- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Profitratens tendens til fald betegner det faktum, at der er en tendens til, at forrentningen på kapitaludlæg bliver lavere i takt med den teknologiske udvikling. Årsagen er, at udviklingen generelt og inden for de enkelte industrigrene går i retning af, at værdien af maskiner, råmaterialer osv. – den konstante kapital – i produktionen stiger hurtigere end antallet af arbejdere – den variable kapital – i produktionen.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Vedsø
Marxismen bliver ofte anklaget for at forstå den menneskelige historie som et skematisk forløb, hvor ét udviklingstrin på pedantisk vis erstatter et tidligere og mindre avanceret stadie i den socioøkonomiske process som en simpel trappemodel. Men historien udvikler sig ikke efter en banal, trinvis profeti. Denne idé udspringer af stalinismens karikatur af de marxistiske idéer. I stedet sker menneskelig og samfundsmæssig udvikling på en ulineær, forskelligartet og broget facon som beskrevet af den russiske revolutionære Leon Trotskij med begrebet ‘kombineret og ujævn udvikling’.
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Centrisme er et begreb i den marxistiske terminologi, der betegner personer, organisationer og politik, som vakler mellem reformistisk og revolutionær politik. Centrisme er per definition en ustabil størrelse, idet den er en overgangstilstand enten fra et reformistisk udgangspunkt udviklende sig i revolutionær retning eller vice versa.
- Detaljer
- Skrevet af Victor Vedsø
Det mindste onde, på engelsk betegnet lesser-evilism, er en politisk strategi, der argumenterer for at støtte den mindst onde kandidat eller det mindst onde parti under de omstændigheder, hvor valget står mellem to eller flere repræsentanter for kapitalistklassen. “Nok er ingen af mulighederne perfekte, men den ene er i det mindste mere spiselig end den anden. Vi er nødt til at støtte det mindst onde, for at der forårsages mindst mulig skade”. Men er det blot så simpelt?
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
Kvindekamp og feminisme er in. Men hvad er feminisme? Med udgangspunkt i tekster fra toneangivende eksponenter for hver retning undersøger den danske marxist og historiker Marie Frederiksen i bogen "Marxisme og feminisme - Hvorfor klassekamp er kvindekamp" de tre hovedtendenser i den mere radikale feminisme; queer-teori, intersektionalitet samt antikapitalistisk feminisme; og underkaster dem en marxistisk kritik for at besvare det brændende spørgsmål: Hvordan bekæmper vi bedst undertrykkelse og ulighed?
- Detaljer
- Skrevet af Socialist Revolution, IMT i USA
Racisme skyldes ikke hudfarve. Det er ikke indbygget i mennesker med hvid hud at være undertrykkende, ligesom det ikke er indbygget i folk med mørk hud at være undertrykte.
Det er ikke forskellige identiteter og udseender, der har skabt racismen. Racismen er ikke noget naturgivent. Raceideologiens fremkomst var et resultat af helt specifikke materielle og historiske omstændigheder: Den herskende klasses behov for at retfærdiggøre slaveriets barbariske produktionsmåde under den tidlige kapitalisme.
- Detaljer
- Skrevet af Jorge Martin
David Harvey er en universitetsprofessor og geograf, som beskriver sig selv som marxist. Hans videolektionsserie om Kapitalen er blevet set af hundredtusindvis, eftersom en ny generation af unge blev interesseret i marxisme efter 2008-krisen. Af disse årsager har hans seneste udtalelse om, at han er imod den revolutionære omvæltning af kapitalismen, naturligvis skabt røre.
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
I en revolutionær situation er der objektive og subjektive faktorer. De objektive faktorer er de materielle forhold: om de økonomiske og sociale betingelser er modne for revolution. Men det i sig selv er ikke nok. For at en revolution skal sejre, kræver det, at den subjektive faktor er tilstede.
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen og Marie Frederiksen
Bolsjevismen opstod som modstykke til mensjevismen, i det russiske socialdemokrati på dets anden kongres i 1903. Bolsjevisme kommer af ordet bolshinstvo, “flertal” på russisk, mens mensjevisme af “mindretal”. Begge udviklede sig først til distinkte politiske retninger de følgende år. Den bolsjevikiske fløj, ledet af Lenin, stod for den stramme revolutionære linje i modsætning til mensjevikkernes bløde opportunistiske politik. Bolsjevismen er marxismen anvendt på parti- og organisationsopbygning.
