Billede: Arkivfoto fra SU protester 2013. Af Jonas Foldager.
Så er det endnu engang tid til en opsang til os studerende på universiteterne. Med Fremdriftsreformen (eller Hurtigere-Ud-reformen, som den mere korrekt blev døbt) fik vi at vide, at vi var for langsomme og dovne, og vi skulle tage at skynde os at komme ud på arbejdsmarkedet for at skabe vækst.
Nu er det ikke blot vores uddannelsestid der er noget i vejen med, men også det vi uddanner os i. Danmarks Akkrediteringsinstitution har i en rapport fundet frem til, at omkring halvdelen af uddannelserne på universiteter ikke er relevante nok for arbejdsmarkedet (http://www.b.dk/nationalt/uddannelser-faar-dumpekarakter-i-jobrelevans). Denne konklusion kommer meget belejligt efter den afgående uddannelsesminister Morten Østergaard i december bekendtgjorde, at man nu skulle se kvaliteten af uddannelserne på universiteterne efter i sømmene.
Kvalitet på universiteterne
Hele den her såkaldte "kvalitetsdagsorden" - som der blev varmet op til i december, der nu er blevet skudt i gang af Akkrediteringsinstitutionen og som kommer til at blive intensiveret her i foråret – vil uden tvivl blive en ny undskyldning for den nye radikale uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, til at komme med nye angreb på vores forhold.
Dansk Industri har i forlængelse af rapporten været ude og forslå at man laver en deklaration for jobudsigten for hver uddannelse, at man indfører brugerbetaling eller indfører en beskæftigelsesbonus for de universiteter der kan få deres studerende i job.
De to første forslag er stupide, i forhold til at få studerende i beskæftigelse, da det er umuligt at forudse hvordan arbejdsmarkedet ser ud om tre år (som er det minimum, det tager at tage en universitetsuddannelse), og hvilke job der er tilgængelige til den tid. Forslaget om brugerbetaling er derudover fuldstændig asocialt, da det nødvendigvis betyder en eksklusion af de mindre bemidlede fra de højere uddannelser og gør det til uddannelser for overklassebørn. Det sidste forslag om beskæftigelsesbonusser vil nødvendigvis inddele universiteterne i A og B hold, og dermed hive uddannelsessystemet i en mere elitær retning.
Det er nemt at se konsekvenserne for sig, hvis man følger den her rapports logik. De fag der ikke retter ind efter hvad kapitalisterne ønsker der bliver undervist i, bliver lukket. Det drejer sig nødvendigvis ikke om, at den viden, de kvalifikationer og kompetencer, den studerende får ud af sit studie, ikke er nyttige nok for samfundet – de er bare ikke nyttige nok for virksomhedernes profitter her og nu.
Specielt i kriser forsøger kapitalisterne at skabe en hurtig profit, og hvis man lader deres profithensyn styre universiteterne, betyder det nødvendigvis en ekstrem fokus på hvordan de kan skabe nogle hurtige penge. Med andre ord bliver det videnskabelige arbejde drejet hen i en retning, hvor man er mere interesseret hvordan verden var i går og er i dag, frem for det langsigtede fremtidige perspektiv, der ikke er direkte omsætteligt på markedet.
Dette er ikke et forsvar for alt hvad der sker på universiteterne. På mange af uddannelserne har man alt for få timer, vejledning og den enkelte er generelt blevet overladt til egne selvstudier.
Taxametersystemet har tvunget universiteter til hele tiden at finde på nye måder at øge optaget af studerende og få så mange til at bestå som muligt, for at kunne holde sig kørende, hvilke har haft konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne. Men den her rapport vil ikke hjælpe på at forbedre universiteterne, hverken for studerende eller ansatte - tværtimod vil den blive brugt som et påskud til skære yderligere ned på universiteterne, de studerendes forhold og skrue udviklingen tilbage til gøre de lange videregående uddannelser til overklasseuddannelser.
Hvilke job?
Interessant nok bliver det ingen steder bemærket en meget ubekvem sandhed: der ikke nok jobs til os lige meget hvad vi uddanner os til.
Senest er det kommet frem hvordan mere end 40 % af alle DJØF'ere står til arbejdsløshed når de har været til deres afsluttende eksamen (http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2204567/djoef-dimittenders-ledighed-rammer-livsindkomsten/).
Krisen betyder nødvendigvis, at der ikke er job nok - lige meget hvor godt og hurtigt vi uddanner os. Den her rapport vil blive brugt som springbræt til at forsætte nedskæringerne på vores uddannelser, samt at gøre dem mindre tilgængelig for arbejderbørn.
Dette burde få de forskellige universiteters Studenterråd op at stolene. De burde forberede og organisere de studerende så godt som muligt til når regeringen, med den nye radikale minister i spidsen, kommer med et udspil som kommer til at ramme os.
Samtidig burde paraplyorganisationen, Danske Studerendes Fællesråd, skabe et landsdækkende netværk og lægge en strategi, så man var klar til at slå tilbage når der ligger et forslag på bordet. Tid er en dyrebar størrelse og hvis man spilder den, så bliver det meget nemmere for regeringen at tromle hen over os.
