osv.
I stedet for at investere statsoverskuddet i bedre velfærd, bruger regeringen det til at betale af på statsgælden. En gæld som er opstået ved, at staten i starten og midten af 70’erne lånte en masse penge hos mange danske og nogle få udenlandske banker, og som nu betales tilbage med renter og renters rente.
Dobbeltudnyttelse af merværdien
I sidste ende er penge og kapital et produkt af arbejderklassens arbejde i generationer og bankernes overskud er en del af den merværdi, som vi producerer hver arbejdsdag, da vi kun får udbetalt en hvis brøkdel af vores arbejdsprodukters reelle værdi. Resten går til virksomhedens overskud, som bl.a. samles og koncentreres i bankerne.
Kapitalisterne og bankerne udnytter altså merværdien dobbelt. Først samler de merværdien i enorme pengetanke og kapitalfonde, hvorefter de udlåner merværdien til staten, naturligvis imod passende høje renter og renters rente. Herefter tilbagebetales lånet, og ikke mindst renterne, via beskatning af arbejderklassen, som tilmed rammes af store nedskæringer i det offentlige.
Dette er ikke nogen tilfældighed eller et absurd undtagelsestilfælde. Den borgerlige regering fører borgerlig politik til fordel for kapitalisterne og bankerne. Staten er i sin natur borgerlig og er oprettet til at forsvare kapitalisterne og bankernes interesser.
Statsgælden er for længst afbetalt!
De borgerlige argumenterer altid for, at grunden til, at vi skal skære ned, er at vi skal have afbetalt vores statsgæld, således at vi ikke er afhængige af kapital udefra. Det støttede Mogens Lykketoft dem tilmed i, da han var finansmister i Nyrup-regeringen i 90’erne. Det lyder også umiddelbart meget logisk, men hvis vi kigger nærmere på statsgælden, viser det sig faktisk, at vi allerede har betalt lånet tilbage flere gange.
Alene renterne på statsgælden udgør fra 1976 til 1995 800,3 mia. kr (se kilde). Sandsynligvis vil renterne frem til i dag udgøre yderligere 500 mia. kr. Vi har altså i alt allerede betalt ca. 1.300 mia. renter til banker som Danske Bank, Deutsche Bank og en lang række andre kapitalsammenslutninger. Udover renterne kommer selve afdragene på lånet, som frem til 2002 udgjorde omkring 120 mia. kr. Det vil altså sige, at vi allerede i dag har afbetalt med mindst 1.400 mia. kroner, hvilket er mere end dobbelt så meget, som man mener, at statsgælden udgør i dag. På den måde har vi altså reelt afbetalt flere penge i renter end vi har lånt. Og her taler vi altså pengebeløb der er 15-20 gange større end statens overskud for i år.
Alligevel fortsætter den borgerlige regering med at betale store milliardbeløb i renter og afdrag til disse snyltere, der intet producerer selv, men bare var rige nok til at kunne låne milliarder til staten.
Der er brug for investeringer – ikke nedskæringer
Regeringen vælger altså at bruge overskuddet i statskassen til at afbetale gammel gæld, som vi allerede har afbetalt 2 gange. Samtidig forsøger de at fremstå ”åh så ansvarlige” og fornuftige. Men den eneste ansvarlighed der her er tale om, er ansvarlighed over for virksomhederne og bankernes kæmpeprofitter.
Det er klokkeklar klassepolitik. Det er den ansvarlighed som borgerne ude i kommunerne endnu engang kommer til at mærke konsekvensen af. Med velfærdsforliget og kommuneaftalen for 2007 har regeringen endnu engang udløst en nedskæringslavine.
Nedskæringerne rammer ekstra hårdt, da de kommer ovenpå mange års årlige grønthøsterbesparelser. I stedet for at skære ned igen er der brug for milliardinvesteringer i øget velfærd. Pengene er der, men regeringen sidder tungt på dem og udleverer dem i stedet rundhåndet til bankerne.
Fortsæt kampene og spred dem til hele landet
De varslede nedskæringer er allerede blevet mødt med store demonstrationer og strejker i Århus, men også Roskilde, Holbæk, Silkeborg og andre byer har der været protester imod nedskæringerne. Århus viser vejen frem. Kun ved samlet kamp og strejker kan vi vinde kampen. Strejkerne sætter spørgsmålet om magten på dagsordenen. Er det regeringen eller arbejderne, der har magten. Sandheden er, at arbejderklassen har magten hvis den står sammen og kæmper samlet. Men desværre har fagforeningstoppen spillet en yderst dårlig rolle mange steder. De har stillet sig i vejen for arbejdsnedlæggelser, som i Roskilde, hvor LO-toppen splittede protestmødet den 6. september, eller som i Århus hvor formanden for FOA gik imod 4500 medlemmers krav om strejke. Dette er under al kritik og fuldstændig uacceptabelt. I stedet for at synge med i Statsministerens tudekor burde ledelsen af fagbevægelsen, sammen med arbejderpartierne i folketinget, kæmpe for at udbrede og samle kampene til alle arbejdere i kommunerne og alle kommunerne i landet.
Vi må kræve, at statsoverskuddet bruges til at investere i velfærden, både ude i kommunerne, men også i de nye regioner og i statsligt regi, i stedet for, at de ryger direkte ud af statskasserne og ned i bankernes pengetanke. Socialdemokratiet har allerede opfordret til at der udskrives valg. Dette krav må bakkes op. Ud med den borgerlige regering og ind med en regering af arbejderpartierne der vil forsvare velfærden. Dette kan i sidste ende kun lade sig gøre gennem en socialistisk politik.
- Udvid protesterne til hele landet
- Kræv ordentlig velfærd
- Annullér Statsgælden!
- Brug statsoverskuddet til at investere i bedre daginstitutioner, skoler, plejehjem, sundhedsvæsen og boliger til at betale!
- Vælt den borgerlige regering! – Kræv valg nu.
