støtte med blokadeStuderende på Søndre Campus (også kendt som Københavns Universitet Amager, KUA) råber vagt i gevær over fagsammenlægninger, der truer med at smadre fagligheden på en række humanistiske uddannelser, der allerede er sønderrevet af nedskæringer. De har besat dekanatet på Det Humanistiske Fakultet i protest. Disse er ikke “forkælede akademikere”, der kun tænker på sig selv, men aktivister på én af mange fronter i kampen til forsvar for velfærd.

På Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er der et oprør undervejs. I universitetets forhal bydes de besøgende, studerende såvel som undervisere, velkommen af bannere hængende fra hver en ræling, plakater klistret til hver en væg og flyveblade på hvert af kaffebarens borde. »Vi besætter dekanatet! Ingen fagsammenlægninger på vores vagt«, lyder parolen fra HUMrådet, studenterorganisation på Det Humanistiske Fakultet, der siden mandag den 28. oktober har stået i spidsen for en blokade af dekanatet.

Det er positivt, at de studerende på KUA begynder at gøre oprør. Og vreden bør ikke bare rettes mod ledelsen på Det Humanistiske Fakultet, der hidtil ukritisk har administreret et dikteret nedskæringsregimente. Vreden bør især rettes op ad mod de ansvarlige; mod Christiansborg og regeringen. Fagsammenlægningerne kan ikke ses ude af kontekst med de sidste mange års nedskæringer, for hvis der ikke allerede var skåret ind til benet på humaniora, så ville man ikke stå i denne situation, hvor dekanatet vælger at spare penge med fagsammenlægninger og brede BA-indgange for at få råd til noget andet.. Og uddannelsessektoren står langt fra alene. Al velfærd er blevet ramt af grønthøsterbesparelser i mere end et årti, og overalt er der skåret ind til benet: På hospitalerne har sygeplejerskerne hverken tid til frokost eller toiletbesøg, i børnehaverne trisser børnene rundt uden voksenkontakt, og sådan kunne man blive ved.

Ikke alene har de studerende protesteret. I den seneste periode er forskellige grupper gået på gaden for at protestere over nedskæringer på deres specifikke områder. Indtil nu er kampene forblevet isolerede fra hinanden. Denne isolation gavner kun dem, der sidder på magten. De har en bevidst taktik om at spille forskellige grupper ud mod hinanden. Den socialdemokratiske regering er ingen undtagelse. “Del og hersk”-taktikken er åbenlys:

Hvis universiteterne skal have penge, skal de så tages fra erhvervsskolerne? Hvis der skal indføres minimumsnormeringer, så er der ikke råd til den grønne omstilling osv. osv. Det er præcis den taktik, regeringen kynisk har kørt i de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor de har fremsat en pulje på 2,1 milliarder, som støttepartierne kan slås med hinanden om.

Regeringen gør, hvad den kan for at fremstille især de universitetsstuderende som privilegerede og forkælede. Som akademikere der ikke tager hensyn til de større problemer i samfundet. Selv enkelte studerende kan blive forledt: I forhold til andre har vi det jo meget fint. Og er det ikke vigtigere, at der er penge til, at børnehavebørn også får lidt voksenkontakt, end at vores fag ikke lægges sammen? Men modsætningsforholdet mellem forskellige velfærdsområder og grupper er ikke eksisterende.

Det er hverken forkælet at kæmpe for bedre forhold på sin uddannelse eller for sine børn. Tværtimod er det absolut nødvendigt. Begge kampe er en del af samme klassekamp. Hvis nedskæringer accepteres et sted, bliver de nemmere at indføre over hele linjen. At tage kampe op lokalt, som vi ser det på KUA, er første skridt. Det næste skridt er at samle kampene og gøre det helt klart, at vi ikke accepterer, at flere penge til ét område af velfærden skal betyde nedskæringer på et andet område. Pengene findes i overmål hos kapitalisterne og de rigeste, som i de sidste mange år har skovlet penge ind godt hjulpet på vej af skiftende regeringers skattelettelser (inklusiv de der blev indført af den sidste socialdemokratiske regering). Ydermere kunne socialdemokraterne og de andre såkaldte ansvarlige partier sidste år uden problemer finde 6,3 milliarder mere om året til militæret, da USA krævede det. De 100 rigeste personer i Danmark har en formue svarende til omkring 647 milliarder skabt af arbejderklassen. Der findes enorme værdier i samfundet, og de skal findes hos kapitalistklassen og den lille men ultrarige elite. Hvis regeringens svar er, at det vil skade konkurrenceevnen og økonomien, må vores modsvar være: Kan systemet ikke sikre os ordentlige uddannelser, børnehaver, hospitaler og et klima og miljø, vi kan leve i, så må systemet smides på porten.

Lige nu foregår forhandlingerne om næste års finanslov. Jo større presset er fra bevægelser som den på KUA, og jo mere de forskellige bevægelser kædes sammen, jo sværere vil det være for SF og Enhedslisten at gå med til en finanslov, der indeholder nedskæringer. Lige nu er der en gylden mulighed for at lægge pres på politikerne. De isolerede kampe bør ikke tages som isolerede kampe men skal knyttes sammen til en kraftfuld og samlet bevægelse.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]