Mens avisernes overskrifter om topmødet for FN’s organisation for fødevarer og Landbrug i Rom forsvinder, så er arbejderne og verdens bønder atter overladt til sig selv. Topmødet tog ingen konkrete tiltag for at sætte en stopper for den globale fødevarekrise. Priserne på basale fødevarer fortsætter med at stige, og imperialisternes snakkeklub, FN, har ikke taget nogle skridt til at standse sult og hungersnød. Deres dokument, som lover at halvere antallet af underernærede i ”udviklingslande” i 2015, indeholder ingen plan for, hvordan det skal ske. Endnu en gang forsøger verdens stormagter at bære en humanitær maske, men de leverer kun tom retorik.
Der er imidlertid en stemme, der afviger fra normen i FAO. Lande som Nicaragua, Bolivia, Argentina og klarest Venezuela fordømmer FAO-topmødet som et skuespil. Venezuelas repræsentant i FAO, Gladys Urbaneja Duran, leverede den klareste analyse af FAO’s farceagtige dokument og sagde, at fødevarekrisen i virkeligheden er ”den største demonstration af den kapitalistiske models historiske fallit”.
Millioner af fattige har ikke råd til at forblive i live
For nylig påpegede Andy Viner i en artikel fra Socialist Appeal i England, at verdens fødevarepriser i gennemsnit er steget med 75 procent siden 2005. Problemerne er ekstreme i lande som Haiti, hvor størstedelen af fødevarer tidligere var lokalt producerede. Nu har udenlandske varer oversvømmet markedet, og mange fattige bønder bliver fejet af banen af udenlandsk import. Hvert år dør 10 millioner børn af fattigdoms-relaterede sygdomme på grund af fejlernæring, lige nu især i Nepal, Bangladesh og Afrika syd for Sahara. 815 millioner mennesker bliver af FN betegnet som ”underernærede”, og 852 millioner bliver betegnet som ”sultne”, hvilket betyder, at de de ikke kan købe nok mad til at indtage et sundt niveau af kalorier hver dag.
Selv i USA, verdens rigeste land, er 10 procent af befolkningen afhængige af fødevarehjælp fra regeringen. Over halvdelen af alle madkuponer bliver brugt til børn, og i mange familier forbliver de voksne sultne efter børnene har fået mad.
Som svar på påstanden fra USA’s repræsentant i FAO om, at årsagen til stigende fødevarepriser er en øget efterspørgsel fra Kina og Indien, sagde Urbaneja, ”hovedårsagen til stigningen i fødevarepriser er ikke en voksende efterspørgsel fra de kinesiske og indiske markeder eller de stigende oliepriser. Hovedårsagen er, at mad er blevet til endnu en genstand for markedets spekulation.”
Venezuela viser en vej frem
Efter vores mening var Venezuelas stilling på topmødet ganske korrekt. De fattige lande er i en uholdbar situation på grund af frihandelsaftaler, som USA og de andre imperialistiske magter bruger til at dumpe fødevarer i mindre og svagere markeder i Latinamerika, Asien og Afrika. Store amerikanske, europæiske og japanske firmaer fører en ensidig udmattelseskrig imod små producenter på verdensplan.
Venezuela har taget nogle skridt for at bekæmpe mangel på fødevarer. Det statsejede Mercal-system er et netværk af statsstøttede butikker, som tilbyder madvarer og andre produkter med en rabat på mellem 25 og 50 procent.
Dette modtræk mod agro-kæmperne er et udmærket første skridt, og arbejderne og de fattige i Venezuela har nydt godt af det. Det ville gavne andre lande at indføre en sådan model. Imidlertid er det først når verdens fødevareproduktion og distribution bliver kørt under demokratisk arbejderkontrol, at vi virkelig kan udrydde hungersnød for evigt. Det profitdrevne verdensmarked er årsag til fødevarekrisen. Afskaffelse af kapitalismen og indførelse af socialisme på verdensplan vil en gang for alle gøre det forbi med fødevarekriser.
