I 1989 kæmpede østtyskerne for at frigøre sig fra det stalinistiske bureaukrati, i de såkaldte mandagsdemonstrationer. Demonstrationerne samlede hundredetusinder af mennesker under paroler som ”Wir sind das volk” (Vi er folket).
Parolerne bruges stadig og har ikke mistet deres aktualitet, i dag 15 år senere. Østtyskerne må nemlig stadig kæmpe for deres rettigheder, og det er bestemt ikke blevet nemmere med den store arbejdsløshed, der er opstået efter overgangen til kapitalisme. Det seneste år har det socialdemokratiske SPD og De grønne, sammen med de borgerlige oppositionspartier har barslet med en socialreform. Puslingen kalder de Hartz IV.

Reformen kommer især til at ramme de mange arbejdsløse østtyskere, som hver dag kæmper for at få et job og for at få en hverdag til at hænge sammen for de godt 300 euro (ca. 2210 kr.) de får i arbejdsløshedsunderstøttelse hver måned. I Østtyskland er arbejdsløsheden på 18 %. Den tyske regerings vision er at de ved at skære i støtten kan tvinge flere i arbejde. Ét af reformens hovedpunkter består i at bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse lægges sammen, således at de samme regler gælder for begge grupper. Regeringen vil vende hver en mønt før den gives til en arbejdsløs, hvilket medfører at en arbejder som har været i job hele sit liv og nyligt, og fuldstændig uforskyldt er blevet arbejdsløs vil blive krydsforhørt om sine personlige forhold og værdier. På den baggrund vil det blive vurderet hvor meget den enkelte arbejdsløse har ret til, hvis de da overhovedet har ret til noget. Overgangen til kapitalisme har altså langt fra skabt de forbedringer, folk havde håbet på.

Det antages at op mod 25 % vil miste deres dagpenge og omkring 50 % vil få reduceret deres støtte, hvis Hartz IV vedtages. Det skal lige nævnes at den reduktion der vil ske ikke er småting. For nogle vil besparelserne betyde 13 % mindre i dagpenge, hvilket kan mærkes i husholdninger, der i forvejen er hårdt presset.

Ud over de enorme besparelser regeringen vil opnå, er der også tænkt på kapitalisterne i reformen. En arbejdsløs som nægter at tage et job som han eller hun bliver tilbudt vil nemlig også få skåret i sine dagpenge med op til en tredjedel. Vel at mærke skal den arbejdsløse modtage jobbet og acceptere en løn som ligger 30 % under den vedtagne faglige overenskomst. I nogle tilfælde vil det betyde at arbejderne vil se sig nødsaget til at acceptere en løn på 2 euro i timen. På længere sigt vil det betyde at kapitalen får langt nemmere ved at presse alle lønninger ned. Også dette tiltag regner man med vil få flere i job. Det er dog ganske klart at dette blot vil betyde lavere løn til alle, hvilken anden rolle kan løntrykkeri ellers spille?

Manden bag hele Hertz IV er hverken minister eller socialpolitiker og heller ikke uden interesser i reformens påvirkning af systemet. Idémanden hedder Peter Hertz og er personalechef på en af Tysklands helt store koncerner, nemlig Volkswagen. Deraf også navnet Hertz IV, hvis nogen skulle have undret sig. For nylig har Volkswagen bebudet at hvis ikke Hertz IV blev gennemført uden ændringer, ville Volkswagen ”se sig nødsaget til” at fyre 30.000 arbejdere og flytte produktionen til udlandet.

Denne kapitalisternes reform har fået hundredetusinder af tyske arbejdsløse arbejdere på gaden. Vedholdende, som kun desperate folk kan være, har de hver mandag i flere måneder samledes for, sammen at vise deres vrede mod den politik som borgerlige politikere fører på vegne af Tysklands kapitalister.

Det er altså åbenlyst at de tyske kapitalister regner med at de kan ride krisen af ved at ofre de tyske arbejdere. Til dette må vores svar være klart, hvis kapitalismen ikke har råd til ordentlige forhold så har vi ikke råd til kapitalismen. De tyske arbejdere og arbejdsløse har vist at de ikke vil finde sig i slagtningen af arbejdspladser og nedværdigende behandling fra et system der ikke kan garantere deres leveforhold. Denne situation vil kun skærpes i den kommende tid.