En 29-årig oversergent fra Livgarden har mistet livet i Afghanistan. Det skete, da hans køretøj ramte en improviseret sprængladning i Helmand-provinsen. Den dræbte soldat sad på passagersædet i en lastbil, der var på vej med forsyninger til danske kampvognsenheder i det nordlige Helmand, hvor danske styrker er sat ind i krig. Den danske soldat blev – hårdt såret – evakueret til patruljebase Attal og derfra videre til felthospitalet i den danske Camp Bastion, hvor han døde.

Det seneste dødsfald bringer antallet af danske soldater, der er døde i Afghanistan siden 2002 op på 17, hvoraf den ene har taget sit eget liv. 17 liv er mistet. Familier er blevet ødelagt. Børn har mistet fædre, og kvinder har mistet kærester og ægtemænd. Det er en tragedie. Ikke desto mindre er det en tragedie, som den borgerlige regering er villig til at fortsætte. De borgerlige politikere græder krokodilletårer over det tabte menneskeliv mens de planlægger at sende endnu flere unge mænd i døden.

I fredags dræbte de amerikanske besættelsesstyrker i Afghanistan over 90 civile afghanere ved en række luftangreb. Det meddeler New York Times. De fleste af de dræbte er kvinder og børn. Familier er blevet ødelagt. Fattige, uskyldige mennesker har fået ødelagt deres tilværelse. Det sker hver uge i Afghanistan, og det har det gjort lige siden efteråret 2001, hvor NATO invaderede landet. Det er en tragedie. Alle afghanere er klar over det, og det store flertal af befolkningen ønsker – på trods af den propaganda, som de borgerlige medier i Danmark udbreder på foranledning af Hærens Operative Kommando – NATO’s styrker hen hvor peberet gror.

Sidste uge fremlagde Afghanistans uafhængige Menneskerettighedskommission (AIHRC) en rapport, der dokumenterer, at de internationale styrker i år har slået 900 civile afghanere ihjel. Den massive utilfredshed med besættelsestropperne har endda fået marionetregimet i Kabul til at kræve, at de udenlandske troppers luftbombardementer, husundersøgelser og ulovlige arrestationer bliver standset. Det er naturligvis ikke sket.

Krigen i Afghanistan blev officielt indledt for at skabe fred og stabilitet. Men det stik modsatte har været tilfældet. Afghanerne lider mere end nogensinde, og hele regionen er destabiliseret. Og hvad med truslen om terrorisme i Vesten? I stedet for at fjerne truslen, har krigen skarpt forværret truslen. Krigen føder terrorisme. Krigen er på alle måder en fiasko.

For den danske overklasse er det tilsyneladende en ganske naturlig ting, at unge danskere skal sendes af sted for at dø i fremmede lande, så længe det tjener overklassens gode forhold til USA og de danske kapitalisters jagt på nye markeder og interesseområder. Arbejderbevægelsen må kræve, at tropperne trækkes hjem omgående, så der ikke er flere danske familier, der skal ødelægges af de borgerliges krigseventyr.