Du lever i verdens lykkeligste land, og alligevel sidder du og læser den kommunistiske avis Revolution. Det er, fordi det skurrer i dine ører, ligesom det gør hos millioner af andre, når politikerne siger, at Danmark er et enestående land, og at vi skal være taknemmelige for at bo her.
Vi bliver fortalt, at Danmark er en humanistisk bastion, der arbejder for at skabe fred på kloden, og at de danske virksomheder går forrest i den grønne omstilling. Vi bliver fortalt, at det danske samfund er bygget på en særlig respekt for ligestilling mellem kønnene, og at der ikke er mere at kæmpe for her i landet, når det gælder kvinders forhold. Vi bliver fortalt, at racisme og forskelsbehandling ikke er noget, der foregår i Danmark, så længe folk, der kommer hertil, blot “integrerer” sig.
Den samme proces kan ses i alle historiske nedgangsperioder, hvor et økonomisk system har udspillet sin rolle og ramt en blindgyde. Før et døende system forlader historiens scene, smuldrer alle de ideer, som retfærdiggør og understøtter det.
Den virkelighed, vi lever i, er en verden til forskel fra myten om det “lykkelige” Danmark, som vi stopfodres med af politikere, medierne og gennem vores skolegang. Det eneste, vi har oplevet, er krise, forfald, og Christiansborg-politikere som forsvarer folkemordet i Gaza, som spiser os af med klima-nøleri og tomme løfter, når det gælder klimakrisen, og som spreder had mod indvandrere og kvinder.
Det skyldes ikke pudsigt vanvid, men at kapitalismen befinder sig i en eksistentiel krise. Ligesom i resten af verden oplever vi her i Danmark tilbagegang på alle områder af vores liv. Vi kan købe mindre og mindre for vores hårdt tjente penge, og det bliver sværere og sværere at finde et sted at bo, som er til at betale. Lige meget hvilken regering, der har siddet på magten, så har vi aldrig oplevet andet end konstante nedskæringer og forringelser. Vi har aldrig fået noget givet, vi har kun fået taget fra os.
Det har fået vores generation til at stille spørgsmålstegn ved alle systemets normer, traditioner, ideer og etablerede “sandheder”. Den samme proces kan ses i alle historiske nedgangsperioder, hvor et økonomisk system har udspillet sin rolle og ramt en blindgyde. Før et døende system forlader historiens scene, smuldrer alle de ideer, som retfærdiggør og understøtter det.
En ny generation af kommunister
Kapitalismen tilbyder ingen fremtid. Det er åbenlyst. Men hvad er alternativet? Vi er en generation, som har indset, at verdens problemer ikke kan løses inden for systemets snævre rammer. Rammerne må i stedet sprænges med klassekamp og revolution. Kapitalismen har skabt en ny generation af kommunister, vi er den kommunistiske generation.
Nogle vil måske protestere og spørge, hvordan vi kan tale om en kommunistisk generation, samtidig med at mange unge, særligt mænd, støtter Liberal Alliance. Kapitalismens krise skaber polarisering i samfundet til både højre og venstre. Højrefløjen går rigtig nok frem, men det mest markante ved den periode vi lever i er det enorme skift, som sker i bevidstheden mod venstre. At de højtråbende kvindehadere i LA kan få så meget opmærksomhed, som de gør, skyldes kun, at radikaliseringen til venstre endnu ikke har fået et organiseret politisk udtryk. Men det vil vi lave om på.
At befri menneskeheden for kapitalismens elendighed er ikke en let opgave, men for at menneskeheden kan begynde at leve, må kapitalismen dø.
Højrefløjen, kapitalisternes medier og etablissementet ser uforstående på os kommunister. De lever ikke bare på en anden planet, men i en anden galakse end os andre. I deres hoveder er det ubegribeligt, at nogen kunne finde på at afvise deres system, som har sikret dem en bekvem tilværelse med magt og rigdom. For os er spørgsmål derimod: Hvilket menneske ved sine fulde fem kan få sig selv til at forsvare det nuværende, elendige samfund?
