På trods af sommerstemning og eksamensræs vedtog elevrådet på Roskilde Gymnasium den 14. april en erklæring om støtte til strejkerne blandt de offentligt ansatte. Udtalelsen lagde blandt andet vægt på, at gymnasieelevernes egen fremtid i høj grad afhang af hvilket udfald konflikten ville få. For det første fordi flere gymnasieelever selv skal ud i de berørte erhvervsgrupper, og for det andet fordi et forsvar for den generelle offentlige velfærd er i langt de fleste gymnasieelevers interesse.

Elevrådet gav dermed sin støtte til et støtteinitiativ, der var startet af en gruppe elever. En uge efter blev der arrangeret et offentligt møde om konflikten på gymnasiet, hvor to fra Dansk Sygeplejeråd også deltog. Gymnasieeleverne har siden deltaget i flere demonstrationer i Roskilde arrangeret af Sundhedskartellet. Under en af demonstrationerne overbragte en elev en støttemeddelelse på elevrådets vegne, som blev fulgt op af massive klapsalver fra de strejkende.

Det er ikke overraskende at en sådan støtte fra den lokale ungdom vækker glæde. Hvis en strejke blandt de offentligt ansatte skal vindes, er det nødvendigt med aktiv opbakning fra andre.

Dette er ikke en kun en sag mellem regeringen og de offentligt ansatte, det er en sag mellem på den ene side de millioner af danske arbejdere, unge og gamle som har behov for en anstændig velfærd og på den anden side direktører og virksomhedsejerne som i øjeblikket fører en intensiv klassekamp mod velfærdssamfundet.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.