- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
De sidste år har vi set en opblomstring af bevægelser mod sexisme og kvindehad. Da Trump blev indsat som præsident, samledes mere end 5 millioner i women’s marches over hele USA i de måske største demonstrationer i landets historie. Da Polens regering ville stramme den allerede ekstremt stramme abort-lovgivning, måtte den give op overfor en massebevægelse med demonstrationer og strejker. Senest har vi set #metoo sætte fokus på det massive omfang af chikane, som kvinder oplever. Og det er blot et par eksempler på bevægelser imod kvindeundertrykkelse. I år på 8. marts var der indkaldt strejker i flere lande for ligeløn, mod sexisme og mod vold mod kvinder.
- Detaljer
- Skrevet af IMT
Udtalelse fra den Internationale Marxistiske Tendens 8. marts
Over hele verden er kvindeundertrykkelse blevet sat på dagsordenen. I dag – på kvindernes internationale kampdag - er der blevet indkaldt til strejke i flere lande og i mange flere lande finder der demonstrationer og møder sted.
I de sidste par år har vi set store bevægelser for kvinders rettigheder, f.eks. ved indsættelsen af Trump, i Polen mod stramningen af abortlovgivningen, bevægelsen mod vold mod kvinder i Argentina og Mexico blandt andre. Vi har også set hvordan Den Katolske Kirke i Irlands reaktionære ideer led nederlag i spørgsmålet om homo-ægteskaber. Det er al sammen tegn på en generel radikalisering i samfundet. Arbejdere, og især unge, begynder at bevæge sig for at ændre deres liv og handle mod enhver form for undertrykkelse eller diskrimination.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
‘Fremmedgørelse’ beskriver i marxistisk forstand en tilstand, hvor mennesker opfatter deres omgivelser som noget væsensforskelligt fra dem selv og uforståelige i sig selv.
Marx’ ide om fremmedgørelse har især med tressernes “nye venstre” fået en uforholdsmæssig stor plads i den akademiske verdens behandling af Marx’ ideer, muligvis fordi diskussionen herom kan holdes på et tilstrækkeligt abstrakt plan og dermed på afstand af spørgsmålet om klassekamp, revolution og socialisme.
Men hos Marx er fremmedgørelse ikke et fænomen man kan tage isoleret ude af kontekst, men én af mange konsekvenser af det kapitalistiske samfund.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Stalinisme er den marxistiske betegnelse for en politiske tendens, der opstod i 20’erne i Sovjetunionen, som Trotskij analyserede og karakteriserede som en bureaukratisk kontrarevolution, der voksede frem på baggrund af revolutionens isolation i det tilbagestående Rusland. Den stalinistiske kontrarevolution afskaffede arbejderdemokratiet i den unge sovjetstat og erstattede det med et bureaukratisk diktatur centreret omkring Stalin.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
I de seneste år har vi set den mere ekstreme højrefløj vinde frem som Trump i USA, Le Pen i Frankrig og Frihedspartiet i Østrig. Det får nogen på venstrefløjen til at fremmane et skræmmebillede af, at fascismen står for døren. Det er naturligt, at højrefløjens fremgang skaber bekymring og vrede; men det hjælper ikke at råbe fascismen kommer som drengen, der råbte ulven kommer. Ikke alt, der er reaktionært og højreorienteret, er fascistisk. For at kunne kæmpe mod et fænomen er det nødvendigt at vide, hvad det er, og hvad det ikke er.
- Detaljer
- Skrevet af Ben Gliniecki
Den digitale valuta Bitcoin har ramt overskrifterne i den seneste tid for sin nyhedsværdi, såvel som for sin fænomenale prisstigning over de sidste par år. Men hvor meget af Bitcoin-sensationen er en hype, og hvad er virkelighed?
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Trotskisme er ikke noget andet end marxisme, men er marxismen anvendt i kampen mod den stalinistiske degenerering af Den Russiske Revolution. Trotskisme er lig med forsvaret af arven fra Oktoberrevolutionen, Bolsjevikkerne og Lenin. I dag er trotskisme lig med kampen for en socialistisk verdensrevolution.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Kapitalismen befinder sig i dag i en uløselig krise og er for længst gået hen og blevet en forkrøblende hindring for samfundets videre udvikling. For det store flertal af jordens befolkning kan kapitalismen ikke tilbyde andet end voksende ulighed og ringe fremtidsudsigter. Samtidig med at elendigheden koncentreres i én ende af samfundet, koncentreres rigdommen på færre og færre hænder i en anden. Et voksende lag af unge og arbejdere føler i stigende grad symptomerne af kapitalismens krise på egen krop og begynder derfor at lede efter et alternativ til det nuværende kriseramte system, der som en spændetrøje forhindrer almindelige mennesker i at leve og ånde frit. Men kan det være anderledes? Marxister kæmper ikke blot imod stats quo og det nuværende system; men vi også kæmper aktivt for et andet samfund – det kommunistiske samfund.
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
Ikke siden 1970'erne har ordet ”revolution” været så brugt, som det er tilfældet i dag. Fra et marxistisk synspunkt er en revolution et nødvendigt skridt for at omvælte kapitalismen og starte udviklingen af et mere harmonisk samfund på et højere niveau: socialisme.
