3718969 640pxFor nylig genantændte tre videnskabelige artikler debatten om et emne, der altid har været et stridspunkt mellem videnskaben og religion: menneskets udvikling fra forhistorie til nu. Over de sidste tyve år har fremskridt inden for videnskaben bekræftet behovet for at studere alle videnskabens områder fra biologi til kosmologi med en dialektisk tilgang. Denne tilgang gør os i stand til fortolke verden som værende i konstant bevægelse og sammensat af modsætninger i permanent transformation, og viser os, hvordan man studerer processer, som er gensidigt forbundne. Dialektikken tager højde for verdens fascinerende kompleksitet.

rich pigKapitalisme er betegnelsen for det socioøkonomiske system, vi lever i i dag. Af tidligere socioøkonomiske systemer har der fx været slavesamfund og feudalisme.

Under kapitalismen er produktionsmidlerne: fabrikker, maskiner, jord, transportmidler o.l. privatejet af kapitalistklassen. Kapitalismen forudsætter, at en stor gruppe af befolkningen intet ejer. I kapitalismens begyndelse blev denne gruppe skabt ved at fordrive bønderne fra jorden og tvinge dem ind i byerne, hvor de ikke kunne andet end at sælge deres arbejdskraft. På den måde blev arbejderklassen skabt.

Kapitalisme er betegnelsen for det socioøkonomiske system, vi lever i i dag. Af tidligere socioøkonomiske systemer har der fx været slavesamfund og feudalisme.

stalin coverForlagetmarx.dk er stolte over at kunne præsentere en unik ny bog fra Wellred Books. Et værk som har været 80 år undervejs: Leon Trotskijs uafsluttede biografi om Stalin, den mest omfattende udgave af bogen nogensinde, nu fuldendt med originalt arkivmateriale. Her er historien bag bogen.

Marx's klassebegreb er baseret på relationen til produktionsmidlerne. Kapitalistklassen ejer produktionsmidlerne og er ikke afhængig af at sælge deres arbejdskraft. Arbejderklassen ejer intet og er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne. Mellem de to positioner finder man småborgerskabet. De ejer kapital i mindre grad, typisk deres butik, deres gård eller lign. Men selvom småborgerne ejer kapital, er de ofte stadig afhængige af at arbejde. Således er bonden dybt afhængig af sit eget arbejde på sin jord eller købmanden afhængig af at ekspedere kunderne.

thumb marx engelsEt af Karl Marx’ mest berømte citater er: ”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den”. Formålet med marxistisk filosofi – dialektisk materialisme – er at være et værktøj til at ændre verden omkring os.

soviet sweeping print 21a mediumI daglig tale bruges ordet imperialisme om staters magtudøvelse uden for egne grænser for at sikre egne interesser. Visse dele af venstrefløjen beskriver sig selv som anti-imperialistiske og retter i den sammenhæng f.eks. kritik mod USA’s militæreventyr i Mellemøsten. Men i en marxistisk sammenhæng er imperialismen ikke blot de magtfulde staters overgreb mod de svage, men et unikt stadie i kapitalismen – det sidste stadie – med sine egne unikke kendetegn og mekanismer.

TrotskijVi bringer her en artikel af Leon Trotskij om fagforeningerne i Storbritannien og stalinisternes forfejlede politik i forhold til disse i 30'erne. Trods forskellighed i både tid og sted, er der mange elementer der går igen fra den britiske til den danske fagbevægelse. Klassernes styrkeforhold var selvfølgelig ganske anderledes end i dag og fascismen truede i flere lande, ikke mindst Tyskland. Alligevel har mange af Trotskij's konklusioner i dette korte værk, alligevel værdi for marxister, der arbejder i fagbevægelsen i Danmark i dag.

thumb marx engels”For at forandre verden, må man først forstå den”. Denne tese er en af de mest gennemgående og grundlæggende forudsætninger i marxismen; men for at forstå verden må man have en filosofi – en forståelse af, hvordan verden grundlæggende hænger sammen. Materialisme er fundamentet for marxistisk filosofi.

anarkisme brandBegrebet stammer fra anarki, som betyder fraværet af hersker. Det er den essentielle grundsten i anarkistisk inspirerede grupperinger. Anarkisme er dog en betegnelse, der dækker meget bredt og stammer tilbage fra de borgerlige revolutioner (begrebet anarkist blev efter sigende først brugt i den engelske revolution i midten af 1600-tallet), især den store franske revolution i 1789. Det afspejles også i det store fokus på individet i anarkismen i dag. Men generelt står modstand mod stat, ledelse og autoritet centralt. Joseph-Pierre Proudhon betegnes af mange som den moderne anarkismes mest indflydelsesrige person.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.