Kalender:
Marxistiske Studerende
Dato:
18:00 03.11.2017 - 18:00 05.11.2017
Sted:

Beskrivelse

banner seminarDen 3. - 5. november 2017 indbyder Marxistiske Studerende til et brag af et seminar i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K.

Og du skal med!

Gennem historien har undertrykte mange gange lavet oprør. Men med Den Russiske Revolution i 1917 var det første gang de undertrykte ikke bare kæmpede, men vandt!

Revolutionen kom ikke let til verden, men stod øjeblikkeligt overfor en blodig og brutal opstand fra den gamle herskende klasse, udenlandsk invasion og hungersnød. Men trods dette, betød revolutionen et kæmpe fremskridt for de russiske bønder og arbejdere i alle områder af deres liv. Kvinder fik stemmeret og adgang til abort, rettigheder der var usete i kapitalistiske lande i samtiden. Revolutionen medførte også en imponerende opblomstring af kunst og kultur, som stadig er en kilde til inspiration i dag.

Samtidig beviste Sovjetunionen, at arbejderklassen kunne køre samfundet, og en enorm økonomi, uden kapitalister, børsspekulanter og godsejere. Revolutionen var en skelsættende begivenhed, som omgående blev en inspiration for de undertrykte masser verden over, der mange steder forsøgte at følge eksemplet fra Den Russiske Revolution.

At Sovjetunionen senere degenererede til det stalinistiske diktatur, bør ikke holde os fra at studere erfaringerne og lektionerne fra revolutionen. I dag, hvor kapitalismen befinder sig i en uløselig og verdensomspændende krise, har der aldrig været et større behov for at lære af revolutionen i kampen for at vælte kapitalismen.

Kom og vær med til at diskutere Den Russiske Revolution, erfaringerne og hvad vi kan bruge den til i dag. Du behøver ikke vide noget om Den Russiske Revolution på forhånd, bare du er nysgerrig!

[Tilmeld dig gerne på facebook]

Program for seminaret:

FREDAG:

kl. 18.00 Filmvisning – Danmarkspremiere på en spritny dokumentar om den russiske revolutionære og ledende figur i Den Russiske Revolution, Leon Trotskijs liv og politiske kamp. Featuring: Trotskijs barnebarn Etaban Volkov og Alan Woods. Produceret af danske Anders Krog

LØRDAG:

11-13 Den Russiske Revolution, hvad skete der? En generel introduktion til Den Russiske Revolutions forløb v/ Marie Frederiksen, redaktør for bladet Revolution.

13-14 Frokost

14-16 Danmark og Den Russiske Revolution – Da revolutionens bølger ramte. Et oplæg om den effekt revolutionen havde på arbejderbevægelsen og klassekampen i Danmark i årene efter 1917 v/Kalle Kühlmann.

16-16.30 Pause

16.30-18.30 Paneldebat: Er revolutionernes tid forbi? Debat om hvad vi kan lære af revolutionen. Deltagere: Per Clausen (Enhedslisten), Benjamin Bilde (Socialistisk Folkeparti) og Jonas Foldager (Revolutionære Socialister)

18.30 Fest/hygge

SØNDAG:

11-13 Kvinder og Den Russiske Revolution. Et oplæg om den rolle arbejderkvinderne spillede i revolutionen og hvad revolutionen betød for kvindernes frigørelse. v/Marie Frederiksen

13-14 Frokost

14-16 Sovjetunionen – hvad gik galt? Et oplæg om årsagerne til at arbejderrevolutionen endte ud i Stalins bureaukratiske og brutale diktatur. v/Rasmus Jeppesen

16-18 Russian Revolution 100 years – What happened? General introduction to the Russian Revolution. v/Marie Frederiksen

Det er gratis at deltage, men et frivilligt bidrag vil påskønnes, eftersom der har været udgifter i forhold til leje af lokaler, tryk af plakater osv.

Arrangementet arrangeres af Marxistiske Studerende og afholdes i Kulturhuset Indre By.

Yderligere information