Der er udskrevet folketingsvalg, men det er som om, at det foregår på en anden planet. For mens politikerne tager glade selfies, kravler i lygtepæle og leverer deres indøvede replikker, så virker de til at ignorere den verden vi lever i her i 2026.
USA og Israel har endnu engang sat Mellemøsten i brand med deres angreb på Iran. Hundredvis af mennesker er i skrivende stund blevet bombet ihjel. Hele regionen står i flammer. Det har banket oliepriserne i vejret, aktiemarkederne bløder og krigen truer med at skubbe hele den usikre verdensøkonomi ud over kanten.
Dette kommer efter USA har angrebet Venezuela, truet Cuba og har villet annektere Grønland. Oveni alt det har Epstein-skandalen ikke blot afsløret hvor forfærdelige de mennesker, som sidder i toppen af samfundet er, men også hvor tæt forbundet alle dele af eliten er med hinanden.
Selv når det drejer sig om Danmark, er politikerne fuldstændig tonedøve. Velfærden er under afvikling med hospitaler, skoler, daginstitutioner og ældrepleje, som falder mere og mere fra hinanden. De høje priser, især på fødevarer, gør det svært for de fleste at få penge til at række. Børn og unge mistrives, men kan ikke få noget hjælp. Naturen er under pres, med de døde havbunde og døde fjorde, som seneste eksempler, men intet bliver der gjort.
For rigtig mange er det en overvældende verden, vi befinder os i. Men de danske politikere kører deres valgkampagner, som om det bare var business as usual. Alle de ting, som politikerne nu går rundt og taler om, kommer hverken til at løse nogle af de meget alvorlige problemer vi står med her i Danmark eller rundt om i verden.
I stedet pumper politikerne varm luft og tomme løfter ud på alle platforme. Sandheden er, at de er villige til at sige hvad som helst, når der er valg. Hvorfor er det sådan?
Det er det fordi, at alle Folketingets partier – fra Dansk Folkeparti i den ene ende, til Enhedslisten i den anden – har købt ind på et kapitalistisk system, som giver dem en privilegeret tilværelse, men ikke kan tilbyde en bedre fremtid for flertallet af os. De lyver, manipulerer og fordrejer sandheden for at få os til at acceptere det her system, det nuværende samfund.
Hvem har ødelagt vores børns hverdag?
Det tydeligste eksempel på det er Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Tag deres udspil om folkeskolen, “Lilleskolen”, hvor de vil have, at der kun skal være 14 børn i de mindste klasser. Men der må vi spørge: Hvem er det, som er skyldige i folkeskolens nuværende sørgelige tilstand? Det er selvsamme Socialdemokrati.
Det er Mette Frederiksen som har siddet på magten siden 2019 og udsultet folkeskolen. Det var Socialdemokratiet, som i 2013 lockoutede lærerne for at ødelægge deres arbejdsforhold. Det var dem, som året efter indførte Folkeskolereformen, der blandt andet betød “inklusion” og lange skoledage. Det er Socialdemokratiets skyld, at lærere løber skrigende væk fra folkeskolen, og at 1 ud af 5 undervisere i folkeskolen i dag ikke er uddannet lærere.
Det er altså dem der har smadret folkeskolen, men nu, hvor de gerne vil genvælges, kommer de med dette forslag i et desperat forsøg på at vinde stemmer. Det var nøjagtigt det samme de gjorde, da Pernille Rosenkrantz-Theil forsøgte at blive overborgmester i København, ved at love gratis daginstitutioner. Men det var åbenlyst valgflæsk dengang, og det er det samme nu.
Det lyder ekstremt hult, når de skriver “Små stemmer skal også høres” på deres reklamesøjler. Ikke mindst på grund af Mette Frederiksens støtte til Israels folkemord, som betyder, at titusindvis af små stemmer i Gaza ligger begravet under murbrokker. Eller når hun støtter USA og Israels angrebskrig mod Iran, som bombede en pigeskole, som noget af det første, der slog over 100 mennesker ihjel.
Det er “børnenes statsminister”. Men hun har intet gjort for vores børn. Tværtimod får børn og unge det værre og værre, men Mette Frederiksen ignorerer det. På papiret har børn ret til udredning i psykiatrien inden for 30 dage. Men i dag er den gennemsnitlige ventetid på 166 dage.
Hvem har givet de rige deres formue?
Ellers lad os tage eksemplet med Socialdemokratiets nye udspil om en formueskat. For at fremstille sig selv mere venstreorienterede siger de nu, at de vil indføre en skat på formuer over 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par på 0,5 % om året. Socialdemokratiet påstår, at forslaget skal bekæmpe den voksende ulighed.
