Karl Marx skrev om kapitalismen, at “alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af”. Disse ord indkapsler det politiske jordskælv, der siden nytår har rystet dansk kapitalisme i sin grundvold.
Konflikten mellem det danske og amerikanske borgerskab over Grønland har kastet Danmark ud i den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Alt, hvad det danske borgerskab tog for givet, er nu gennemsyret af usikkerhed; alliancen med amerikansk imperialisme, fortsat dansk dominans over Grønland, de danske kapitalisters afgørende adgang til det amerikanske marked osv.
I årtier har det danske borgerskab og det politiske etablissement på Christiansborg opbygget myten om, at Danmark og USA har et helt unikt og særligt forhold. Men denne “hellige” alliance står nu afklædt og blottet efter Trumps trusler om handelskrig og militær intervention, hvis ikke det danske borgerskab frivilligt opgiver sin arktiske koloni.
Det danske etablissement har forsøgt at bortforklare deres allieredes ublu ageren ved at lægge skylden på Donald Trumps impulsive personlighed. Men ønsket om at overtage kontrollen over Grønland og fritstille Danmark fra sit koloniale herredømme er en logisk reaktion på amerikansk kapitalismes forfald og den liberale verdensordens kollaps.
En ny verdensorden
Demokraterne led et sviende nederlag til Trump i november. Som de største forsvarere af det forhadte status quo har det politiske etablissement, personificeret af Joe Biden og Kamala Harris, ingen fornemmelse eller forståelse for den elendighed, som kendetegner livet for størstedelen af amerikanere. De lever i et helt andet luftlag og bliver med rette set som fuldkommen verdensfjerne. Demokraternes fornægtelse af virkeligheden gælder dog ikke kun forholdene i selve USA, men også den ændrede magtbalance, der er opstået på verdensplan og som har svækket USA’s politiske og økonomiske dominans.
I både USA og Europa forsøger den politiske midte desperat at holde liv i den liberale verdensorden, der hastigt smuldrer mellem fingrene på dem. Denne verdensorden har i realiteten aldrig betydet andet end vestlig imperialismes ret til at dominere og udplyndre resten af verden, selvom den pyntes med ord som “demokratisk” og “regelbaseret”. I dag ser vi, hvordan det økonomiske grundlag for den foregående periode forsvinder og en ny periode med stigende spændinger mellem forskellige imperialistiske blokke – herunder Kina og Rusland – tegner sig.
Trumps udenrigspolitik er en anerkendelse af amerikansk imperialismes begrænsninger. I stedet for at gøre som Biden og demokraterne, der håbløst forsøgte at opretholde amerikansk dominans over hele jordkloden, har Trump konkluderet, at amerikansk imperialisme bør prioritere at styrke kontrollen over sit nærområde.
Under kapitalismen er små nationer som Grønland reduceret til brikker i en kynisk kamp mellem imperialistiske magter; det er de sidste ugers begivenheder tydeligt bevis på. Ingen har dog brugt Grønland mere kynisk end den danske kolonimagt, som i over 300 har undertrykt og udnyttet landet og dets befolkning.
Dansk imperialisme
Det danske borgerskab er svagt i kraft af Danmarks lille og ubetydelige størrelse. Derfor er de ikke selv i stand til at forsvare sine interesser ude i verden og har altid hægtet sig på større magter. Efter 2. verdenskrig udviklede det danske borgerskab et tæt forhold til USA, verdens største og mest reaktionære imperialistiske magt, på baggrund af det amerikanske militærs strategiske interesse i Grønland, som fortsat var på danske hænder.
I 80 år fløj det danske borgerskab under amerikansk imperialismes vinger, fordi dansk og amerikansk imperialismes interesser flugtede med hinanden. Men det gør de ikke længere – i hvert fald ikke i Grønland. Derfor ser vi nu en seriøs konflikt mellem det danske og det amerikanske borgerskab.
I årevis har det amerikanske borgerskab bedt sin danske underordnede om at opruste i Arktis, da det betragtes som et geostrategisk vigtigt men svagt punkt i Vestens militærblok. De danske politikere har gentagne gange lovet at udvide den militære tilstedeværelse i Grønland, men stort set ingen af elementerne i Arktisaftalen fra 2021 er blevet til virkelighed. På fire år har Forsvaret ikke formået at indkøbe én eneste central kapacitet til oprustning i Nordatlanten. Noget så simpelt som at købe droner til at overvåge det grønlandske territorium er blevet forsinket i årevis, fordi der har været fejl i noget så bureaukratisk som en udbudsrunde, der er gået om tre gange!
Det amerikanske borgerskab kan se, at de danske kapitalister hverken er villige eller i stand til at forsvare sin arktiske koloni, hvor det flere steder i forvejen er USA, som står for suverænitetshåndhævelse på Danmarks vegne. For det amerikanske borgerskab er det derfor et simpelt spørgsmål om at skære en snyltende mellemmand fra, som i forsvaret for vestlig imperialisme intet tilbyder, men kun tager. Det er med andre ord det danske borgerskabs egen uduelighed og arrogance, som i høj grad har bragt dem i den nuværende krise.
Tabet af deres grønlandske koloni ville være en katastrofe for det danske borgerskab. Uden Grønland vil Danmark blive reduceret til en ligegyldig småstat på verdensscenen. Som kommunister betyder vores modstand mod vores eget borgerskab imidlertid ikke, at vi bakker op om amerikansk dominans over Grønland. Ligegyldigt hvilken imperialistisk magt, stor som lille, der dominerer Grønland, så vil det ikke føre til noget positivt for det grønlandske folk. Som marxister i et land, der undertrykker det grønlandske folk, må vi dog først og fremmest feje for egen dør og rette vores skyts mod vores primære fjende: den danske herskende klasse.
Fej for egen dør
Den danske arbejderklasse har ingen interesse i at undertrykke det grønlandske folk og bevare rigsfællesskabet, et redskab som holder Grønland og Færøerne i et tvangsægteskab med dansk kapitalisme. Denne grundlæggende kendsgerning reflekteres imidlertid ingen steder på den parlamentariske venstrefløj.
I stedet for at udstille det danske borgerskabs reaktionære interesser i Arktis og kritisere den uretfærdighed som dansk kapitalisme udsætter grønlænderne for, så har Enhedslisten købt ind på ideen om, at Danmark skulle være en “human” koloniherre i modsætning til USA.
Et gammelt ordsprog siger, at man kan kende en person på sine venner. Med udtalelser om, at det nu er “tid til at holde sammen mod Trumps trusler, og passe på Danmark og rigsfællesskabet.” har Pelle Dragsted åbent stillet sig til forsvar for dansk imperialisme sammen med Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative.
I modsætning til “socialisterne” i Folketinget er vi i Revolutionært Kommunistisk Parti internationalister, hvilket vil sige, at vi kæmper for den internationale arbejderklasses interesser på tværs af landegrænser. Vi forsvarer derfor ikke dansk kapitalismes dominans over Grønland, men støtter helhjertet det grønlandske folks kamp mod dansk imperialisme, herunder retten til selvbestemmelse.
Men for at skabe en verden, hvor alle folkeslag kan leve i fred, fri for undertrykkelse, kræver det, at vi gør en ende på kapitalismen og imperialismen. Arbejdere og unge i Danmark kan gøre et mægtigt bidrag i den kamp ved at vælte kapitalismen her i landet, som startskud på den socialistiske verdensrevolution.
