Den nuværende periode er den mest stormfulde og omskiftelige i historien. På grund af krisens dybde og de forværrede forhold, udvikler tingene sig hastigt. Scenen er overordnet set sat for en opblusning i klassekampen. Faktisk er denne proces allerede begyndt. Under disse forhold bliver idéer som anarkisme og socialisme taget frem igen, fordi de unge og arbejderne søger efter en forklaring på krisen og en vej fremad.

Vi har modtaget en artikel fra en af vore læsere, som rejser en vigtig diskussion om det danske klassesamfund og om reformistisk og revolutionær strategi.

I vores artikelserie er vi nu nået til den trotskistiske bevægelse efter 1940, hvor Trotskij blev myrdet. Det gjorde, at bevægelsen var uden en ledelse, der var i stand til forstå og navigere i den nye situation. Den engelske sektion var en undtagelse.

I sidste artikel i serien om Trotskij, skildrede vi, hvordan Venstreoppositionen med Leon Trotskij i spidsen, kæmpede imod den bureaukratiske degenerering i Sovjetunionen. I denne artikel kaster vi blikket på en af de begivenheder i 1930’erne, der førte til, at Stalins bureaukrati endegyldigt likviderede den Kommunistiske Internationale, og Trotskijs tilhængere kæmpede for et nyt verdensparti – Fjerde Internationale.

Vi bringer her første del, Teorien om den permanente revolution, af en artikelserie om Trotskijs liv og den politik, han kæmpede for. I næste uge bringer vi artikler om Trotskijs kamp mod stalinismen i Sovjetunionen, og slutter efterfølgende af med en artikel om Venstreoppositionens kamp i "Kommunistisk Internationale" og trotskismen efter Trotskijs død. I kan godt glæde jer.

I løbet af sommeren ”afslørede” de borgerlige medier, at Enhedslistens program taler om revolution og socialisme. Debatten om revolution blev mudret, men foregår stadig i og omkring Enhedslisten. Forløbet understreger behovet for ideologisk afklaring på venstrefløjen.

Forord til den indonesiske udgave af Overgangs- programmet - det klassiske værk af den russiske revolutionære Leon Trotskij.

”Marx havde ret!” For Marxister er dette ikke en nogen særlig dyb åbenbaring. Vi har længe vidst at den tyske revolutionæres analyse af kapitalismen var ligeså så fundamentalt solid som det kapitalistiske system i dag er usolidt. Men lad os se det i øjnene. I årtier har vi været en lille minoritet, som har kæmpet mod strømmen og imod alle odds. Efter at havde tilbragt lang tid i kulissen, er tingene nu begyndt at ændre sig.

Efter en periode mod stilstand i klassekampen følger perioder med store ændringer, hvor masserne politiseres og bliver aktive. Spørgsmålet om marxisternes forhold til arbejderklassens traditionelle masseorganisationer, partier og fagforeninger, har altid indtaget en helt central plads. Denne artikel har været bragt i Socialistisk Standpunkt nr. 70.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.