Det er et faktum, at uligheden er eksploderet. Men hvem har hjulpet de rigeste med at blive rigere? Det har Socialdemokratiet. Mette Frederiksen har siddet på magten siden 2019, og siden 2020 er den typiske danskers formue vokset med 3,3 %, mens formuerne hos den rigeste 1 % er vokset med 31 %!
Hun har blandt andet lempet topskatten og sænket arveafgiften for familieejede virksomheder, som f.eks. betyder, at Lego-familien alene kan stikke 13 mia. kr. ekstra i lommen.
Så efter at de har hældt milliarder og atter milliarder i lommerne på de rigeste, så kommer de nu med deres mikroskopiske-formueskat. Enhedslisten og også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foreslået noget tilsvarende, men alle forslag er som at sætte en myg til at nedkæmpe en elefant.
De riges sindelag
Men selv sådan et pincetindgreb gør de rige dybt, dybt forargede. Folk som ejendomsmilliardæren Mikael Goldschmidt; Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen og Mærsk-familien – en af de absolut tungeste kapitalistfamilier i Danmark – advarer imod forslaget.
Ejeren af Harald Nyborg-koncernen truer med at “flytte det hele” ud af Danmark og direktøren for Vestas vil gøre det samme: “Fordi jeg ikke vil finde mig i det”. Så meget for den danske elites fædrelandskærlighed og patriotisme.
Men i Revolutionært Kommunistisk Parti tager vi gerne disse danske kapitalister på ordet: Skrid! I er intet andet end parasitter, som bliver stinkende rige af den værdi som arbejderklassen har skabt. Vi har ikke brug for jer.
Men når I smutter, så beholder vi jeres ejendom; jeres virksomheder og formuer, som er skabt af tusindvis af arbejdere, der i årevis har slidt og slæbt for jer. Den eneste virkelige måde at gøre op med uligheden på er at tage kontrollen over de store virksomheder, fra den lille gruppe af stenrige kapitalister som i dag sidder på flæsket, og som nægter at give én krone mere fra sig.
Vi er blevet fattigere
På trods af, at det er flere år siden, at inflationen tog til, har mange arbejdere, unge og de fattigste i samfundet stadig svært ved at få enderne til at mødes. Mens de rige har raget til sig, har de fleste af os stadig færre penge mellem hænderne end inden prisstigninger for alvor tog fat i 2022.
I et desperat forsøg på at genvinde opbakning lancerede regeringen flere ting op til valgudskrivelsen. Den lavede en aftale om at sænke momsen, men først engang ude i den uvisse fremtid og ingen ved på hvilke varer.
Derudover lavede man den famøse fødevarecheck, som blev stemt igennem i Folketingssalen, samme dag som Mette Frederiksen udskrev valget. Checken går til folkepensionister og andre på overførselsindkomst, hvor beløbet er på 2.500 kr. per person. Børnefamilier får op til 5.000 per voksen, der tjener under 500.000 kr., mens udeboende SU-modtagere får 1.000 kr.
Den her check er udelukkende blevet gennemført med lynets hast for at købe vælgere til at stemme på Socialdemokratiet. Men det her engangsbeløb løser ikke det grundlæggende problem, som er, at alting er blevet meget dyrere, især fødevarer. På trods af deres check vil kontoen stadig ende i minus fremover.
Ikke nok med at politikerne intet har gjort for at skærme os for inflationen, så har de aktivt gjort folk fattigere. Det er dem, der har lavet kontanthjælpsreform, som skærer i de allerfattigste indkomster, hvilket har betydet, at folk har måttet gå fra hus og hjem og ryge på gaden.
Hvad er der at stemme på?
Vi står altså med virkelig alvorlige problemer. Men ingen politikere tager virkelig fat om dem. I stedet samler de sig alle som én inde på midten og fører den samme politik.
Op til valget har Pelle Dragsted & Co. klistret sig mere og mere op af Mette Frederiksen, på et tidspunkt, hvor mange er ved at brække sig ved tanken om fire år mere med Mette Frederiksen ved magten. Den reaktionære klovneklub, bedre kendt som blå blok, er tydeligvis ikke et positivt alternativ.
Men det er der flere og flere, som heller ikke mener, at venstrefløjen i Folketinget er. Og med god grund. SF er mere eller mindre blevet en dårlig kopi af Socialdemokratiet, hvis eneste ambition er at blive en del af en ny regering.
Men Enhedslisten er rykket i nøjagtig samme retning og bliver mere og mere som de andre partier. De accepterer nu NATO og EU. Toppen af Enhedslisten gjorde intet for at styrke solidaritetsbevægelsen med Palæstina, men fik i stedet presset de mest venstreorienterede dele ud af partiet på spørgsmålet om Gaza. Når det drejer sig om den racistiske udlændingepolitik, har Enhedslisten stiltiende accepteret den ved at holde kæft det meste af tiden.
