For en måneds tid siden blev 15 medlemmer af Socialistisk UngdomsFront (SUF) indstillet til eksklusion. To uger senere valgte SUFs ledelse at ekskludere de 15, som efterfølgende ankede eksklusionerne til Landsmødet d. 7-9 april. Landsmødet skulle bekræfte eksklusionerne med 2/3, før de var gældende – dette var kun tilfældet for 1 af de 15 indstillede.

Hvad er SUF
Landsmødet var samtidig SUFs 5 års fødselsdag. SUF er altså en relativt ung organisation, der blev stiftet som en sammenlægning af Rebel og Enhedslistens Ungdomsnetværk. Op til stiftelsen var der også forhandlinger med ungdomsorganisationen Rød Ungdom, som dog valgte ikke at gå med i dannelsen af SUF. En af begrundelserne var, at SUF valgte i sit program at tage afstand fra de tidligere såkaldt ”kommunistiske” regimer i Østeuropa.
SUF er en revolutionær uafhængig ungdomsorganisation, og er vokset støt de seneste år, i takt med radikaliseringen blandt ungdommen. På nuværende tidspunkt har SUF omkring 1000 medlemmer.

SUFs program er utrolig bredt og kan mere eller mindre favne alle revolutionære unge, der vil kæmpe imod det kapitalistiske samfund og for socialisme.

En af de ting, der har været diskuteret i SUF lige siden det stiftende møde, har været forholdet til Enhedslisten. I programmet slås det fast, at ”Socialistisk UngdomsFront er en bred og uafhængig revolutionær socialistisk ungdomsorganisation og har ikke noget moderparti. Vi betragter os dog som en del af den samme anti-autoritære strømning som Enhedslisten og samarbejder derfor med dem i det daglige”. Det har konkret udmøntet sig i en samarbejdsaftale med Enhedslisten, som hvert år er blevet fornyet, hvor det bl.a. slås fast, at SUF fører valgkamp for Enhedslisten.

Socialistisk Standpunkt i SUF
På det stiftende møde i SUF deltog daværende og senere medlemmer af Socialistisk Standpunkt. Vi valgte at melde os ind i SUF, da vi dengang, som nu, mener at organisationen har potentialet til at blive en bred og stærk revolutionær ungdomsorganisation.

Vi har lige siden stiftelsen arbejdet for at opbygge SUF, ved at starte lokalafdelinger, arrangere og deltage i kampagner, have medlemmer i ledelse og emnegrupper osv. Vi har i videst muligt omfang arbejdet for, at følge de beslutninger organisationen har haft taget.

Det har fra starten været klart, at vi har nogle analyser, der går videre end minimumsprogrammet, ligesom de fleste SUFere har i det ene eller andet omfang. Da fraktionsparagraffen blev indført i vedtægterne, blev vi opfordret til at erklære os som en sådan, hvilket vi gjorde. Vi har stået åbent frem med avis og flere gange beskrevet vores ideer og arbejde i det interne medlemsblad.

Udemokratisk proces
De seneste mange år har der i SUF været en del bagtalelse og smædeviser om Socialistisk Standpunkt (med den lidet pæne forkortelse SS). Det seneste halve år især er angrebene blevet trappet op, hvor ledende kammerater i SUF har haft kaldt vores arbejde for illoyalt o.l.

For en måneds tid siden kom medlemsbladet dumpende ind af døren – heri stod en opfordring til ledelsen om at ekskludere Socialistisk Standpunkt, underskrevet af 83 medlemmer af SUF. Underskriverne var størstedelen af ledelsen, sekretariatet o.l. – det meste af SUFs apparat stod altså bag eksklusionerne. Eksklusionsappellen var blevet forberedt over en længere periode af en gruppe kaldet paragraf4 (eksklusionsparagraffen i vedtægterne), med intern mailingliste, stormøder o.l., uden at denne gruppe åbent havde erklæret, at de eksisterede, mens de beskyldte os for at holde oplysninger tilbage.

Vi blev ikke givet mulighed for at forsvare os i medlemsbladet, og alt i alt var processen herefter alt andet end skøn. Intentionen var at os, der var indstillet til eksklusion, ikke skulle kende til indstillingen før resten af medlemmerne i SUF, selvom det senere viste sig, at Enhedslistens Hovedbestyrelse var informeret før medlemsbladet kom ud. De eksklusionsindstillede fik aldrig individuelle anklager, så der var ingen mulighed for at forsvare os individuelt. Derudover blev reglerne for at sende ud på den interne mailingliste SUF-info, (som helt klart har flest tilmeldte), ændret op til eksklusionerne, og trods at reglerne sagde, at ledelsesmedlemmer kunne skrive ud på listen, fik et eksklusionsindstillet ledelsesmedlem frataget denne ret.

