- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray
Myten om ‘menneskets egoistiske natur’ er et af de mest hyppige argumenter der rejses mod socialismen, men det er heldigvis også et af de nemmeste at aflive.
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg og Jonas Foldager
Kapital er et bredt begreb indenfor marxismen. Der findes bl.a. bankkapital, handelskapital, ågerkapital og industriel kapital. Mens handels- og ågerkapital var nogle af de første historiske former for kapital, vil vi her beskæftige os med den primære form indenfor kapitalismen, udbytteren af lønarbejdet og uddriveren af merværdi: den industrielle kapital.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
I sin kronik fra starten af juni i år skrev Mikkel Bolt en hård kritik af den danske venstrefløj generelt og Enhedslisten i særdeleshed. Titlen var ”Enhedslisten og resten af venstrefløjen skal væk, så vi kan forandre samfundet”. Bum. Hans kritik er skånselsløs og til tider rammende. Men efter at have spiddet reformismens utilstrækkelighed og venstrefløjens naive og konservative syn på den borgerlige stat, er Bolts konklusion at vi skal gå hjem. Hvis ikke synet af den etablerede venstrefløj var deprimerende nok, så fuldender Bolt selv billedet.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Bonapartisme er betegnelsen for et styre, hvor en stærk leder med statsmagten i ryggen afskaffer det borgerlige parlamentariske demokrati og ”regerer ved sværdet og bajonetternes magt” og skiftevis læner sig op af forskellige klasser. Karakteristisk for bonapartistiske regimer er også, at den bonapartistiske leder portrætteres som en personificering af hele nationen.
- Detaljer
- Skrevet af Alan Woods
Denne artikel er skrevet af Alan Woods, redaktør på marxist.com, den 7. juni 2017 efter to terrorangreb i Storbritannien: det første i Manchester den 22. maj og det andet i London den 3. juni. Artiklen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete terrorangreb, men analyserer i dybden den moderne terror i en historisk og teoretisk kontekst. Den er derfor værd at læse for enhver, der vil forstå terrorens natur og, hvordan den kan bekæmpes.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgaard
Bonapartisme er i marxistisk terminologi i sin essens et personligt diktatur, hvor en stærk leder med statsmagten i ryggen ”hæver sig over partipolitik,” klasserne og parlamentet” og ”regerer ved sværdet og bajonetternes magt”. Derudover fremstiller en bonapartistisk hersker ofte sig selv som en personifikation af hele nationen.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Kapitalismens krise har tvunget flere og flere til at indse, at noget er grundlæggende galt med den måde, at samfundet er indrettet på: millioner går arbejdsløse, mens fabrikker står stille, klimaet ødelægges, og uligheden vokser eksplosivt. Blandt flere og flere er der en forståelse af, at noget må ændres, og at det må ændres radikalt. Medier, politikere og såkaldte ”eksperter” giver ingen svar.
- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog
"Grundspørgsmålet i enhver revolution drejer sig om magten i staten. Uden klarhed i dette spørgsmål kan der overhovedet ikke være tale om bevidst at deltage i revolutionen, endsige lede den." - Lenin
Dobbeltmagt er en situation, som kan fremkomme under revolutioner eller revolutionære tilstande, hvis den oprørske klasse bevæger sig for at vælte det bestående, men endnu ikke er tilstrækkeligt bevidst og/eller organiseret til at tage magten. En dobbeltmagtssituation er det politiske udtryk for, at ingen af de mod hinanden kæmpende sociale klasser har overtaget til endeligt at besejre den anden.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Her 100 år efter den russiske revolution er kampen for kvinders ligestilling og frigørelse igen på dagsordenen. Sexisme og undertrykkelse eksisterer stadig i bedste velgående.
”Portene til [bomuldsspinneriet] Første Bolshaia Sampsonievskaia manufakturfabrik stod vidt åbne. Masser af militante kvindelige arbejdere oversvømmede den smalle gade. De, der lagde mærke til os, begyndte at vinke til os og råbte: ’Kom med ud! Nedlæg arbejdet!’ Snebolde blev kastet gennem vinduerne. Vi besluttede os for at deltage i demonstrationen. Et kort møde fandt sted på hovedkontoret ved portene, og arbejderne gik ud på gaden. De kvindelige arbejdere hilste arbejderne fra Nobels fabrik med ’Hurra-råb’. Demonstranterne gik mod Bolshoi Sampsonievskii prospekt.” (Revolutionary women in Russia 1870-1917, p. 152)
