Den 6. juli blev den regionale kongres for ”The Struggle” i Kashmir afholdt. ”The struggle” er den pakistanske del af den Internationale Marxistiske Tendens. Over 1000 delegerede, medlemmer og sympatisører deltog på kongressen.
Mange kammerater var forhindrede i at deltage på kongressen. Det skyldtes blandt andet store regnskyl, som skaber jordskred, der blokerer de dårlige veje i regionen. Men det skyldtes også den generelle fattigdom, som gjorde det umuligt for mange kammerater at betale for busturen til kongressen samt deltagergebyret.
Kongressen blev indledt af Adil Khan, formanden for JKNSF (Jammu Kashmir National Student Federation), som er den største studenterorganisation i Kashmir. Det er den traditionelle, venstreorienterede organisation for de unge og studerende i Kashmir.
Det første punkt på kongressen var ”Verdenssituationen og de regionale perspektiver”. Diskussionen blev indledt af Lal Khan, der kom fra Lahore for at deltage i kongressen som hovedtaler. Han gav en detaljeret analyse af verdensøkonomien, årsagerne til oliekrisen, situationen med forskellige krige og imperialismens krise, de nuværende dystre udsigter for verdensøkonomien og årsagerne til de hårde angreb på masserne, som den nye ”demokratiske” regeringskoalition med PPP udfører i Pakistan.
Han forklarede, at den eksplosive massebevægelse efter mordet på Benazir Bhutto blev forrådt af den højreorienterede ledelse af PPP (Pakistans Folkeparti – det traditionelle masseparti, red.). På grund af den dybe krise i den pakistanske kapitalisme har denne koalitionsregering i løbet af sine første 100 dage hævet priserne med 45 procent. Det er – selv for Pakistan – en rekordstor prisstigning. Lal Khan udstillede hykleriet hos de herskende klasser i Pakistan, som angiveligt ”støtter” befrielsen af Kashmir, samtidig med at de masser, der lever under dette styre er blevet skubbet ud i elendighed.
Kongressen samlede 1000 deltagere
Lal Khan forklarede i detaljer, hvordan de herskende klasser i Indien og Pakistan har brugt og misbrugt ”spørgsmålet om Kashmir” til deres egne formål og har påført de arbejdende masser i Kashmir store smerter og lidelser. Alle de borgerlige ”løsninger” har ikke løst noget i Pakistan, og det er blevet mere tydeligt i massernes bevidsthed, at den eneste vej ud af disse rædsler er en socialistisk revolution.
Lal Khan var kongressens hovedtaler
Under diskussionen var der mange indlæg, blandt andet fra Javed Chaudhry, en marxistisk leder af PPP i Kashmir. Han angreb den pro-kapitalistiske politik, som det nuværende regime fører, og han argumenterede for en socialistisk revolution som løsningen på massernes problemer, og som den eneste vej til national befrielse for Kashmir.
Kongressens andet punkt handlede om organisation. S.N. Shorida indledte diskussionen, hvor han fremhævede kongressens betydning. Han forklarede, at organisationen var vokset fra 35 kammerater i 2001 til 572 nu. Han sagde, at vi under de mest vanskelige forhold og imod alle odds var gået fremad, og at det skyldes ideerne og metoderne, som den Internationale Marxistiske Tendens har udviklet. Vi stod frem med ideerne for marxistisk internationalisme imod den fremherskende nationalisme og islamiske fundamentalisme. Kongressen viser, at vi har besejret disse forældede ideologier. Ingen anden politisk kraft i Kashmir kan i dag afholde en kongres af denne størrelse, samt et så højt politisk niveau.
Et andet punkt på kongressen var en økonomisk appel. Raja Ijaz, der for nylig blev valgt som leder af advokaternes sammenslutning i Poonch-distriktet, talte ved dette punkt. Der blev indsamlet 70.000 rupees (omkring 5000 kroner), som er et enormt beløb i den fattige region Kashmir.
Lal Khan holdt den afsluttende tale på kongressen. Han fremhævede, at organisationen i Kashmir er ved at nå en kritisk masse, som vil give en stor impuls til opbygningen af revolutionær marxisme i hele regionen. Lal Khan besvarede en række politiske spørgsmål, som kammerater havde stillet tidligere på kongressen. Han sagde, at det ikke er tid til at se tilbage, men fremad.
Lal Khan understregede, at kammeraterne i Kashmir har bevist, at det er muligt at bygge et massegrundlag for marxismen efter Berlinmurens fald. ”Vi er ved at nå et historisk gennembrud, og vi er dert næsten. Gå fremad, en socialistisk sejr kan opnås i vores levetid. Vi vil ikke efterlade denne opgave til fremtidige generationer. Vi har gennemlevet lidelserne, og vi vil omstyrte dette rådne kapitalistiske system, som er årsag til al elendighed og ødelæggelse. Ingen kraft på jorden kan stoppe os. Gå fremad!”
Efter Lal Khans tale var der en stående ovation, som varede i fem minutter. De kvindelige kammerater gik op på scenen, og kongressen sluttede med afsyngning af Internationale.
Efter kongressen blev der organiseret en demonstration, som folk fra byen deltog i. Demonstrationen var rettet imod arbejdsløshed, prisstigninger og fattigdom. Der var røde flag og bannere. Deltagerne råbte slagord som ”længe leve den socialistiske revolution”, ”nej til national krig!, Nej til religiøs krig! Klassekrig! Klassekrig!” Ekkoet fra disse slagord fra Himalaya vil række langt.