Flere steder var der for kort tid til at regionerne kunne vælge regionsrepræsentanter til ledelsen, vi så eksempler på direkte løgne og bagtaleri, folk der flyttede region, sms’er om at vi var ved at kuppe SUF o.l.
Ledelsen valgte efter dette forløb at ekskludere de 15 med 4/5 flertal, hvor 3 regioner ikke kunne vælge repræsentanter. Og der var et eksempel på at en arrangør af et regionsmøde blev ringet op og bedt om udskyde regionsmødet, så eksklusionerne nemmere kunne gå igennem.

Samtidig valgte ledelsen at mistolke vedtægterne således, at vi blev frataget vores medlemsrettigheder – dvs. vi blev taget af de fleste mailinglister, ikke havde ret til at deltage i afdelingsmøder og ikke havde taleret eller stemmeret på stormødet!

På selve stormødet måtte vi end ikke komme ind i mødesalen og ej heller deltage i proceduredebatten, vi måtte sidde i gangen i 5-6 timer, og vente på vores sag kom på dagsordenen. Gennem hele forløbet og under og efter debatten, blev der lagt enormt pres på alle, der gik imod eksklusionerne.

Anklagerne
I processen er vi blevet anklaget for alt mellem himmel og jord; fra at Socialistisk Standpunkt har en sangbog, til at vi er dogmatiske vulgærmarxister, arbejder illoyalt og ikke mindst, at vi skulle være reformister. Det var disse anklager appellen omhandlede – i det officielle eksklusionsbrev stod der; at vi arbejdede illoyalt i kraft af vores aktive medlemskab af Socialistisk Standpunkt.

På ledelsesmødet blev vi ekskluderet fredag aften – ledelsen kom med grundlaget 48 timer efter – en fuldstændig uhørt procedure: først ekskluderes vi bagefter får vi at vide hvorfor. (Se også vores politiske modsvar)

Reformister?
Intet kunne være længere fra sandheden end beskyldningen om, at vi skulle være reformister eller Socialdemokrater.Vi er revolutionære socialister – vi mener, at arbejderne og ungdommen skal tage magten i deres egne hænder, overtage produktionsmidlerne, og demokratisk planlægge produktionen. Men spørgsmålet er, hvordan vi kommer dertil.

Socialistisk Standpunkt har, siden den borgerlige regering kom til magten, kørt en kampagne med sloganet: for en arbejderregering på et socialistisk program! Vi opfordrer folk til at stemme på og melde sig ind i de traditionelle arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Men ikke bare for at støtte disse. Ingen af disse er på nuværende tidspunkt i stand til at udgøre en opposition. Men for at presse ledelsen til at føre en politik med forbedringer af velfærden.

SUF fører valgkamp for Enhedslisten, som på nuværende tidspunkt får omkring 4% af stemmerne. I den seneste periode har Socialdemokraterne nået nye dybder i tilslutningen; de fik for nylig den dårligste meningsmåling med 19% - det laveste i 103 år! Men kun en ubetydelig lille del af de frafaldne socialdemokrater er gået over til Enhedslisten.

At Enhedslisten er partiet længst ude til venstre, er der ingen tvivl om, men der er heller ingen tvivl om, at det på nuværende tidspunkt absolut ikke er i stand til at tiltrække det store flertal af arbejdere og unge.

Som revolutionær må man have en fuldstændig klar politik, men en fleksibel taktik. Spørgsmålet er, hvordan vi når det store flertal med vores ideer.
Det gør vi ikke ved at isolere os og råbe ”borgerlige røvhuller” til flertallet.
At ledelsen af arbejderbevægelsen fører borgerlig politik, skal der ikke herske tvivl om. Men flertallet af arbejdere har stadig illusioner til arbejderbevægelsens traditionelle organisationer. Som marxister har vi ingen fetich overfor nogen organisationer – vi er, der hvor arbejderne er. Og historien har vist, at når arbejderklassen begynder at bevæge sig, gør de det først og fremmest gennem deres traditionelle organisationer.