Hvorfor er det, at politikerne alle sammen fører den samme politik? Det er fordi, at de alle sammen forsvarer det kapitalistiske samfund, som vi lever i. Det er ingen af dem, som har visioner om et bedre eller anderledes samfund.
Men kapitalismen befinder sig i en historisk krise, som her i 2026 betyder kaos overalt på kloden og forværringer for det store flertal af os her i Danmark. Det er denne krise i systemet, som gør det umuligt at lave meningsfulde eller varige forbedringer for arbejdere og unge.
Det er ligeledes årsagen til, at politikerne lover en masse ting, som de godt ved, at de ikke kommer til at overholde, og at alle deres bittesmå forslag kun flytter én procent her eller rykker et decimal der.
Det samme kommer til at fortsætte
Enhedslistens eneste perspektiv for det her valg er en såkaldt “rød regering”. Med andre ord, at Mette Frederiksen skal fortsætte ved magten. Men hvordan gik det sidst, da Enhedslisten holdt hånden under Mette Frederiksens “røde regering” fra 2019 til 2022?
Det betød massive angreb på sygeplejersker, studerende, arbejdsløse og flygtninge. Det er nøjagtigt det samme, som vi kan forvente af Enhedslistens kommende “røde regering”. I 11 ud af de sidste 15 år har “rød blok” haft flertal i Folketinget, og se, hvor det har ført os hen.
Enhedslisten har en række forskellige konkrete forslag, som billigere offentlig transport, formueskat og lavere moms. Det er ikke engang utænkeligt, at de vil få en socialdemokratisk regering til at indføre et eller flere af disse forslag, hvoraf de allerede går til valg på flere af de samme ting.
Problemet er, at når Enhedslisten forsøger at få folk til at fokusere på de enkelte forslag, forsøger de samtidig at distrahere folk fra den generelle udvikling, hvor det går værre og værre for flertallet. Det svarer til en læge, der erklærede det som en stor triumf, at han havde reddet 1 af sine patienter, mens de 99 andre patienter desværre ikke overlevede under hans kniv.
Det var det nøjagtigt dét, vi så med fødevarechecken. I stedet for at udstille for alle, at det var ren symbolpolitik – at det var valgflæsk og overhovedet ikke løste problemet – så fejrede Enhedslisten det som en kæmpe sejr.
Der er derfor ingen at stemme på, hvis man vil have reel forandring. Det var faktisk en del af budskabet i Mette Frederiksens tale, da hun udskrev valget: “Hvis vi på ny får muligheden for at danne en regering, så er der nogle ting, der ligger fast, helt fast.“ (vores fremhævelse)
Det var blandt andet oprustningen, sikkerhedspolitikken, udlændingepolitikken, økonomien, ja, faktisk de fleste af de store politikområder. Men mange vil nok tænke: Hvad er det så egentlig vi stemmer om?
Det viser hele kernen af demokrati under kapitalismen. Vi kan stemme om nye regeringer, på forskellige politikere, i rød eller blå blok. Men den førte politik er, med små nuanceforskelle, den samme, som gavner en lille gruppe af kapitalister og resten af eliten.
Bliv ikke hjemme – bliv organiseret kommunist!
Det er årsagen til, at vi i Revolutionært Kommunistisk Parti ikke kan anbefale at stemme på nogen af partierne, der stiller op til det her valg. Det er et valg uden et reelt valg, fordi de alle sammen vil det samme kapitalistiske samfund. Men vores anbefaling er heller ikke at blive hjemme i sofaen.
Hvad vi anbefaler er, at man bliver organiseret kommunist hos os.
For tingene behøver ikke at forblive det samme. Vi kan forandre samfundet. Men det kommer ikke til at ske med de politikere, som nu kappes om at blive valgt ind på Christiansborg.
Vi er også et parti, men vi er et radikalt anderledes parti end dem, som stiller op til det her valg. Vi er et revolutionært parti, fordi vi skal rive problemerne op med roden, hvis vi faktisk skal gøre noget ved dem – både i Danmark og på globalt plan.
Det kræver et revolutionært opgør med selve systemet, kapitalismen. Et system som er indrettet efter, at en lille gruppe kapitalister bliver stinkende rige på grund af deres jerngreb over økonomien, som skaber død og ødelæggelse overalt på planeten i deres evige jagt efter profit.
Vi kan forandre verden, men det kræver, at vi gør det sammen. Dit vigtigste valg den her måned handler ikke om Folketinget, men om du organiserer dig eller ej. Bliv en del af kampen for virkelig forandring og meld dig ind hos os i Revolutionært Kommunistisk Parti!
Vi har ingen rige bagmænd.
Støt udgivelsen og få rapporter, nyheder, teori og analyser fra klassekampen. Få avisen i din postkasse 10 gange om året for kun 40 kr./md.
