Karakterer fylder mere end nogensinde i det danske uddannelsessystem. Unge bliver fra starten af folkeskolen testet og fra 7. klasse starter karakterræset. Et ræs der vil følge disse børn resten af deres liv, for det er ikke kun på uddannelsesinstitutionerne, at dette ”ræs” bliver dyrket. Grunden til det er, at det enorme pres har sine rødder i en presset kapitalistklasse, som presser dråber ud af et allerede belastet uddannelsessystem. Dette skaber en præstationskultur, som ikke blot ødelægger læringsrummet, men også unges psyke.
I en ny undersøgelse fra CeFu (Center for Ungdomsforskning) påviser forskerholdet, at den evige jagt på et højt gennemsnit ikke kun stresser eleverne, men også ødelægger muligheden for at blive klogere. Rapporten fokuserer på de forskellige strategier, som gymnasieelever bruger for at få gode karakterer, men også hvilke konsekvenser dette har for eleverne.
Der er mange af disse strategier, men grundlæggende for de fleste af dem er angsten for at fejle. Denne angst får sit udtryk i, at unge ikke tør sige noget ”forkert” og derfor prøver at finde det, som læreren fisker efter. Problemet opstår, når ”aflæsningen” af lærerne kommer til at blokere for elevernes deltagelse i undervisningen. Eleverne bruger alle kneb for at se gode ud, selvom dette fjerner muligheden for faktisk at blive bedre.
Det er ikke kun en kultur, man finder på gymnasierne. Det konkluderes, at noget bagvedliggende presser de unge ind i disse ”instrumentaliserede strategiske deltagelsesformer”. Blandt andet spiller hele perfektionskulturen ind, en kultur hvor det gennemsnitlige og almindelige bliver set som dårligt til fordel for det perfekte. I rapporten konkluderes det, at ”(...)præstationskulturen i uddannelsessystemet og perfektionskulturen, der også rækker ud over uddannelsessystemet, risikerer samlet set at føre til flere umotiverede unge”.
Kapitalistisk uddannelse
Elevernes stræben efter 12 er ikke uden grund: flere og flere uddannelser kræver abnormt høje gennemsnit, hvilket giver masser af grund til at jagte 12-tallet. Fra et marxistisk synspunkt er der ikke nogen tvivl om den bagvedliggende årsag til disse tendenser. Den absurde præstationskultur er blevet skabt af en dansk kapitalisme, der er presset på verdensmarkedet, hvor konkurrencen er blevet intensiveret siden krisen i 2008. Denne øgede konkurrence slår igennem i uddannelsessystemet og de de danske kapitalister bekymrer sig ikke om, hvorvidt det går udover de studerendes psyke.
Problemet med karakterræset er ikke karaktererne i sig selv, men det kapitalistiske system de er bygget op omkring. Kapitalisterne ser ingen grund til, at optage flere på en uddannelse end de mener, der er brug for. Denne udvælgelse og begrænsning af uddannelsessystemet – som karakterer er en integreret del af - finder sted, fordi den danske kapitalistklasse ikke er interesseret i almen dannelse, men kun i et uddannelsessystem der kan skabe profit.
Derfor skabes en kultur, hvor alt andet end det perfekte bliver smidt væk, specielt når konkurrencen på verdensmarkedet øges. Den vilde konkurrence, man ser på verdensplan, indhyller selv skolesystemet i en uigennemtrængelig tåge. Her ser man ikke mennesker, men arbejdskraft, tal og vigtigst af alt penge. Selvom flere og flere unge bukker under for dette pres, tromler kapitalismen videre. Ifølge Region Hovedstaden havde 16,3% af alle piger mellem 16 og 24 år mentalt dårligt helbred i 2010. Sidste år var det tal steget til 25%.
Uddannelsessystemet koster for meget og giver ikke nok tilbage i lommerne på kapitalisterne, som det er nu, derfor må der skæres på de uddannelser, de ikke finder nødvendige. På trods af det forventes det, at studerende skal blive bedre og bedre, selvom de evige besparelser fortsætter og den næste altid er lige om hjørnet.
Karakterer eller ”ræset”, som det er kendt blandt eleverne, fylder også, fordi der i den offentlige debat bliver talt så meget om dem, men hvad kan de unge gøre andet end at følge strømmen? Der er ingen offentlige gymnasier, der kan sætte sig i mod staten og de private gymnasier, der ikke giver karakterer, hæmmer eleverne, da de derfor må søge ind på kvote 2. Et ordentligt uddannelsessystem er svært at se i det økonomiske system vi lever under.
Mennesker over profit
Selvom mange er enige om, at karakterer er et dårligt koncept, bliver det ikke lavet om. Problemet er, at under kapitalismen hersker kapitalen, alt har en værdi og én studerende er mange tusind kroner værd. Dette syn er kvalmende, men desværre en del af det samfund, vi lever i.
Mennesker trives ikke under det enorme pres der findes i samfundet, flere end nogensinde går ned med stress eller bliver depressive. Det er ikke uddannelsessystemets skyld alene, men selve det kapitalistiske systems skyld. Det er det, som skaber en usund konkurrence mellem mennesker og som skaber den perfektions- og præstationskultur, der ses over alt. For at gøre op med det, må vi skabe et system, der sætter mennesker over profit.