imperialisme bog filter 640pxForlaget Marx' seneste udgivelse, et af Lenins hovedværker, vil snart være at finde på bibliotekerne. Vi har i dag modtaget følgende lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter om Lenins "Imperialismen som kapitalismens højeste stadie". De første bestillinger fra bibliotekerne er begyndt at komme ind.

Imperialismen LeninSiden 2008 er hundreder af banker kollapset, og deres aktiver er overtaget af deres konkurrenter, der er vokset til endnu større finansielle kæmper. Dette med massiv statsstøtte. Alle har hørt om, hvordan nationalstaterne siden krisens første stormombruste dage har sprøjtet hundrede af milliarder ind i finanssektoren for at holde hånden under aktie- og obligationskurserne. Over hele jorden manøvrerer verdens førende magter nu for at sikre deres interesser i et presset verdensmarked. I den kontekst er det mere end passende at genudgive Lenins betydningsfulde værk: ”Imperialismen som kapitalismens højeste stadium”.

Vi bringer her forordet der sætter Lenins værk ind i en moderne kontekst.

313167.501I det ene land efter det andet har vi set tusinder – ja faktisk millioner - gå på gaden for at ændre deres skæbne. Masserne har været i kamp, men alligevel er intet grundlæggende ændret. I Danmark har vi endnu ikke set de samme bevægelser, men under overfladen ophobes frustrationerne og også her vil vi se eksplosioner i klassekampen. Det, der mangler, er den revolutionære ledelse, et masseparti, der kan stå i spidsen for arbejderklassens magtovertagelse. Men i intet land eksisterer der noget, der bare nærmer sig det. Tværtimod er de organiserede revolutionære kræfter utrolig små. De partier, der burde repræsentere arbejderklassen, som Socialdemokratierne, Kommunistpartierne o.l., fører alle den samme nedskæringspolitik. Men betyder det, at de skal afskrives som borgerlige? Hvilken attitude bør revolutionære have til arbejdernes masseorganisationer?

Rosa Luxemburg portraetRosa Luxemburg anses måske især siden 1970’erne som mere ”spiselig” end Lenin for mange på venstrefløjen. På hjemmesiden Leksikon.org, der er startet af de nu nedlagte Venstresocialister, kan man fx læse: ”I socialismens historie er Rosa Luxemburg udgangspunkt og permanent kraftkilde for en ’tredje retning’ mellem leninisme og revisionisme.” Det er korrekt, at Luxemburg var uenig med Lenin på en række punkter, men det ændrer ikke på, at hun var marxist og ubetinget revolutionær, og altså ikke stod for en ’tredje vej’. Vi bringer her forordet til Forlaget Marx' nye genudgivelse af Rosa Luxemburgs "Socialreform eller revolution?"

iconic-imagery-of-the-three-tiered-class-system-featuring-the-two-ronnies-and-john-cleese-image-1-517986191Fra firserne og frem har klasseanalysen været under pres og klassekampen været erklæret død gentagne gange. Men det ser ud til at være ved at ændre sig. Vinden blæser, som man siger, først i toppen af træerne, og bl.a. i akademiske kredse ser klasseanalysen og fokus på ulighed ud til igen at komme på mode, om end i en fordrejet form.

PLA lange marchUdkastet til dette dokument blev skrevet i april 2006 og diskuteret og vedtaget ved IMT's Verdenskongres i juli 2006. Dokumentet har ikke tidligere været tilgængeligt på nette på dansk i fuld længde. På grund af Kina's stigende vigtighed, både økonomisk, militært og geoplitisk, gør vi det nu tilgængeligt, for at give vores læsere en grundlæggende forståelse af hvordan Kina er kommet til der hvor det er i dag.

sam grafDe fleste, der har forsvaret socialisme, kan nok nikke genkendende til at blive mødt med modargumentet: ”men det har jo aldrig virket”. Der henvises til historier om grå boligblokke, tomme hylder i butikkerne og Stalins arbejdslejre. Men lad os først og fremmest få fakta på bordet.

10409693 10152407048875280 4134511409895096363 nVi befinder os i en af de mest turbulente perioder i verdenshistorien. Der er ustabilitet på alle niveauer; socialt, politisk, økonomisk, kulturelt.

Marxismen er arbejderklassens og alle undertryktes videnskab. Kun ved at forstå samfundet, kan man ændre det. Enhver, der ønsker at forandre verden, må studere de marxistiske ideer, og tilegne sig en bevidst filosofi som modsætning til den herskende klasses filosofi.

landscape-stormy-sky-factory-farm-fieldAmerikanernes dysfunktionelle forhold til mad bliver jævnligt beklaget eller hånet i medierne i den akademiske verden. Hvad der aldrig forklares, er roden til denne dysfunktion. Marxismen forklarer, at ydre forhold bestemmer bevidstheden. Dit fysiske og sociale miljø påvirker kraftigt, de valg du træffer, ved at begrænse de tilgængelige valg.

Underkategorier

Yderligere information