Demonstrationerne 17. maj var historiske. Det var første gang siden 1985, at 100.000 var samlet på Christiansborg slotsplads, og samtidig var det første gang, at fagforeninger, studenterorganisationer, politiske ungdomsorganisationer osv. gik sammen i den såkaldte ”generationsalliance”.

Bevægelsen sejrede på nogle punkter – en del af forringelserne blev trukket tilbage. Men bevægelsen sejrede ikke nok; efterløns- og pensionsalderen bliver stadig hævet, de arbejdsløse bydes mere pisk, indvandrerne bydes tilværelsen som løntrykkere osv.

Det er ikke godt nok! Kampen er ikke slut!

Den kommunale velfærd slagtes
Og ikke nok med det. Udover de massive forringelser i det såkaldte velfærdsforlig, slagtes velfærden nu landet over i kommunerne. Det er forringelser, der kommer efter mange års massive besparelser, som nu har nået et ubærligt punkt. De går udover børn og gamle og ikke mindst de tusindvis af ansatte i kommunerne, der døjer med øget stress, sygdom og følelse af ”ikke at kunne være sit arbejde bekendt”.

Kampen imod regeringens velfærdsforlig og kampen mod de kommunale besparelser må kædes sammen – de er en og samme kamp for en ordentlig velfærd for alle arbejdere, unge og gamle.

Kampen må fortsætte
I denne weekend skal vi diskutere bevægelsens fremtid – for os er der ingen slinger i valsen – kampen må fortsætte, til den er vundet! Vi kan ikke være tilfredse med, at vise at vi er utilfredse - vi må vinde. Politikerne ved udmærket, at vi er utilfredse, og en enkelt demonstration får, uanset hvor stor den er, ikke den borgerlige regering til at ændre mening.

Ude i kommunerne ulmer oprøret, og flere steder er det brudt ud i direkte kamp. De danske arbejdere og unge har vist, at de har fået nok, og er parate til at kæmpe – nu er det op til os på disse konferencer at tage teten, og vise en vej frem.

For en samlet kamp
Den borgerlige regerings taktik er at splitte os op – det foregår på flere måder.

For det første ved at spille de unge ud imod de gamle; de fjernede de værste forringelser på de studerende, men slagtede til gengæld forholdene for de ældre. De seneste år er det ungdommen, der er gået forrest i kampene, så det var et klogt træk – men det må vi ikke lade os narre af. De unge bliver i sagens natur gamle, og hvis vi tillader os, at splitte kampen er den tabt på forhånd – vi må stå sammen og kæmpe for, at alle forringelserne i velfærdsforliget tages af bordet.

På samme måde splitter regeringen os op i kommunerne. Det er regeringens stramme udgiftspolitik overfor kommunerne, der dikterer nedskæringerne, men de overlader det beskidte arbejde til kommunalpolitikerne, og håber på den måde, at holde protesterne spredt i de forskellige kommuner. Det kan vi ikke acceptere – kampen mod de kommunale forringelser må samles.

For en national demonstration på Folketingets åbning
Det første skridt i kampen mod forringelserne må være, at de samme organisationer, som stod bag 17. maj, indkalder til demonstration på Folketingets åbning. På den måde kan vi samle kræfterne. Demonstrationen må ligge midt på dagen – arbejdsnedlæggelser vil vise, at vi mener, hvad vi siger, og er parate til at sætte magt bag vores ord – det er det eneste sprog, politikerne forstår! Umiddelbart efter må der indkaldes til møde for repræsentanter for alle arbejdspladser, skoler osv. – her må parolen om en 24-timers generalstrejke diskuteres som det næste skridt i kampen.

En 24-timers generalstrejke er arbejderklassens bedste våben – det viser, at arbejderklasen er dem, der styrer det danske samfund, og det rammer regeringens bagland, hvor det gør mest ondt – på pengepungen.

LO må gå forrest
Historien har vist, at enhver kamp kræver organisering og fælles handling, hvis den skal vinde. Fagforeninger (og studenterorganisationerne) blev dannet for at samle kampene, og for at have organisationer til at koordinere og organisere kampene. LO samler alle arbejdere – de kan koordinere kampen og mobilisere blandt alle.

Det første skridt til at presse LO til at gå forrest, er at vedtage udtalelserne om ” Foren kampene!”, ” Solidaritet med de kommunalt ansattes kamp!” og ” Udmelding til den samlede fagbevægelse ” om kampens videre forløb”, som et middel til at argumentere og mobilisere på alle landets arbejdspladser og skoler for demonstration og strejke.
Men vi kan ikke vente på, at toppen af LO kommer haltende – allerede nu må vi starte med at samle kampene. Først og fremmest ved at oprette et tillidsmandsnetværk blandt de offentligt ansatte, der kan samle de kommunale kampe, et netværk der må udvides til at omfatte de privatansatte – dette er det bedste pressionsmiddel mod LO-toppen, der beskrev velfærdsforliget som en sejr.

Vælt den borgerlige regering
Hvis protesterne samles og kampen føres videre har den potentialet til at vælte den borgerlige regering. Regeringen har truet kommunerne med at sætte dem under administration, hvis ikke de adlyder nedskæringskravet. Men hvis alle kommuner gik sammen om at nægte, ville mindst det halve land være under regeringens administration – det kan den ikke klare.

Regeringen må åbne statskassen, der har et bugnende overskud på op mod 100 mia. og tage pengene fra virksomhederne, der har endnu større overskud. Disse overskud er skabt af de danske arbejdere hver dag – det er på tide de bruges til vores velfærd.

Arbejderpartierne har i flere kommuner flertal – og en klar politik om bedre velfærd ville give dem endnu større opbakning, end de har nu. Socialdemokraterne er splittet – nogle steder som i Holbæk går de forrest mod nedskæringerne, andre steder står de i spidsen for nedskæringer, som i Roskilde og Århus. Vi må lægge pres i arbejderpartierne for, at de fremsætter et fælles alternativ til den borgerlige regering; et arbejderflertal på en socialistisk politik – med et sådan perspektiv vil millionvis af arbejdere og unge kunne mobiliseres og kampen om velfærden vindes!