SUF fører valgkamp for Enhedslisten, og det er sådan set fint nok – men hvad er det vi skal sige til det store flertal, der ikke ser Enhedslisten som et alternativ? Hvad er det vi siger, indtil den dag Enhedslisten opnår absolut flertal i Folketinget? Sidste gang, der var flertal til venstre for midten i 90’erne, dannede Enhedslisten parlamentarisk grundlag for en SR-regering. De Radikale er et borgerligt parti, og fungerer som en undskyldning for den Socialdemokratiske ledelse til at skære ned. Vi mener, det er vores pligt som socialister, at vise at der er et alternativ: en arbejderregering på et socialistisk program. Der kan ikke være nogen tvivl om at vi må støtte en Socialdemokratisk regering imod en borgerlig.
Lenin sagde i 1917, da Mensjevikkerne og de Socialrevolutionære havde magten i sovjetterne: al magt til sovjetterne!

Han sagde til Mensjevikkerne og de Socialrevolutionære; tag magten, arbejderne har givet jer den. Og gennem erfaring kunne arbejderne teste dem. Vi siger giv magten til arbejderpartierne, gå ind i dem og kæmp for en socialistisk politik.

Kampagnen imod eksklusioner
Da eksklusionsindstillingen blev kendt, gik vi i gang med at arrangere en kampagne imod eksklusionerne. Op til ledelsesmødet kørte en kampagne, hvor både underskriverne (paragraf 4) og de eksklusionsindstillede var rundt i hele landet og besøge afdelingsmøder og regionsmøder.

Det var helt klart, at vi ikke havde ressourcer, der kunne måle sig med paragraf4’s. Men det blev også hurtigt klart, at der var en lang række SUF’ere ud over medlemmerne af Socialistisk Standpunkt, som var imod eksklusionerne, og som var parate til at kæmpe imod dem. På appellen imod eksklusionerne fik vi 76 underskrifter. De fleste af disse er ikke enige i vores politiske linie, men mente ikke, at vi hverken kunne eller skulle smides ud. For at kæmpe for et demokratisk og bredt SUF, imod eksklusionerne, blev Demokratisk Netværk dannet. Hertil blev oprettet mailingliste, hjemmeside o.l. Igennem demokratisk netværk blev der bl.a. mobiliseret til Landsmødet.

Da ledelsen offentliggjorde, at de eksklusionsindstillede ikke måtte deltage i debatten på Landsmødet, blev der også mobiliseret, at netværksfolk ville deltage i debatten.

Debatten på stormødet varede i over to timer, og der var virkelig mange gode indlæg fra talerstolen, både fra netværksfolk, men også fra SUFere som intet havde at gøre med netværket. 40% af indlæggende var imod eksklusion og mange gik på talerstolen for første gang nogensinde. Debatten viste det enorme potentiale, der er i SUF, rundt omkring i landet sidder en masse unge revolutionære, som ikke er bange for at sige deres mening, selvom den går imod flertallet.

At eksklusionerne faldt må ses som en kæmpe sejr ikke bare for Socialistisk Standpunkt, men først og fremmest for Demokratisk Netværk og for demokratiet i SUF.

Hvorfor skulle vi ekskluderes
Der er de seneste år sket en stigende radikalisering blandt ungdommen, og vi har set en lang række kampe, hvor elever og studerende har været på gaden. Denne radikalisering afspejler sig naturligt i ungdommens organisationer, både i vækst i men også i en skærpelse af diskussionerne.

Der er ingen tvivl om, at der er mange politiske strømninger samlet i SUF, nogle mere organiserede end andre. Der har været diskussioner af revolutionen i Latinamerika, arbejdet i elevbevægelsen osv.

De ideer, Socialistisk Standpunkt repræsenterer, har været i vækst, både udenfor og i SUF. Det har betydet, at nogen i SUF i stigende grad har set os som en trussel. Under eksklusionsforløbet gjorde flere det klart, at dette var en politisk eksklusion, og at der var planer om at starte en programdiskussion. En diskussion som det selvfølgelig ville være nemmere at tage og vinde, hvis Socialistisk Standpunkt var smidt ud af SUF først.

Ligegyldigt om vi var blevet smidt ud eller ej, kunne man ikke fjerne vores ideer fra den revolutionære ungdom. Ej heller ville man kunne fjerne diskussion af politiske ideer, uenigheder og søgen efter svar. Efterhånden som kampene skærpes, og som SUF vokser i alder og erfaringer vil også diskussionerne skærpes.

Vi er glade for, at vi kan deltage i disse diskussioner og fremføre vores ideer.
Vi mener, det er de revolutionære marxistiske ideer, som vi repræsenterer, der kan føre ungdommen og arbejderne til sejr – dem vil vi fortsat kæmpe for.
Vi opfordrer alle til at blive i SUF og fortsætte kampen for et bredt og demokratisk SUF.

For et stærkt, bredt, demokratisk og revolutionært SUF!