I snart to år har vi kunnet følge et folkemord udspille sig i Gaza på live stream. Imens har medierne haft travlt med at bruge deres energi på at fordreje og sløre virkeligheden på alle måder, som at understrege, at de forfærdelige tal over døde og sårede kommer fra de “hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder”. Som om vi ikke allesammen kan se, hvad der sker for øjnene af os!
Propagandaen flyder tykt. Den skal dække over det faktum, at vores egen regering, vores egne magthavere, er medskyldige og har blod på hænderne. De har fra dag ét stået skulder ved skulder med Netanyahu og gentaget mantraet om “Israels ret til at forsvare sig selv”. De har stemplet alle, der har udvist solidaritet med palæstinenserne som terror-sympatisører. Men selv ikke den massive propaganda maskine, der er kørt frem, har kunnet skjule, hvad der foregår.
Det er kvalmende at se, hvordan propagandaen skifter i disse dage. Det er gået op for Mette Frederiksen, at hendes uforbeholdne støtte til Netanyahu kan koste Socialdemokratiet stort ved kommunalvalget om nogle måneder. På den mest kyniske vis skifter hun retorik. Pludselig “udgør Netanyahu et problem i sig selv”.
Medierne danser lydigt efter Mette Frederiksens pibe og retter propagandamaskinen til. Det blev rapporteret som “breaking news”, at forsvaret havde kastet én (!) pakke nødhjælp ned over Gaza. Men ingen af dem stiller kritiske spørgsmål til, at regeringen fortsat tillader firmaer som Terma og Mærsk at tjene stort på at sende våben til den israelske krigsmaskine.
Da krigen i Ukraine brød ud, var mediernes propaganda massiv. Det var svært at forestille sig, at det kunne blive værre. Men det kunne det! Der skal mere og mere propaganda til i takt med, at magthavernes fortælling kommer i større og større konflikt med den virkelighed, vi kan mærke og se foran os. De vil have os til at tro, at verdens problemer skyldes Trump og Putin og ikke kapitalismen selv. At løsningen er at bruge flere penge på oprustning og at det derfor er nødvendigt at skære ned på børnehaver, sygehuse og alt det der gør livet tåleligt.
Medierne gør deres arbejde. De rapporterer om alle Trumps fortrædeligheder. Men de glemmer belejligt at fortælle, hvorfor mange amerikanske arbejdere stemte på ham. Hvordan Demokraterne, Joe Biden og Kamala Harris med rette var forhadte. Om hvor mange bomber Biden og Obama kastede da de var præsidenter, hvor mange immigranter de deporterede og hvordan leveforholdene for almindelige amerikanere blev værre og værre. De fortæller den ene historie efter den anden om “dumme” amerikanere, men nævner ikke at 34 procent af unge amerikanere ser positivt på kommunisme. De fortæller om nationale spændinger i det tidligere Jugoslavien, men fortier fuldstændig de massebevægelser, der har stået på i snart et år i Serbien. De fortæller den version af verden, som er belejlig for vores magthavere.
Men misforholdet mellem virkeligheden og propagandaen bliver større og større. Alverdens propaganda kan ikke fjerne den følelse, der eksisterer blandt millioner verden over af, at verden er ved at gå af lave. Og endnu vigtigere kan medierne ikke sætte ord på den. Det ville nemlig kræve, at de forklarede, at det ikke er verden og menneskene i den, der er ved at gå af lave, men at det er det kapitalistiske system, der befinder sig i en blindgyde. Det betyder, at den gamle verdensorden smuldrer. USA har ikke længere samme styrke som tidligere, økonomisk og derfor heller ikke militært. I de tre årtier, der fulgte Sovjetunionens kollaps, kunne USA mere eller mindre gøre hvad de ville. Det er slut nu. USA’s magt er gået tilbage relativt set. Andre spillere, som Kina og Rusland, begynder at udfordre den.
Danmark levede godt af denne liberale, amerikansk dominerede verdensorden. Danske virksomheder voksede sig store globalt under USA’s beskyttende vinger. Til gengæld fulgte Danmark USA i det ene militære eventyr efter det andet. Mette Frederiksen har kaldt perioden med den amerikansk dominerede verdensorden for en dansk guldalder. Det har utvivlsomt mest af alt været en guldalder for de store aktionærer. For arbejderklassen har de sidste 30 år ikke føltes som en guldalder. Men den såkaldte guldalder er slut. De rystelser vi ser på aktiemarkederne for Novo, Ørsted og Vestas er et forvarsel om den turbulente periode, vi går ind i. Der er massive angreb på levestandarden på dagsordenen.
Det vil kræve, at propagandamaskinen skrues yderligere op. Men det vil have mindre og mindre effekt. Allerede nu er tilliden ikke bare til politikerne, men også medierne, rekordlav. Misforholdet mellem hvad vi bliver fortalt og det vi kan se udfolde sig i for eksempel Gaza er åbenlyst. Vi kan følge med live i folkemord og revolutionære bevægelser. Vi kan få vores nyheder fra alternative kilder.
Men det er ikke nok at vide, at medierne laver propaganda. Ligesom det ikke er nok at følge med i begivenhederne som de udspiller sig. Vi er ikke tilfredse med at vide at der foregår et folkemord. Vi vil gøre noget ved det!
Marx sagde, at: “materiel magt må styrtes med materiel magt; men også teorien bliver til materiel magt idet den griber masserne. Teorien er i stand til at gribe masserne […] når den bliver radikal. At være radikal vil sige at gå til roden af problemet.”
Ideer kan forandre verden, hvis de faktisk forklarer verden som den er, tager “fat i sagens rod”, og dermed også forbinder sig med folks virkelighed. Marxistisk teori giver os evnen til at se og forstå de processer, der foregår under overfladen. Men skal teorien kunne bruges til at forandre verden, kræver det et redskab – det er derfor vi udgiver Revolution på papir, mens alle andre lukker deres fysiske medier ned.
Revolution er en fysisk avis, til de kampe der foregår i virkeligheden. Vi lægger ikke skjul på, at vi står på arbejderklassens side, mens alle de andre medier forsøger at skjule, at de udfører propaganda for den herskende klasse under dække af “objektivitet”. Men en avis kan ikke opstå ud af den blå luft, og en avis alene kan ikke forandre verden. En forandring af verden kræver kollektiv organisering, det kræver et parti. Revolution udgives af Revolutionært Kommunistisk Parti. Vi organiserer os omkring Revolution, for at forandre verden. Er du også træt af mediernes propaganda? Føler du dig magtesløs over at følge et folkemord på livestream? Vi blæser til krig mod det borgerlige Danmark, startende med deres medier, og vi har brug for dig i kampen – gå med i Revolutionært Kommunistisk Parti!
Vi har ingen rige bagmænd.
Støt udgivelsen og få rapporter, nyheder, teori og analyser fra klassekampen. Få avisen i din postkasse 10 gange om året for kun 40 kr./md.
