Mandag og tirsdag i denne uge, blev Det fri Gymnasium besat, ud fra skolemødets vejledende beslutning torsdagen før. Tidligt mandag morgen blev gymnasiet så besat. Et udvalg havde forberedt forskellige aktiviteter, som blev sat i gang: En paneldebat var blevet arrangeret mandag formiddag, hvor Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Karsten Lauritzen fra Venstres ungdom, hver skulle give deres syn på pædagogernes strejker og hele debatten om velfærd. Stemningen var god og seriøs, og det hele blev dækket af TV2/Lorry. Efter det blev der vist en dokumentarfilm om New Zealands velfærdssystem. De havde et rigtig godt velfærdssystem men så besluttede regeringen at der skulle privatiseres og udliciteres, og det sendte tusinder af mennesker ud i fattigdommen. Man kunne ud fra filmen drage mange paralleller til det der sker i Danmark lige nu. Om aftenen var der fælles mad.

Tirsdag blev de sidste forberedelser gjort klar til demonstrationen; nogle bannere skulle lige gøres helt klar og de sidste flyers skulle deles ud. Vi havde anmeldt en mindre demonstration som vi gik sammen med Metroplitanskolen ned til Rådhuspladsen hvor vi sluttede os til den store demonstration.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.