“I Danmark skal vi satse på de dygtigste” lyder åbningen i regeringens udspil for et nyt talentprogram på de videregående uddannelser. “Og tabe de resterende 98 procent på gulvet”, kunne man passende tilføje.
De kommende fire år vil regeringen bruge 190 millioner kroner på at belønne de mest “talentfulde” studerende på de videregående uddannelser. Der etableres en pulje, som videregående uddannelsesinstitutioner kan søge til udvikling af talentforløb. Målgruppen er de to procent “dygtigste og mest motiverede studerende” på de videregående uddannelser, hvilket svarer til omkring 5000 studerende.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (Berlingske 4/2-2019) er baggrunden for udspillet den overhængende fare for, at disse 5000 studerende ikke føler sig tilstrækkeligt udfordret. De bliver ifølge Ahlers forsømt blandt det store antal studerende, der optages på de videregående uddannelser. I dag er antallet 70.000, mens det for blot 10 år siden lå på 40.000.
Der er i og for sig rimelige grunde til Ahlers’ bange anelser om, at vores uddannelser ikke er gode nok. Omprioriteringsbidraget medfører nedskæringer på to procent årligt, hvilket ifølge en analyse af Arbejdernes Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen (Arbejdernes Erhvervsråd 1/2-2019) samlet set betyder nedskæringer på hele 20 milliarder i uddannelsessektoren fra 2016 til 2022. Det har selvsagt enorme konsekvenser for kvaliteten af vores uddannelser.
Men udelukkende at sørge for, at de dygtigste 2 procent får ordentlige uddannelsesmuligheder, vejer på ingen måde op for dette. Det store flertal af studerende rammes fortsat af nedskæringer og forringet uddannelseskvalitet. Tværtimod vil et sådant tiltag blot skabe nye problemer.
Øget pres på studerende
Regeringens udspil bidrager til forestillingen om, at man skal præstere for at være noget værd i samfundet. En forestilling, som gennemsyrer hele uddannelsessektoren, og som kommer til udtryk i voksende stresskurver blandt de studerende.
Tallene taler sit tydelige sprog: Studerendes stressniveau stiger markant i disse år. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil i 2017 viser, at andelen af studerende mellem 16 og 24 år, som har et højt stressniveau, er steget fra 23,2 procent i 2013 til 30,5 procent i 2017. For de 25-34-årige er tallet steget fra 29,3 til 41,3 procent.
Regeringens definition af at være en “dygtig” studerende beror i høj grad på kvantitative vurderinger af de studerendes præstationer, herunder karakterer. Det vil uden tvivl intensivere karakter- og CV-ræset på uddannelserne og dermed øge det pres, der i forvejen vejer tungt på de studerendes skuldre.
Elite-universitet til gavn for erhvervslivet
At lave et elite-universitet åbner en ladeport for yderligere nedskæringer på "masse-universitetet". Den herskende klasse vil sænke omkostningerne til den offentlige sektor og skærer derfor også i omkostningerne til universiteterne. Indtil nu er nedskæringer på universiteterne blevet mødt af modstand fra erhvervslivet, der klager over faldende kvalitet. Hvis de 2% studerende med højeste karakterer (karakterer, som i øvrigt i høj grad er sammenfaldende med social baggrund) friholdes og endda måske bliver givet mere, får erhvervslivet sine nødvendige forskere af høj kvalitet, og det giver grønt lys til at smadre resten af de studerende.
Vi vil have uddannelse for de unge og samfundets skyld, ikke for erhvervslivets profithensyn.