stormøde1Efter årevis af nedskæringer, så blev det besluttet med finansloven i efteråret af spare 8,7 mia. i hele uddannelsessektoren. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er den den største besparelse på uddannelsesområdet i danmarkshistorien.

Det rammer også universiteterne som skal spare 3,3 mia. Roskilde Universitet (RUC) skal spare 110 mio. frem til 2019 hvilket svarer til 1/8 af det samlede budget. Det kommer til at betyde reducering af bygningsmassen, ned-/sammenlæggelse af fag og fyringer af omkring 80 medarbejdere. Det vil være en katastrofe for arbejdsforhold, forskningen og uddannelserne på RUC. Derfor gik vi i aktion.

annø taler 2marts 2016 AI går afholdte Marxistiske Studerende et åbent møde i Århus med tilden ”Hvad er marxisme”. Mere end 60 personer mødte op, hvilket tydeligt viser, at folk leder efter et alternativ til det nuværende samfund, og at interessen for marxisme er steget gevaldigt på bare få år. Interessen for begivenheden var endda så stor, at det blev efterspurgt at få mødet afholdt, således at det kunne streames online.

RUC KORAL RED 300Da regeringen udformede deres finanslov for 2016, foretog de traditionen tro store nedskæringer på uddannelse og forskning. Men nedskæringerne i år har været ekstraordinært store og kommer til at betyde slutningen for RUC som vi kender det. RUC skal spare omtrent 110 millioner kroner frem til 2019 – to procent hvert år på det samlede budget. Det vil uundgåeligt betyde en reduktion i kvaliteten og udbuddet af uddannelser, studiemiljø og administrative services. De nedskæringer der har ramt RUC, og resten af universiteterne hvert år, betyder nu så store forringelser, at det stiller spørgsmålstegn, ved hvorvidt man stadig kan kalde RUC for et universitet.

Red RUC - start kampen

RSDen nye folkeskolereform har betydet væsentligt ringere forhold for folkeskoleeleverne og lærerne. Ulideligt lange skoledage og dårligt forberedt undervisning.

Danske SkoleElever (DSE) har spillet en overordentlig reaktionær rolle og har bakket fuldt op om den tidligere regerings elendige reform, imens al kritik fra elverne er blevet holdt nede.

Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at elever i initiativet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform” selv har arrangeret protester, med deltagelse fra tusinder af elever, i opposition til hvad der skulle være elevernes ”egen” organisation DSE.

demo folkeskoleInterview: "Personligt tror jeg ikke det kommer til at fungere i det her system. Det er svært at se forskel på politikerne. De er alle sammen enige om, at politiet skal have flere penge, og kontanthjælpen skal sættes ned. Det ”demokrati” vi har nu, virker ikke – det er noget helt andet, der skal til. Lige meget hvad folk stemmer, bliver bomberne ved med at falde, de rige bliver rigere og de fattige fattigere – det er ikke noget man kan ændre ved at stemme. Lige meget hvad man stemmer, også selvom det er blankt, så sker der ikke noget, så længe vi har den her stat. Man må gøre noget.”

udd demoTidligere var det politisk konsensus at stræbe efter, at langt de fleste skulle have en ungdomsuddannelse. Et af de mål, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, i 2010, ønskede, at man skulle vurdere hende på, var, at hun ville kæmpe for, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. Ligeledes var det et mål at få så mange klædt i studenterhuer som muligt. Uddannelse var drivkraften for, at Danmark skulle kunne klare sig i den internationale konkurrence, sagde man. Siden krisen har dette dog ændret sig markant.

folkeskole demoTusinder af folkeskoleelever har været på gaden for at protestere mod folkeskolereformen. Men eleverne står alene. Deres egen organisation Danske SkoleElever (DSE) er solidt bag reformen. Det på trods af at reformen har betydet Europas højeste timetal, manglende forberedelse til lærerne og lektiecafeer der er tidsspild. I følge Markus Jamrath og Jonathan Petersen fra 8. Y og Z på Valby Skole, er det på høje tid at sætte foden ned.

forside tilnet 13 saeromslagSærtillæg: De 8,7 mia. som regeringen vil spare på uddannelserne de næste fire år, er ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Danmarkshistoriens største nedskæringer på uddannelsesområdet, både i absolutte og relative termer. Det er forskelligt, hvor hårdt de enkelte institutioner bliver ramt, men efter årevis med besparelser er uddannelserne så absolut ikke ”kornfede”, som ministeren påstår – tværtimod, er der skåret langt ind i benet. Det seneste er, at regeringen vil finansiere flere politifolk, med massive besparelser på bl.a. gymnasierne.

elever til prøvePå Christiansborg forsætter politikerne krigen mod de unge. De ønsker at genoplive den gamle borgerlige fantasme om at klasseopdele de unge, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen. Således ønsker næsten alle partier at indføre adgangskrav til gymnasierne.

Yderligere information