Vi er netop kommunister, fordi vi ikke længere kan stå på sidelinjen og se til, mens vestlig imperialisme begår folkedrab i Gaza, kapitalisterne ødelægger planeten i jagten på profit, og Christiansborg-politikerne opildner til had mod indvandrere og kvinder. Vi er kommunister, fordi kapitalismen er ude af stand til at garantere et værdigt liv for det store flertal af verdens befolkning. Vi føler en brændende trang til at handle og tage affære; en trang til at kæmpe tilbage mod et sygt og uretfærdigt system, der fortjener at blive lagt i graven.
De samme kræfter, som tvang os hver især til at blive kommunister og kæmpe for en ny verden, presser nu titusindvis til at gøre det samme. Det døende system, vi tvinges til at leve under, forårsager en uendelig række af radikaliserende begivenheder, der på hver deres måde fungerer som den sidste og skelsættende dråbe, som får bægeret til at flyde over. Hver dag brister de sidste tyndslidte rester af tillid til kapitalismen hos tusinder af unge.
Den herskende klasse kan intet gøre for at stoppe lavinen af katastrofer. De kan ikke skrue tiden tilbage og genoprette kapitalismens fremgangsperiode og stabilitet. De har ingen mirakelkur, der løser de problemer, deres eget system skaber.
Sagt med andre ord kan de ikke stoppe den nye kommunistiske generation fra at vokse sig større og stærkere. De historiske kræfter, der er drivkraften bag en revolutionær bevidsthed på masseskala, vil ikke svækkes; de vil accelerere og kaste millioner ud i en kamp om menneskehedens fremtid.
Vi ser beviset på denne proces overalt i verden i form af opstande og massebevægelser. Denne sommer så vi en inspirerende og kraftfuld revolution i Bangladesh, som unge stod i spidsen for. Sammen formåede de studerende og de arbejdende masser at vælte lederen af et brutalt regime, som i 16 år havde undertrykt befolkningen og holdt arbejderklassen i slavelignende forhold, mens vestlige tøjfirmaer tjente styrtende profitter på deres blod, sved og tårer. Det er et forvarsel om den proces, der foregår i alle lande. Men det viser samtidig behovet for et revolutionært parti, der kan rejse behovet for, at arbejderklassen tager magten i samfundet.
Gå med i kampen for revolution!
Den enorme ustabilitet, som kendetegner den periode, vi lever i, er optakten til den mest dramatiske begivenhed i menneskehedens hidtidige historie: kapitalismens fald og overgangen til en kommunistisk verden. Det er op til os revolutionære at sørge for, at den tumultariske overgang bliver så kort og smertefri som overhovedet muligt.
Det er derfor, at vi i weekenden den 4.-6. oktober stifter Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP). Ved at vi organiserer os, kan vi få en effekt på klassekampen og spille den afgørende rolle, som er nødvendig for at sikre, at en fremtidig revolution sejrer. Hvis du ligesom os har indset behovet for revolutionær forandring, så hører du til hos RKP og bør blive stiftende medlem af partiet. Som enkeltindivider er vores mulighed for at påvirke samfundets udvikling praktisk talt ikke-eksisterende, men sammen, som en kollektiv kraft, kan vi intervenere i historiens gang og ændre den for altid.
I Revolutionært Kommunistisk Parti har vi sat os som opgave at organisere den kommunistiske generation, uddanne den i den revolutionære marxistiske teori og bevæbne den med arbejderklassens erfaringer. Således kan vi blive et kraftfuldt våben, der kan vælte kapitalismen. Den avis, du holder i dine hænder, er vores vigtigste redskab til at nå det mål.
At befri menneskeheden for kapitalismens elendighed er ikke en let opgave, men for at menneskeheden kan begynde at leve, må kapitalismen dø. Den menneskelige civilisations fremtidige eksistens er blevet uforenelig med kapitalismen, som kaster lande og hele regioner ud i elendighed og barbari. Kommunisme er ikke bare en god idé, det er en historisk nødvendighed, og det er os, den kommunistiske generation, der kommer til at gøre den til virkelighed. ★
Vi har ingen rige bagmænd.
Støt os og få afhængige nyheder, teori og analyser fra klassekampen. 10 gange om året i din postkasse.
