- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen og Marie Frederiksen
Bolsjevismen opstod som modstykke til mensjevismen, i det russiske socialdemokrati på dets anden kongres i 1903. Bolsjevisme kommer af ordet bolshinstvo, “flertal” på russisk, mens mensjevisme af “mindretal”. Begge udviklede sig først til distinkte politiske retninger de følgende år. Den bolsjevikiske fløj, ledet af Lenin, stod for den stramme revolutionære linje i modsætning til mensjevikkernes bløde opportunistiske politik. Bolsjevismen er marxismen anvendt på parti- og organisationsopbygning.
- Detaljer
- Skrevet af Magnus Ørberg
Statens massive interventioner i økonomien har fået flere på venstrefløjen til at håbe på et comeback til efterkrigsopsvinget og keynesianisme. Men krav om »grøn keynesianisme« er – som historien også viser – ikke en vej ud af krisen for arbejderklassen.
- Detaljer
- Skrevet af Jessica Cassell
Kapitalismens krise har givet anledning til en skepsis overfor det bestående og ført til massebevægelser verden over. Fra de spanske Indignados over Syntagma-pladsen i Grækenland til de mere nylige nuits debouts i Frankrig er ungdommen begyndt at handle og udfordre det kapitalistiske system. I forlængelse af denne generelle stemning har vi også i de seneste år set adskillige spontane bevægelser bryde frem imod de mange former for undertrykkelse, som forskellige lag i arbejderklassen oplever under kapitalismen.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Navnet fascisme opstod i Italien i starten af 1920’erne ud af den bevægelse, som Benito Mussolini stod i spidsen for. Det fascistiske regime under Mussolini var et diktatur baseret på en massebevægelse blandt småborgerskabet. Det italienske småborgerskab kunne vindes til fascismen efter, at det i flere omgange havde fulgt arbejderklassen i en revolutionær bevægelse.
- Detaljer
- Skrevet af Marcus Pedersen
Den 23. oktober blev Revolutionære Socialisters officielle podcastkanal lanceret på alle platforme. Indtil videre huser den en månedlig serie: Revolution, der ledsager, uddyber og diskuterer nogle af de vigtigste emner fra hver måneds udgave af den trykte avis, Revolution.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Murray Vedsø
Maoisme betegner en retning inden for den stalinistiske bevægelse knyttet til Mao Zedong og det kinesiske kommunistparti (CCP). Maoismen ligger i forlængelse af stalinismen. Som reaktion på den bureaukratiske degenerering i Sovjetunionen vandt maoismen tilslutning i 60’erne og 70’erne og blev set som et mere revolutionært alternativ. Også i dag bliver nogle tiltrukket af maoismens ultra-radikale retorik.
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
På torsdag udkommer første nummer af Revolutionære Socialisters nye teoretiske magasin; Marxisme. Læs introduktionen til magasinet her og duk op til vores lancering i Roland Bar på Københavns Universitet
- Detaljer
- Skrevet af Adam Booth
MMT – Modern Monetary Theory – har skabt røre på venstrefløjen på det sidste, og bliver af sine støtter omtalt som svaret på alle vores økonomiske bekymringer. Men i stedet for trendy nye ideer, har vi brug for den klare, videnskabelige analyse af kapitalismen, som marxismen leverer, skriver Adam Booth.
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Feudalisme er det socioøkonomiske system, som kapitalismen opstod ud fra. Den sociale struktur under feudalismen mindede om en pyramide med kongen, aristokratiet og biskopperne i toppen efterfulgt af baroner, adelige og riddere. I bunden af samfundets hierarki var frie bønner og bybefolkningen, og nederst var fæstebønderne, der udgjorde det overvældende flertal af befolkningen. De jordejende feudalherrer, så som adelige, baroner og gejstlige, udgjorde de herskende klasser i samfundet, som levede af det arbejde, fæstebønderne udførte på deres land.
