I sin kronik fra starten af juni i år skrev Mikkel Bolt en hård kritik af den danske venstrefløj generelt og Enhedslisten i særdeleshed. Titlen var ”Enhedslisten og resten af venstrefløjen skal væk, så vi kan forandre samfundet”. Bum. Hans kritik er skånselsløs og til tider rammende. Men efter at have spiddet reformismens utilstrækkelighed og venstrefløjens naive og konservative syn på den borgerlige stat, er Bolts konklusion at vi skal gå hjem. Hvis ikke synet af den etablerede venstrefløj var deprimerende nok, så fuldender Bolt selv billedet.

1949 Mao til stalins fødselsdagBonapartisme er betegnelsen for et styre, hvor en stærk leder med statsmagten i ryggen afskaffer det borgerlige parlamentariske demokrati og ”regerer ved sværdet og bajonetternes magt” og skiftevis læner sig op af forskellige klasser. Karakteristisk for bonapartistiske regimer er også, at den bonapartistiske leder portrætteres som en personificering af hele nationen.

rigtigDenne artikel er skrevet af Alan Woods, redaktør på marxist.com, den 7. juni 2017 efter to terrorangreb i Storbritannien: det første i Manchester den 22. maj og det andet i London den 3. juni. Artiklen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete terrorangreb, men analyserer i dybden den moderne terror i en historisk og teoretisk kontekst. Den er derfor værd at læse for enhver, der vil forstå terrorens natur og, hvordan den kan bekæmpes.

Napoleon p1070178Bonapartisme er i marxistisk terminologi i sin essens et personligt diktatur, hvor en stærk leder med statsmagten i ryggen ”hæver sig over partipolitik,” klasserne og parlamentet” og ”regerer ved sværdet og bajonetternes magt”. Derudover fremstiller en bonapartistisk hersker ofte sig selv som en personifikation af hele nationen.

marx 7Kapitalismens krise har tvunget flere og flere til at indse, at noget er grundlæggende galt med den måde, at samfundet er indrettet på: millioner går arbejdsløse, mens fabrikker står stille, klimaet ødelægges, og uligheden vokser eksplosivt. Blandt flere og flere er der en forståelse af, at noget må ændres, og at det må ændres radikalt. Medier, politikere og såkaldte ”eksperter” giver ingen svar.

Vladimir Lenin 140 190 for collage"Grundspørgsmålet i enhver revolution drejer sig om magten i staten. Uden klarhed i dette spørgsmål kan der overhovedet ikke være tale om bevidst at deltage i revolutionen, endsige lede den." - Lenin

Dobbeltmagt er en situation, som kan fremkomme under revolutioner eller revolutionære tilstande, hvis den oprørske klasse bevæger sig for at vælte det bestående, men endnu ikke er tilstrækkeligt bevidst og/eller organiseret til at tage magten. En dobbeltmagtssituation er det politiske udtryk for, at ingen af de mod hinanden kæmpende sociale klasser har overtaget til endeligt at besejre den anden.

9817598684 0e3f63e234 bHer 100 år efter den russiske revolution er kampen for kvinders ligestilling og frigørelse igen på dagsordenen. Sexisme og undertrykkelse eksisterer stadig i bedste velgående.

”Portene til [bomuldsspinneriet] Første Bolshaia Sampsonievskaia manufakturfabrik stod vidt åbne. Masser af militante kvindelige arbejdere oversvømmede den smalle gade. De, der lagde mærke til os, begyndte at vinke til os og råbte: ’Kom med ud! Nedlæg arbejdet!’ Snebolde blev kastet gennem vinduerne. Vi besluttede os for at deltage i demonstrationen. Et kort møde fandt sted på hovedkontoret ved portene, og arbejderne gik ud på gaden. De kvindelige arbejdere hilste arbejderne fra Nobels fabrik med ’Hurra-råb’. Demonstranterne gik mod Bolshoi Sampsonievskii prospekt.” (Revolutionary women in Russia 1870-1917, p. 152)

delacroix liberty‘Borgelig revolution’ eller ’national-demokratisk revolution’ er i marxismen først og fremmest en betegnelse for de klassiske revolutioner, hvor borgerskabet – bourgeoisiet, som er den ejendomsbesiddende klasse fra byerne, gennem revolutionære midler omstyrtede monarkierne og adelen og satte den nuværende parlamentariske borgerlige stat i deres sted. Nogle af de første og mest kendte borgerlige revolutioner er: den engelske revolution (1640’erne), den amerikanske revolution (el. uafhængighedskrigen, 1776) og den franske revolution (1789). De primære opgaver, der blev løst ved de klassiske borgerlige revolutioner, var: Skabelsen af relativt store selvstændige nationalstater, indførelse af parlamentarisk demokrati, jordreform, der gav jord til bønderne, og sikring af den private ejendomsret.

Planøkonomi er et politisk-økonomisk system hvori produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i et betydeligt omfang styres af centralt lagte planer. Forudsætningen for en planøkonomi er, at de vigtigste dele af økonomien er nationaliseret, dvs. at der er gjort op med den private ejendomsret til produktionsmidlerne, der eksisterer under kapitalismen.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.